Brev:

Min 2 årige er længe om at falde i søvn

Kære Helen

Jeg har læst med i din postkasse længe men nu er det min tur til at have brug for et råd. Det drejer sig om putning af min søn på 25 måneder.

For at give dig lidt baggrundsinfo, så har søvn aldrig været nemt for min søn. Som baby sov han ca 45 minutter af gangen både nat og dag og helst på armen eller i en vogn som kørte. Om natten havde han lange vågenperioder, hvor han måtte gåes med på skulderen og som regel vågnede han når han blev lagt ned. Putning dengang kunne også nemt tage en time. Jeg vuggede ham i søvn og han var svær at lægge ned.

Da han var 10 måneder fik han mellemørebetændelse og konstateret højt tryk på begge ører, hvilket han nok havde haft længe. Han fik dræn og det ændrede søvnen rigtig meget. Han begyndte at sove bedre om natten og kunne hjælpes videre med en hånd eller en sut. Jeg begyndte at træne med ham at falde i søvn i sengen og fra omkring et års alderen blev han rigtig god til det. Putning tog ca 15 min og var uden problemer. Vi fik et rigtig godt putteritual, som vi stadig bruger. Omkring de halvandet år begyndte han at have sværere ved at falde til ro i sengen og en periode sad jeg med ham i en gyngestol og vuggede lidt inden han kom i seng for at hjælpe ham med at finde ro.

For et par måneder siden begyndte det at blive sværere. Han kunne ikke finde ro på skødet i gyngestolen, kravlede rundt på skødet og bad om at komme i sin seng. Jeg gik derfor tilbage til at putte i sengen, men der kunne han heller ikke finde ro og sådan er det stadig. Han bruger 1-1,5 time på at falde i søvn i øjeblikket. Han kravler rundt, sætter sig op, beder om vand, beder om tilfældigt legetøj (som han ikke får)' kaster sutten ned bag sengen osv osv. I den mellemliggende periode har han fået en juniorseng og er kommet på eget værelse. Han er rigtig glad for sin seng og vil gerne ligge i den og sover godt i den når han først sover.

Sammenfaldende med at han begyndte at være længe om at finde ro, begyndte han at sove længere til middag. Tidligere sov han 1,5 time mens han nu sover 2-2,5 time. Jeg troede først det var grunden, ...

... men i weekenden hvor han sover kortere middagslur er det samme show om aftenen, så jeg tror ikke det er det. Eneste anden forandring jeg kan komme i tanke om er at jeg gik op i tid på arbejde fra 32 til 37 timer, så han har lidt længere dage i institution og lidt kortere eftermiddage med mig. Jeg ved ikke om det kan spille ind.

Jeg ved du gerne vil kende børns rytme, så her får du lige hans dag:
6.30 vågner
7.00 spiser havregrød
9.30 frugt
10.30 frokost
11.30-13.30/14 middagslur (weekend 11.30-13)
14 tilbydes en bolle men spiser det sjældent
16 en halv rugbrød/en banan/gnavegrønt
17.30 aftensmad
18.30 et glas mælk og en banan/et knækbrød
Puttes 19.00 og sover ca 20-20.30

Jeg har prøvet at rykke hans sengetid til senere men der tager det også 1-1,5 time at falde i søvn og så bliver det godt nok sent.

Putterutinen har længe været, at han får børstet tænder, vælger to bøger som vi læser inde i sengen (nu i hans egen seng), så sætter jeg rolig musik på og ligger lidt hos ham. Før lå jeg hos ham til han sov, men nu går jeg lidt til og fra. Så snart jeg forlader rummet sætter han sig dog op og kalder på mig. Jeg svare fra rummet ved siden af, at jeg er lige her og han bare skal lægge sig ned men efter kort tid begynder han at smågræde og så går jeg ind og putter ham igen og så forfra. Hele affæren ender som regel med at jeg kan se på ham, at nu er han rigtig træt og lægger mig hos ham. Så ligger jeg ved siden af ham omkring en halv time og så sover han.

Jeg vil så gerne have at det skal være rart og trygt at falde i søvn, men ofte ender det nu i en mor som er småirriteret og småskænder og en dreng som er helt overtræt. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham til at finde roen hurtigere og få en god putning?

Det skal siges at når han først sover, så hører jeg ikke mere til ham før næste morgen. Han lister sig ind i min seng i løbet af natten men sover så bare videre og det er ikke et problem. Om dagen er han en glad og tilfreds dreng, som selvfølgelig er to år og meget igang med at afprøve sin egen selvstændighed ;-)

Med venlig hilsen
En mor

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Forberede barn på flytning

Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: