Brev:
Vågner hver 45min

Hej Helen.
Vi har en dejlig og utrolig fysisk aktiv dreng på 6måneder. Han har altid sovet dårligt og eftersom vi er pænt udkørte efter et halvt år uden mere end max 2 timers søvn i træk, håber vi at du kan komme med nogle gode råd til vores situation.
Vores dreng har som sagt altid sovet dårligt og fra han var 3 måneder er han vågnet næsten hver time - både under dagslure og om natten. Der har været korte perioder siden da, hvor han ind imellem har taget 2 timer i træk. Men jo ældre og jo mere aktiv han er blevet, jo dårligere bliver hans i forvejen dårlige søvn.
Om dagen sover han udenfor i barnevogn, tæt pakket ind i voksipose og kan godt tage 1,5 time selv - nok fordi han ikke kan bevæge sig så meget rundt i voksiposen og fordi vi kan nå ud til ham og vugge/trille barnevognen i det sekund han siger en lyd. Men om natten skal man jo lige vågne helt selv, før man kan agere og han kan uanset hvad bevæge sig mere frit i sin tremmeseng og får på dem måde vækket sig selv.
Her lidt om hans sovevaner: han har altid sovet for sig selv i egen lift, vugge og nu tremmeseng (i vores soveværelse) og sover som sagt altid udendørs i barnevogn om dagen. Han har altid været relativ nem at få til at sove - også både om dagen og natten, men vågner så efter 45min. Fra ca 4 måneder indførte vi fast putteritual bestående af følgende: gå ind i soveværelset, skru ned for lyset og gardinerne, give den sidste mælk, synge en sang, lægge ham over i sin seng mens han stadig var småvågen, synge lidt videre og gå ud af værelset inden han sov helt. Det har fungeret ok og gør det egentlig fortsat - også selvom vi skiftes til at putte ham og vi ikke synger samme sang osv da min mand snakker russisk til ham (vi opdrager ham tosproget).
Når han vågner om dagen i barnevognen kan vi som nævnt oftest få ham til at sove 45min mere ved at give ham sutten og vugge vognen lidt, således at han får 1,5 times søvn. Men om aftenen og natten er det næsten umuligt at få ham til at sove igen uden at give ham mælk. Vi har derfor tidligere troet at han var reelt sulten og startede derfor med grød, da han var 4,5 måned. Dog uden forbedring i nattesøvnen. Idag er vi oppe på 3 fulde måltider med grød/mos + en omgang eftermiddagssnack i form af lidt frugtgrød. Herudover ammer jeg ham før hver lur. Så jeg tror simpelthen ikke på at han har brug for mad/drikke hver eneste time om natten mere.
En kort opsummering af en standarddag: han vågner ved 7-tiden, får grød kl 8, amning før lur kl ca 9.30, vågner efter 1,5 time, får grød/mos til frokost ved 12-tiden, ammes før lur ved 13.30 tiden, vågner efter 1,5 time, får frugtmos ved 16-tiden, ammes før kort lur kl ca 17, vågner efter 30-45min, aftensmos kl 18, flaske kl 19, amning/flaske og putning ved 20-tiden. Vi har prøvet at skære den sene lur væk, men så bliver ham så træt at han ikke kan spise ordentlig aftensmad og hele aftenen bliver noget rod.
Jeg har ...
... læst i din bog om børn og søvn har har forstået at han vågner efter 1 søvncyklus og ikke kan falde i søvn igen selv. Altså at han har et søvnassociationsproblem.
Jeg har prøvet at observere ham og det virker som om, at han vågner fra to forskellige stadier:
1) nogle gange vågner han pludseligt op fra en ellers meget dyb søvn (vel non-REM stadie 4) og skriger akut og helt utrøsteligt...
2) men oftest vågner han ved at begynde at ligge og bevæge sig fra side til side, kan ikke finde ro, bevæger armene voldsomt, begynder at klynke og til sidste hulke af gråd hvis ikke han får mælk. Han har næsten altid fået flaske som supplement til amningen om aftenen og vi giver ham derfor oftest flaske om natten, bortset fra de tre til fire gange i løbet af natten hvor jeg tillader ham at amme rigtigt. Men nogle gange bliver han så hysterisk at han ikke en gang vil tage brystet men kun flasken, da han jo får mælk lidt hurtigere på denne måde.
Vi synes efter hånden at vi har prøvet alt, uden at finde noget der virker. Har prøvet at lade ham sove i vores seng lige ved siden af mig, da min mand sover i et andet værelse for at få søvn nok til at klare arbejdsdagen. Har prøvet at give ham vand eller fortyndet mælk hvilket han ikke lader sig snyde af. Har prøvet at tage en kold tyrker og nusse, kramme, berolige, vugge i stedet for at give mælk med det resultat at vi blot blev holdt vågen af en skrigende unge i timevis og alligevel til sidst måtte overgive os til mælken.
Han er så stærk en lille fyr at det her med at vende ham om på siden og vugge ham med en hånd på hoften etc. på ingen måder virker hvis han først er blevet hysterisk. Vi har heller ikke fundere en anden beroligende kærtegn etc der virker, hverken om dagen eller natten, og putteklud er han også ligeglad med. Tror heller ikke at den med at faren overtager natten et stykke tid vil virke eftersom vores dreng jo også får flaske og dermed ved at han kan spise hos os begge.
De sidste par uger har vi tilladt ham at få nogle få slurke mælk, når han vågner, har så taget ham fra, givet ham sutten og trillet ham om på siden, hvorefter han oftest falder i søvn. Vi prøver så at give ham rigtigt mad ca kl 23, 2 og 5, men det er sjældent at det holder. Desuden har vi nu meget svært ved at læse hvornår han er reelt sultne og hvornår han bare vil trøstespise.
Så spørgsmålet er selvfølgelig om du har nogle andre gode råd, metoder eller andet vi kan prøve af? Kan vi forvente at det går i sig selv på et tidspunkt (og hvornår) eller skal vi fortsætte kampen med at finde en løsning?
Vi skal på ferie snart - er der nogle måder hvorpå vi måske kan udnytte miljøskiftet til at ændre på hans dårlige vaner? Ved godt at der nok ikke er nogen mirakelkur, men håber virkelig du har nogle gode råd til os.
Vi - og især jeg - er virkelig ved at nå grænsen for hvad jeg kan klare og skal snart tilbage på arbejde.
På forhånd tak for hjælpen!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









