Svar: Måltider ved 5-6 måneder
Kære M
Tak for dit brev og velkommen til:) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Der kan være stor forskel på, hvordan man gør med mad til småbørn, alt efter hvor i verden man bor. Så når du bor i udlandet, så vil nogle af de anbefalinger du får der, naturligt være anderledes end det, man anbefaler i Danmark, og du må derfor prøve at finde en balance mellem de to ting, så du synes, at det fungerer for jer.
Det lyder helt rigtigt med 2 måltider til et barn på 5 måneder - jeg anbefaler normalt grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Derudover må du gerne begynde at bruge lidt frugtmos som topping på grøden eller du kan, som nu, en gang imellem give lidt frugt som mellemmåltid om eftermiddagen. Og til alle måltider gives vand af kop.
Antallet af flasker eller amninger vil være ca. 6 dagligt, mælkebehovet er stadig stort og fylder mere end skemaden stadigvæk. Det er ofte først i 7 måneders alderen, at der skæres ned i antallet af flasker/amninger - ofte vil 4 mælkemåltider være passende i 7 måneders alderen :)
I 6 måneders alderen vil jeg anbefale, at du begynder med morgengrød og så grøntsagsmos til aften, og derudover bibeholde skemaden til frokost, så din dreng får 3 skemåltider - morgenmad, frokost og aftensmad. Det er som udgangspunkt rigtig godt, hvis grød ikke udgør mere end 2 af dagens måltider, resten bør være grøntsagsmos, ligesom der også begyndes med mere frugtmos og også gerne frisk frugt i hånden i denne alder. Frugt kan gives som topping på en grød, som mellemmåltid og som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Hvis der ikke er tradition for at spise mellemmåltider, hvor I bor og små børn kun spiser 3 gange dagligt, så må du forsøge at slå måltiderne lidt sammen, så han stadig får variation af både gryn, grøntsager, frugt og bær.. Hjemme kan du dog godt give ham lidt frugt som mellemmåltid om eftermiddagen :)
Jeg anbefaler grød om morgenen og grøntsagsmos om aftenen. Det falder naturligt, fordi I selv ofte spiser morgencerealier, brød og lignende til morgenmad og selv spiser grøntsager af forskellig slags om aftenen. Og det er vigtigt, at jeres drengs mad tager udgangspunkt i jeres mad på sigt. Til frokost kan du så variere mellem grøntsagsmos og grød, så længe han ikke er ældre. Hvis I spiser rugbrød, og I påtænker, at det skal være en del af hans kost (ved ikke om I spiser det, hvor du bor), så kan du f.eks. give øllebrød til frokost hver anden dag og grøntsagsmos hver anden dag, og ...
... på den måde gradvist vænne ham til rugbrødssmagen og til en frokost, der netop består af rugbrød og grønt - og stille og roligt også af kød og fisk...
Hvis I ikke spiser rugbrød, hvor I bor, så kan du lige nu variere mellem forskellige grødtyper og grøntsagstyper til frokost - men på sigt, vil jeg som sagt anbefale, at han får grøntsager, kød og fisk til frokost og til aften.
Du må gerne veksle mellem grød med og uden gluten, når han bliver 6 måneder. Det kan dog være en god idé at tilbyde ham grød lavet af flager, så han får stille og roligt mere og mere bid, - så han gradvist vænnes til at tygge og spise mad, der ikke kun skal synkes :) Du kan derfor variere mellem de grødtyper, som du plejer at give ham og så begynde med f.eks. havregrød, øllebrød og senere også flerkornsgrød...
Så en plan for dagen, når han bliver 6 måneder, kunne se således ud:
Tidlig morgen 04: Ammes og sover videre
Morgen 8: Grød, variation mellem forskellige typer og gerne grovere typer lavet af flager eller havregryn. Vand af kop. Du må gerne give ham frugtmos som topping og begynde med lidt bløde frugtbåde i hånden, som han selv kan sidde og gumle på.
Du kan altså godt slå mellemmåltidet (frugten) sammen med morgengrøden...
Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med agurk, brødskorper og andet, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: Tilbydes som nu lidt frugtmos (evt. tilsat lidt speltmel, som jeres læge har anbefalet..) Og ammes også eftermiddag
Sover evt. en 3. lur herefter, men det kan også være at den springes over.
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk i mosen, suppleres med agurk, brødskorper eller andet i hånden. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes itl natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23/24: Ammes og sover så til kl 04, hvor han ammes igen...
Som du kan se af denne plan, så får han altså grød om morgenen, grøntsagsmos til frokost og til aften. Det kan også hænge sammen med vuggestuen og deres rytme. Derudover tilbydes han bryst/flaske før formiddagslur, før middagslur, eftermiddag, aften, sen aften og tidlig morgen. Disse skrues gradvist ned, men som sagt først i 7 måneders alderen.
Jeg håber, at dette hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







