Annonce

Annonce

Brev:

Vækkes af afføring under søvn


2. februar 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Vækkes af afføring under søvn

Hej Helen

Tusind tak for en fantastisk brevkasse - jeg læner mig meget ofte op af dine artikler og brevkassesvar.

Først lidt generel info om min søn F. på 7 måneder.
Han er en glad, smilende, nem og veltilpas dreng. Han er stor af sin alder (ved 6. mdr.: 10,1 kg og 76 cm). Han var 100 % ammebarn de første 4 måneder, og derefter blev han med et par ugers overlap flaskebarn, da jeg pludselig ikke længere kunne følge med efterspørgslen. Nu er han så også begyndt og få mere fastføde, i store træk det samme som os andre, kartofler, kød, grønt mm. Der ryger dog ikke så meget i maven endnu.

Han har altid haft et meget godt sovehjerte. Han bliver puttet omkring kl.20, og sover til ca. kl. 6.00. Indimellem vågner han midt nat og så får han en flaske. Jeg overvejer om det snart skal erstattes af en tår vand! Når han har været vågen et par timer fra morgenen af er han klar til første lur, som normalvis er 2-3 timer. Så er han igen vågen et par timer efterfulgt af endnu 2-3 timers lur. Nogle gange er den ene lur 4 timer lang.

MEN MEN de sidste 14 dage har han haft en virkelig dårlig vane med afføring. Ca. en times tid ...


Annonce

... efter han er puttet ud i barnevognen laver han stort i bleen - og så vågner han. Nogle gange tager jeg ham op med det samme og accepterer at det blev en kort lur og lunten så er lidt kortere. Andre gange har jeg taget ham ind og skiftet ham og puttet ham med det samme igen. Det kræver så en god lang gåtur, for at få ham til at falde i søvn igen, men så kan han også snild tage 2 timer mere og hans rytme bliver spoleret knap på meget. Det er så frustrerende, når vi ved at han normalvis tager nogle lange lure. Han er jo langt fra udhvilet efter en time. Og hvor om alt er, så bør det vel ikke være sådan... Har du nogen gode råd til hvordan vi kan få lavet om på den rytme, så ikke det ødelægger hans søvn? Eller skal vi bare acceptere at sådan er det i en periode og den får han selv lavet om på igen??

Det skal sige at hans afføring måske er lige til den hårde side. Måske er det medvirkende til at han sjældent fylder en ble, men gør det af flere omgange i løbet af en dag. Måske det også er nemmest når han er helt afslappet, hvis det er lidt hårdt eller?

Håber du kan hjælpe med et par gode råd...

Mange hilsner
Christina og F.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce