Brev:

Dreng der fjoller - del 2

Kære Helen

TAK for dit gode svar i efteråret – det var så dejligt at få dine tanker og refleksioner med på vejen. Noget af det har vi brugt, og noget af det har vi parkeret. Jeg skriver til dig fordi vi stadig syntes at det er svært.

Siden sidst har vi fået en lillebror og vores to store drenge er pave-stolte af ham. De er så glade for ham og de hygger sig med ham. Hvis man kan snakke om den perfekte familie-udvidelse hvor der er taget godt imod nummer tre syntes jeg at vi er der – jeg har ikke en finger at sætte på noget, ingen jalousi, ingen udbrud, ingen manglende interesse eller andet. Vi er så glade for vores lillebror hele vejen rundt.

Vores hverdag kører også nogenlunde med rutinerne og jeg nyder at have orlov og lidt overskud. Vi tyr til mange lette løsninger som eks. hjælp med rengøring, handle ind på nettet, mad fra fryseren (gryderetter og lign. fryses ned) samt udvalgte færdigretter (suppe med kød- og melboller er bare et hit!).

I forhold til R’s øre fik han for 7. gang lagt dræn i efteråret, og denne gang er det lykkedes at holde på dem, og ørelægen siger at de pt. sidder som de skal og at hørelsen er i orden.
Vi har haft god og tæt dialog med børnehaven som ser de samme udfordringer som os, og de prøver at støtte ham. Hans tale har udviklet sig meget og det er utrolig positivt – vi er ved at være der hvor han kan gøre sig forståelig også for folk der ikke kender ham. Der er et stykke endnu men talepædagogen mener vi kan være færdige til sommer.

Vi syntes forsat at han fjoller – det er blevet bedre – men vi er der stadig. Vi prøver at snakke om at der er situationer hvor man kan fjolle og der er situationer hvor man ikke kan. Vi syntes han har rykket sig, og det er positivt. Hans fjol kommer efterhånden mere til udtryk i sproget end fysisk i kropssproget – hvilket måske er positivt og et skridt i den rigtige retning. Vi syntes der skal være plads til humor – men vi gider ikke de dumme kommentarer. Eks. i morges da jeg kører ham i børnehave sidder han og siger, ”Jeg ville ønske jeg var en lygtepæl”. Jeg siger til ham det ikke er sjovt, og at man ikke behøver at sige noget hvis man ikke har noget fornuftigt at sige. Lige efter siger han ”Jeg ville ønske at jeg var en græsslåmaskine, så kunne jeg vælte jer alle sammen, og så ville i lande på hovedet” (se for dig græs der hvirvler op og falder ned). Jeg syntes ikke at jeg er uden humor, men jeg syntes heller ikke at det er en sjov bemærkning. OG jeg syntes det er nogle underlige bemærkninger som er ret svære at håndtere/kommentere. Og det ...

... bliver det jo især også nu hvor han om tre måneder skal i SFO og danne nye relationer med nye skolekammerater og voksne.

Vi har som sagt prøvet at forklare at hvis man ikke har noget fornuftigt at sige, så er det bedre at lade være. Vi har også prøvet at forklare at hvis men ikke kender R, forstår man ikke hvorfor han siger sådan. OG vi har prøvet at forklare at venskaber etableres når man er sød og hygger sig sammen, og ikke fordi man fjoller og siger fjollede ting.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvordan du tænker vi kan støtte ham her?

R vil sige at han har mange venner og vi syntes som forældre han har gode relationer. Han skal gå i skole med næsten hele drengegruppen i børnehaven og to piger han også snakker godt med. Der er to spor på skolen, så nogen vil han nok komme i klasse med. Vi prøver at etablere legeaftaler og hjælpe med hyggelige stunder – det går som regel rigtig fint – men det er stort set kun os som forældre der forsøger at lave aftalerne, og så bakker de andre børns forældre op om aftalerne og børnene vil det gerne. Men vi oplever ikke at R på samme måde bliver inviteret med hjem, på nær en gang imellem af en enkelt dreng.

Jeg syntes at det er rigtig svært at spørge de andre forældre hvorfor – dels er det jo vildt følsomt for mig, men jeg vil jo heller ikke masse på, så jeg har mere inviteret med hjem og håbet at de ville invitere tilbage. Bemærk, R har tidligere været med hjemme hos andre, det er bare tilbage før sidste sommerferie at det er sket, og jeg bliver ked af når jeg så ser at der laves mange andre legeaftaler uden om ham…

Jeg kan jo heller ikke lade være med at tænke om der er en grund. Har han fjollet helt vildt rundt, har han siddet og bøvset ved bordet eller…? Vi har som forældre rigtig gode forhold til de andre forældre, så det burde være nemt at snakke om, men som sagt er det bare så følsomt, og jeg er måske også lidt bange for svaret… Hvordan tænker du – skal vi åbne den dialog og evt. hvordan? Og skal det kun være med enkelte af dem? Vi har hidtil været meget åbne omkring hans høre-tale udfordringer, og det har været positivt.

Du nævner også i dit svar emnet iboende problemer, eks. ADHD. Det er vi ikke bekymret for – det er ikke noget vi har set tegn på, og jeg har også kort nævnt det for min svigermor som er lærer, men hun siger også at det slet ikke er den slags uro der er i R (hvis man kan kalde det det). Børnehaven er endvidere heller slet ikke af den retning at vi taler diagnoser.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Venlig hilsen mor til R

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: