Svar: SOS: Putning og søvn

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og din ærlige og åbne beskrivelse og alle dine tanker :)

Det er helt naturligt, at børn i 2 års alderen pludselig bliver bange for forskellige ting. Det kan være "uglen", "hunden" osv. Det kan også være små dyr som regnorme, biller og myrer der kravler rundt, hvis man løfter en stor sten eller en træstub.. Det kan være mørke, så barnet pludselig har brug for en lille natlampe eller lignende.

Derfor er det rigtig godt, at I har lyttet til jeres dreng og mødt hans behov for tryghed og nærhed og det er fint, at I en periode har haft en madras på gulvet i hans værelse. Det har givet jer mulighed for at være der og reagerer med det samme, betrygge og berolige før han er vågnet helt op.. Men det fungerer ikke mere og det hænger sandsynligvis sammen med hans alder og han naturligt øgede bevidsthed...

Han ved godt nu, at når han ligger i værelset, så hygger mor og far i stuen - og det vil han naturligvis gerne være en del af og derfor holder han på jer. Derfor er det vigtigt, at I gør det rigtig dejligt at komme i seng. Det skal forbindes med noget trygt og dejligt og rart. Det skal være en hyggestund - og derfor er det super med godnathistorie og godnatsang imens han ligger i sin seng og derfor bibeholde disse rutiner.

Men, jeg vil anbefale jer, at I prøver at introducere et bad om aftenen. Det kan give ham en ekstra træthed i kroppen og badet skal ligge ca. en time før han puttes. I kan evt. skiftes til at bade ham, så han oplever kontakt med mor og far - bliver frotteret godt i håndklædet, smurt med lidt creme osv. og på den måde mærker jer tæt på, før han skal sove.

Efter badet synes jeg, at I skal forsøge med en godnatgrød eller en anden form for godnat mad. En grød er god, fordi den ligger godt i maven og giver god ro, men det kan også være en banan eller en klapsammen rugbrød med lidt rester fra aftensmaden f.eks. en kold frikadelle, som han kan gnave. Han kan få et glas mælk eller vand sammen med.

Og derefter skal han så puttes i seng. Og meget gerne lidt senere, end I gør det lige nu. Jeg synes ikke, du skal putte ham før omkring kl ca 20, da han ofte sover ca 20.15. Put ham i seng og sæt dig hos ham og læs højt for ham. Vis ham billeder, læs videre og snak lidt undervejs, så han føler sig inddraget. Hold ham gerne i hånden, så han kan mærke dig, men begynd at lære ham, at han skal slippe dig, for at du kan læse videre. Du er nødt til at have din hånd, for at du kan skifte side og historien kan fortsætte. Det kan lære ham, at det er okay, at du ikke er helt tæt på ham, du forsvinder ikke fra ham.

Og når du så har læst godnathistorie og sunget sange som nu, så skal du ikke stille dig uden for døren og "holde øje med ham", men i stedet stille dig i ...

---

---

... nærheden, så han kan se dig - og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge vasketøj sammen. Han skal kunne se dig fra sin seng. Det er vigtigt, at han ikke behøver rejse sig i sin seng, for at kunne se, at du er der. Derfor skal du stå på værelset eller lige uden for døren, så han kan blive liggende trygt i sengen og se, at du ikke forsvinder, men også se, at når han skal sove, så sker der ikke noget hyggeligt, der er ikke noget han går glip af, så han kan lige så godt lægge sig til at sove.

Og så må du gerne tale med ham undervejs. Han kan kalde på dig "moaar?" og du kan svare "ja, jeg er lige her, nat-nat" eller lignende. Hvis han rejser sig, kan du også sige "Læg dig ned skat, læg dig ned" - det at han selv lægger sig er vigtigt i forhold til, at han bliver liggende. Hvis du går hen til ham og lægger ham ned igen og igen, så virker det som en fjeder og han rejser sig med det samme. Hvis han selv lægger sig ned, så er der større sandsynlighed for at han bliver liggende.

Og så står du bare og stryger og lægger tøj sammen - kedeligt at kikke på. Og stille og roligt kan du så sige f.eks. "jeg henter lige en skjorte, så kommer jeg igen", og så går du kortvarigt og kommer så tilbage med en ny skjorte, der skal stryges. Og han oplever, at du ikke forsvinder, men kommer hurtigt tilbage og lærer på den måde, at han kan være helt tryg ved at ligge i sin seng, han skal ikke være bange for, at du forsvinder.

---

---

Og når han begynder at være tryg ved at være i sin seng og være på værelset kortvarigt alene, så kan du begynde at være væk i længere tid af gangen - f.eks. sige "jeg går lige ud og vasker op/tømmer opvaskemaskine eller lignende. Og han hører, at der er kopper og glas der klirrer, ved hvad det betyder og hører, at du stadig er der - og forhåbentlig begynder han så at kunne falde i søvn, uden at du behøver være der.

Og når han er tryg ved at være i egen seng, på eget værelse og kan falde i søvn, uden at du behøver sidde hos ham hele tiden, så begynder han naturligt også bedre at kunne komme videre i søvnen om natten, uden at have brug for din hjælp der. Du må dog gerne før han når helt så langt begynde at sove i din egen seng og vågner han så om natten og har brug for trøst og ro, så må du gå ind til ham, berolige og betrygge og forsøge at få ham videre i søvnen igen.

Hvis han lige nu bare er rigtig ked af det, græder, når han skal i seng osv. så er I nødt til lige nu at sidde hos ham, betrygge og berolige - der er nødt til at være helt ro på, før I så kan træne det at være alene i sengen. Det skal forbindes med noget rart at sove - det er alfa omega :)

Håber du/I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat - jeg glæder mig til at høre, hvordan det går jer:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---