Svar: 4 mdr - mad?
Kære Simone
Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer :)
Det lyder som om, at Lilli så småt er ved at vise sig parat til lidt skemad. I hvert fald lyder det som om, at hun holder hovedet fint, drejer hovedet bevidst efter maden og også følger maden med øjnene - hvis hun sidder hos dig og du spiser. Og det er et godt tegn.
Åbner hun munden bevidst, når du tilbyder hende d-dråber? Så ved hun også, hvad skeen er... Et andet tegn kan være, at hun er begyndt at savle mere. Det er tegn på, at der sker nogle enzymændringer, som gør at hun bedre vil kunne nedbryde føden.
Jeg synes bestemt ikke, at du skal skære ned i Movicol. Det er netop vigtigt at holde maven igang, når hun starter med skemad, og hun har brug for Movicol til dette lige nu. I takt med at hun så begynder at spise mere skemad, så kan du prøve at vurdere, hvor meget du skal skære ned i Movicol, og hvor meget du så kan hjælpe hendes mave naturligt igang netop ved f.eks. at tilbyde lidt sveskemos eller lignende - så hen af vejen kan du justere op og ned i Movicolen alt efter, hvordan hun reagerer på det hele - men lige nu synes jeg, du skal give hende den dosis, som du fornemmer fungerer bedst for hende og ikke trappe hende ud.
Derudover så vil det være rigtig godt, at du kun giver hende smagsprøver i starten. Det vil sige måske 2-3 til max 5 skefulde og gerne sammen med lidt vand af en kop. Jeg vil foreslå dig, at du starter op til frokost, og stille og roligt kan du så øge hendes indtag. Når hun kan spise 1/2 dl. og det virker til at fungere, hendes mave kan følge med osv. så kan du begynde at give hende lidt mos om aftenen og dermed tilbyde skemad to gange dagligt. Det kan være bedre at tilbyde hende 1/2 dl. to gange dagligt, og hun så drikker sin mælk - end at give hende 1 dl., og hun så ikke drikker mælk nok eller måske afviser bryst eller flaske - netop for at holde maven igang.
I ...
... begyndelsen vil det netop være vigtigt at skemaden kommer ud over hendes vanlige indtag af mælk. Skemaden må ikke erstatte mælken, og derudover skal hun så have vand af kop, som også bliver en naturlig del af hendes væskeindtag :)
Du kan starte med smagsprøver af majs, boghvede, ris, hirse, quinoa. Grød lavet af meltyperne giver en mere cremet konsistens. Vær opmærksom på ikke at give risgrød dagligt på grund af arsenindholdet, og start ikke med quinoa på grund af proteinindholdet. Lad ris og quinoa indgå som en variation med de øvrige grødtyper.
I begyndelsen kan du med fordel lave grøden med din udmalkede mælk eller med en af de typer erstatning, som du normalt giver hende - så hun får noget, som hendes mave er vant til og derfor bedre kan kapere. Start derfor ikke op med endnu en ny type erstatning...
Og når hun begynder at kunne spise 1/2-3/4 dl. grød, så kan du begynde at komme f.eks. lidt sveskemos eller lignende på som topping - som du også har gjort til din dreng, da han var yngre :)
En dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, vågner evt. og har behov for en lille ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften: Ammes/flaske og puttes til natten
Sen aften: Ammes/flaske og sover videre
Midt nat: Ammes og sover videre
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og derudover vil jeg anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem de første smagsprøver til mad i stykker og familiemad. Der er dagsplaner til hver måned, der er opskrifter, et fødevareregister osv. så du kan slå op, hvis der er noget du er i tvivl om, hvorvidt hun må få, hvornår og hvordan :)
Rigtig meget held og lykke - og fortsat god lørdag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











