Annonce

Annonce

Svar: Vækkes af afføring under søvn


2. februar 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina og lille F.

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre forældre - og at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Et eller andet sted, så tænker jeg, at tiden arbejder lidt for jer. Det er normalt, at børn i overgangsperioden - altså der, hvor de begynder at spise mere skemad, kan have et hyppigere og andet afføringsmønster, end de har, når de bliver ældre og deres mave- og tarmsystem har vænnet sig lidt mere til den fastere føde. Men når det er sagt, så er det naturligvis synd, hvis jeres drengs søvn igen og igen skal afbrydes, fordi han har afføring i sin ble, så derfor kan du godt overveje, om du kan ændre på lidt af hans spiserytme for på den måde at ændre lidt på hans afføringsrytme...

Med den alder han har nu, vil det være rigtig godt med mange små måltider i løbet af dagen. Det vil være rigtig godt, hvis han får 3 hovedmåltider - morgenmad, frokost og aftensmad. Og derudover vil det være rigtig godt med et mellemmåltid formiddag og eftermiddag. Formiddagsmåltidet vil ofte erstatte flasken før formiddagsluren og nogle gange vil netop det, at han ikke længere får flaske før han skal sove sin lur her, faktisk være med til at gøre, at han så ikke har afføring undervejs i sin formiddagslur...

Derudover fortæller du, at han ofte sover en god lang nattesøvn afbrudt af en flaske midt nat. Også her kan du prøve at ændre lidt på rytmen. Det kan du gøre ved at tilbyde ham en flaske sen aften, før du selv går i seng. Altså ikke vente på, at han selv vågner og melder sig, når klokken f.eks. er 02, men at du sen aften kl 23 forsøger at tilbyde ham en flaske, som han så kan spise mere eller mindre i søvn. Og så kan han tilbydes flaske igen tidlig morgen. At ændre lidt på hans spisetider om natten kan derfor også skabe en ændring i hans afføringsmønster om dagen :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Tilbydes en flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop. Det kan være hjemmelavet frugtmos eller du kan købe det færdiglavet.

Puttes til formiddagslur - uden at få flaske først

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er - det kan også være at middagsluren ligger senere, hvis han sover en meget lang formiddagslur...

Eftermiddag 16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er mere og mere familiemad, ...


Annonce

... almindelige børnevenlige retter. Mad i hånden, som han kan gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23.30: Flaske - det der kaldes drømmemåltid, hvorefter han så sover natten igennem til næste morgen tidlig.

Som du kan se af denne plan, så skal han tilbydes 4 flasker og jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når flaskerne ligger der, så giver de plads til mere rigtig mad i maven, samtidig med at de sikrer hans behov for mælk/væske rigtig godt. Og så kan det som sagt påvirke hans afføringsmønster, hvornår flaskerne ligger....

Han skal ikke have vand i sin flaske om natten - han skal have modermælkserstatning. Han kan drikke vand af kop sammen med sin mad og må også gerne få vand om tørstslukker imellem måltiderne - men han skal have 4 flasker med mælk for at få sit behov for mælk/kalk osv. tilstrækkeligt dækket.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis du synes, at det er for meget med flaske sen aften og tidlig morgen, og du gerne vil bibeholde at han kun får én flaske midt nat, så kan du naturligvis godt vælge denne løsning - og så bibeholde flasken før formiddagsluren. Men det betyder naturligt, at hans afføringsmønster så måske ikke ændrer sig lige nu, samtidig med at hans appetit til frokosten måske vil være mindre. Derudover vil han skulle lære at sove uden at falde i søvn med sin flaske, og det er en god idé at lære dette om formiddagen først...

Når han bliver 8-9 måneder, vil det være passende med 3 flasker og jeg vil normalt anbefale, at de tre flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Og det kan naturligvis godt være sådan, at de ligger før middagslur, aften og midt nat i stedet, hvis det fungerer bedre for jer. Igen får han så ikke flaske før sin formiddagslur og heller ikke tidlig morgen - og det vil være rigtig fint i denne alder - og på den måde arbejder tiden jo så igen nok for jer...

Det er en rigtig fin overvejelse, at han også har afføring, når han sover, fordi han så slapper af i sin mave- og sit tarmsystem og afføringen så bedre kan komme ud. Og hvis du oplever, at han har tendens til hård mave, vil det være rigtig godt, at du forsøger at holde maven igang naturligt ved at se på hans kost og sammensætningen af kost, måltiderne osv. Men det kan også være, at du er nødt til at give ham lidt laktulose i en periode, for at blødgøre afføringen, så han måske kan komme af med sin afføring, før han bliver lagt til at sove. Når du skifter ham før formiddagsluren, må du gerne give ham lidt mavemassage, cykle med hans ben osv. for at se om du på den måde kan få ham til at lave afføringen før han puttes... og har han fået lidt laktulose aften og morgen, vil det måske lykkes...

Der er mange overvejelser frem og tilbage, og jeg håber, at du kan bruge nogle af dem lidt videre.... :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :) Glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce