Annonce

Annonce

Svar: Overfrisk ved putning - 9 mdr.


11. februar 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Ud af din dagsplan fremgår det, at din datter har det, som man kalder for en sen søvnfase. Det betyder egentlig bare, at hun sover sent hele dagen igennem, og en sådan rytme må hun gerne have - der er ikke noget i vejen for at stå sent op og sove sent, du skal blot være opmærksom på, at hendes puttetidspunkt om aftenen således ligger senere end hos mange andre børn. Derfor skal du ikke putte hende alt for tidligt, for så bliver det naturligt sværere for hende at sove.

I forhold til hendes alder, så lyder det rigtig fint med to lure dagligt. Sammenlagt sover hun ca. 3 timer i løbet af dagen. Hendes formiddagslur og middagslur er lige lange, ca 1.5 time hver, og om natten sover hun så ca. 11 timer. Det betyder, at hun i alt sover ca. 14 timer i døgnet, og det er meget passende.

Men man kan naturligvis godt overveje, hvor sent hun bør sove - hverdagen skal også hænge sammen for jer, og selvom hun kan trives med først at stå op fra sin sidste lur kl 17.30, så vil det naturligt betyde, at hun så måske først sover kl 21.30-22 og det er måske for sent for dig.... Derfor kan det godt være en god idé at overveje, hvorvidt du vil ændre på hendes rytme, så hele rytmen ikke ligger så sent...

Hun gennemgår lige nu en meget stor udvikling både motorisk og mentalt. Hun er i separationsfasen, og det er især i 8-10 måneders alderen, at man rigtig mærker dette. Fra at have siddet på skødet, til at være på gulvet, sidde et par meter væk, så øver hun sig nu i rent fysisk at bevæge sig væk fra dig. Hun kryber, kravler væk fra dig, skal lige sikre, at du stadig er der. Nogle gange er det nok at se dig og høre, at du siger "jeg er lige her skat, hej med dig", andre gange skal hun lige hen og have et lille kram og er så klar til at kravle ud i verden igen.

Du vil sansynligvis opleve det i løbet af dagen, hvor hun kan reagere tydeligt på, hvis hun ikke kan se dig. Hun kan blive rigtigt ked af det, hvis du lader hende blive alene i stuen og du går ud i køkkenet - eller hvis du går på toilettet og ikke tager hende med. Hun har brug for at kunne se dig for at føle sig tryg. Hun oplever også verden større nu, og hvis I f.eks. er i byen eller har gæster, så kan hun godt vægre sig mod at være på andres arm, eller hun kan blive ked af det, hvis de vil holde hende, snakker til hende eller bare kikker på hende....

Denne store udvikling gør det naturligt svært at slippe det hele, når hun skal sove. Det er svært at koble fra og sige farvel til dagen og svært at overgive sig til søvnen. Og det er derfor du lige nu ofte vil opleve, at hun har brug for ekstra hjælp, når hun skal sove. Det er fysisk svært for hende at finde ro - hun vil have tendens til at hoppe rundt, hive sig op ved tremmerne i sengen, kan lægge sig i kravlestilling og vugge frem og tilbage - og når hun endelig sover, så er det også ofte sådan, at hun lige nu vil drømme ekstra meget. Hun kan derfor klynke, græde og også grine eller snakke i søvne - alt sammen fordi hun bearbejder alle dagens oplevelser, når hun sover. Du kan opleve det både om dagen og om aftenen...

Og rigtig mange børn vil i denne alder protestere mod at skulle sove om dagen. Det er en slags "jeg vil ikke sove, jeg vil hellere opleve verden protest" - men de er tydeligt trætte og har brug for søvnen, og derfor er det godt, at du holder fast i hendes sovetider...

Hun har brug for din hjælp, når hun skal sove. Puttes hun i tremmesengen, så har hun brug for, at du med dine hænder, nærhed, kærtegn hjælper hende, ligesom hun skal hjælpes med stillingsskift, hjælpes med ...


Annonce

... at blive lagt ned igen, komme om på den anden side, få dynen på sig, som hun har sparket af osv. Mange gange hjælper det at putte hende på maven og stryge hende med dine hænder ned over ryggen og blenumsen og tilbage igen - frem og tilbage igen og igen. Og det må du meget gerne gøre :)

Men hun kan også have stor glæde af at blive puttet i barnevognen om dagen. Og her vil jeg anbefale dig, at du starter med at lade hende sidde op, så hun på den måde kan kikke på verden, mærke vinden i ansigtet, se på ting I kører forbi. I kan tale om ting I møder "se der er en hund, vov vov siger hunden", "hov, der er en fugl - pip-pip" osv. Så du på den måde anerkender hendes lyst til at opleve og følge med i verden, men samtidig hjælper hende med at koble fra, netop fordi hun trilles i sin vogn.

Hun kan have glæde af at sidde og sutte på lidt frugt eller du kan køre forbi bageren og købe en rosinbolle, som hun kan sidde og pille i... det kan være næsten meditativt for hende og gøre hende helt rolig...

Og så skal du ikke lægge hende ned, før hun tydeligt viser sig parat. Prøv at lægge mærke til, hvad klokken er - det kan give dig lidt idé om, hvornår hun mon er parat til at sove...

Og når det er sagt, så tænker jeg også, at det vil være okay at vække hende om morgenen, så hun f.eks. kommer op kl 07 og spiser morgenmad allerede 7.30. Tidspunktet I står op på vil naturligt påvirke hendes puttetidspunkter resten af dagen, så for at dagens rytme ikke skal blive alt for sen, så kan det godt være en idé at starte dagen tidligere, end I gør lige nu... Det afhænger dog naturligt af, hvordan du selv trives, hvilken rytme du synes er passende, og hvor sent du synes, hun skal i seng om aftenen. Det spiller naturligt også ind, hvornår din barselsperiode stopper - om hun skal i dagpleje eller vuggestue inden for nærmeste fremtid og derfor gradvist bør vænnes til en tidligere rytme - eller om I alle trives super godt med at sove lidt længere og hun går sent til ro.... Man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, der fungerer :)

En lidt tidligere rytme kunne se således ud:

Vækkes blidt og kærligt, når klokken er ca. 07...

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop

Puttes til formiddagslur - måske ca. kl 10 - starter evt med at sidde op i barnevognen, I triller en tur og hun puttes, når hun virker parat, godt fyldt op med indtryk.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost 12-12.30: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos, kogte grøntsager i stykker, godt kogte pastaskruer, små bidder af en frikadelle (kød eller fiskedelle), ½ hårdkogt æg eller lignende. Vand af kop.

Mellemmåltid: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Evt. lidt frugtgrød med mme og vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 14.30....

Før aftensmad: Tilbydes lidt gnavegrønt at gumle på, vand af kop

Aften 18.30: Udgangspunktet er familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres rigtig godt med håndklædet, smøres med creme efter behov, gøres klar til natten

Tilbydes en godnatgrød, som fast del af putteritualet. Får herefter børstet tænder.

Ammes eller flaske og puttes til natten - måske ca 20.30 det afhænger af, hvor sent middagsluren kommer til at ligge...

Sen aften eller først på natten 24-02: Ammes eller flaske og sover derefter videre uden yderligere mælk....

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med hende!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Baby og søvn - 8 uger

Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...

Læs hele brevet og Helens svar


7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far

Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...

Læs hele brevet og Helens svar


3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce