Svar: Social udvikling, hjemmegående - Vi bor i udlandet

---

Kære M

Tak for dit brev og alle dine tanker og din fine beskrivelse af jeres dreng :)

Jeg bliver umiddelbart ikke så bekymret, som din familie - men jeg har jo ikke mødt din dreng og ved derfor ikke, hvordan han virker, men ud fra det du fortæller, så synes jeg faktisk, at det lyder som om, at I har en dejlig hverdag, og han lyder til at trives og udvikle sig rigtig fint. Der er dog naturligvis lidt overvejelser, som du kan gøre dig, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Der er mange måder at gøre tingene på, der er mange måder at leve på, opdrage på, være sammen med sine børn på - og det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet, mange måder kan være gode måder :)

Fordi I bor, hvor I bor, og bor som I gør, ja så er det naturligt anderledes end de fleste familier i Danmark - men det betyder ikke nødvendigvis, at det er dårligt. Du har valgt at have din dreng hjemme, I bor sammen med farmor, og han er derfor omgivet af sin familie hver dag. I leger med ham, tager på ture, inddrager ham i hverdagen, synger og danser, er ved poolen, og det er rigtig fint - I leger også med andre børn - for hverdagen, hvor I bor, er for de fleste familier anderledes end i Danmark. Her vil de fleste børn være i institution og ikke derhjemme, og der vil således ikke være børn at lege med på gaden, men det er der hos jer - og du opsøger dem, hjælper ham til at lege med andre, og det er rigtig fint.

Der er naturligvis forskel på, hvordan man leger med mor og farmor, og hvordan han så leger med andre børn. Og han har brug for at lege med andre børn. Derfor er det vigtigt, at du giver ham mulighed for dette. Når vi forældre leger med vores børn, så vil vi nogle gange have tendens til at lege på barnets præmisser. Det betyder, at hvis han f.eks. vil have den blå bil, så får han lov til det og vi styrer så den røde bil.. Det er altså ham der styrer legen, hvilket ikke altid vil være tilfældet, hvis han leger med andre børn. Så skal han på en anden måde lære at give plads til de andre, lære at dele, låne osv. og hvis der opstår konflikter finde ud af at løse dem (ofte med hjælp af en voksen)...

Når han leger med de andre børn, så vil der måske ske "onde ting" eller uforudsete ting". De kan måske finde på at skubbe til ham, tage legetøjet ud af hånden på ham, de bestemmer meget "det er min!", "du må kun være med, hvis du vil være hunden" eller "jeg gider ikke lege med dig!" eller lignende - og nogle gange gør de ting, som man slet ikke er forberedt på. Den samme modstand får han naturligt ikke, når han leger med mor og farmor og derfor er det vigtigt, at I hjælper ham til at lege med flere forskellige - også gerne børn i forskellige aldre. Han har glæde af at lege med nogen, der er yngre end ham selv, hvor han skal tage hensyn, ligesom han har glæde af at lege med nogen, som er lidt ældre, hvor han nogle gange måske skal "strække sig lidt" for at følge med eller måske "give lidt efter" fordi de er større, stærkere, kan nogle andre ting...

Når det er sagt, så er han kun knap 2 år gammel, og det er først nu, at han rigtig begynder at have glæde af at lege med andre børn. Men stille og roligt kommer behovet og vigtigheden i at lege med andre, at lære det som kaldes sociale kompetencer. Det lærer han mange steder, både derhjemme, når I er i parken, når I er ved swimmingpoolen, når I har familien på besøg osv. Men han lærer det også af at være sammen med andre børn, han skal stille og roligt finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre og hvordan det føles, når andre gør noget ved ham. Så behovet for at komme ud, lege og være sammen med andre børn bliver større i takt med, at han bliver ældre :)

Det er vigtigt, lige at nævne, at jeg ikke synes, at du skal begynde bevidst at give ham masser af modstand, sige nej osv. for at lære ham dette - det er ikke dig, han skal lære det af, men via samværet med børn i forskellige aldre :)

Han lyder til at være motorisk rigtig godt med. Han elsker at løbe, hoppe, danske osv. og nyder at være i bevægelse. Det er rigtig godt. Med den alder han har, er det helt naturligt, at han har svært ved at sidde stille i længere tid, og det er rigtig godt, hvis du kan stimulere ham motorisk, hjælpe ham med at bruge sig selv og sin krop så meget som muligt. Selv i vinterperioden vil det være rigtig godt, hvis I kan være uden for dagligt. En scooter, en løbecykel eller lignende kunne være en god idé til hans fødselsdag.. I kan begynde at spille bold, måske ...

---

---

... er der mulighed for at klatre, hoppe osv. i parken.. Jo mere motorisk han bruger sig selv, jo lettere vil han naturligt også have ved at sidde stille og f.eks. læse i en bog eller bygge et puslespil eller lignende efterfølgende.. selvom det stillesiddende lige nu nok ikke interesserer ham særlig meget og det er okay.

Du eller farmor må f.eks. også gerne tage ham med i hverdagens små gøremål. Han kan være med til at bage boller, han kan være med til at gøre rent, gå rundt med en støveklud eller lignende. Han kan være med til at dække bord, række jer klemmerne, når vasketøjet skal hænges op osv. At være sammen og lave noget aktivt sammen behøver ikke kun være med hans leg og legetøj :)

At han sprogligt ikke taler så meget endnu kan sagtens hænge sammen med, at han i stedet bruger sig selv motorisk, og så kan det også sagtens hænge sammen med, at han vokser op som tosproglig. Det er naturligt sværere at forholde sig til to sprog - det I taler derhjemme og det der tales omkring jer, ligesom far og farmor måske nogle gange taler eget sprog indbyrdes.

Det vigtigste er, at du kan fornemme, at han kommunikerer og gerne vil tale. At han forsøger at gøre sig forståelig og også følger en opfordring fra dig og dermed forstår, hvad du siger og beder ham om. Det er naturligvis også vigtigt, at du føler, at du har kontakt med ham. Du skal have øjenkontakt med ham og du skal naturligvis også have en fornemmelse af, at han kan høre, som man bør kunne høre - ellers bør du få tjekket hans hørelse af en øre-næse-hals-læge. Hvis han har haft problemer med ørene, gentagende mellemørebetændelser osv. så kan det naturligt godt påvirke hans sproglige udvikling.

Han bør heller ikke gå rundt med sut i munden eller tale med sut i munden. Det ved jeg ikke om han gør, men jeg vil blot lige nævne, at hvis han gør det, så vil det være fint, hvis du nu lærer ham, at han skal have sutten ud af munden :)

---

---

Og så er der det med TV og radio. Det er rigtig godt, hvis du kan være opmærksom på, at det ikke står og kører hele dagen og egentlig bare er baggrunds støj.. Selvom jeres dreng leger ved siden af tv´et og umiddelbart ikke lader sig forstyrre af det, så er det forstyrrende - og risikoen er, at man som forældre bliver mindre aktive i samspillet med barnet. Undersøgelser viser, at hvis fjernsynet er tændt i baggrunden, så er man ikke lige så opmærksom på barnet og giver ikke samme respons til barnet, når barnet henvender sig og dermed falder kvaliteten af samspillet mellem forældre og barn.. ifølge en undersøgelse fra 2009, så taler forældre 20% mindre med børnene, når tv´et kører i baggrunden...

Det er rigtig godt, at du derfor er begyndt f.eks. at slukke for fjernsynet, når I spiser. Det er vigtigt, at I sidder ved bordet, koncentrerer jer om maden, taler om maden, taler om dagen, nyder den mad som er lavet osv. - og ikke sidder med tv´et eller radioen tændt imens. Det er vigtigt for at lære børn, at mad er vigtigt og noget vi prioriterer, at vi netop prioriterer det. Det er også med til at give barnet en fornemmelse for mæthed og sult, ligesom det er med til at forbygge kræsenhed, at vi spiser sammen og koncentrerer os om måltidet og hinanden:)

Så prøv om du kan lade være med per automatik at tænde for Tv eller Radio, når I kommer hjem, som det første, når du står op osv. Prøv at medtænke, om det er nødvendigt at det kører i baggrunden hele dagen :) Det er super dejligt med masser af musik og dans - det er en gave at vokse op med det. Men det kan I stadig godt praktisere i hverdagen, uden at have fjernsyn og radio tændt hele tiden :)

At den danske del af familien ikke oplever ham putteglad og svær at have kontakt med - kan det ikke hænge sammen med, at det trods alt er begrænset, hvor godt han kender dem og hvor meget I er sammen? Det vil være helt naturligt, at han ikke viser samme nærhed overfor mormor, morfar, moster - når han ikke ser dem særlig tit og ikke har noget nært forhold til dem...

Du fortæller jo, at han gerne putter sig ind til dig og at du har fin kontakt med ham. Naturligvis har han virket lidt mere urolig, har haft sværere ved at putte sig osv. imens familien har været på besøg, men jeg tænker, at det godt kan tillægges den uvante situation for ham og at han naturligt har haft lidt svært ved at finde ud af det hele. Det er naturligt svært, når hverdagen pludselig ændrer sig og han skal forholde sig til en del flere personer end han lige er vant til :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---