Brev:
At falde i søvn selv og amning II

Hej Helen
Tak for dine betragtninger til mit brev. Jeg har lidt opfølgende spørgsmål.
Caroline er nu 77,5 cm lang og vejer 10,5 kg. Hun er lidt over 8 måneder og stortrives.
Det gik rigtig godt med at flytte Caroline på eget værelse. Der gik dog ikke mere end en uges tid, så ændrede tingene sig. Separationsangsten, som du talte om, kom virkelig i spil. At hun samtidig fik tand nr tre og lige efter nr. fire (midt i overmunden) hjalp nok heller ikke. Vi kom derfor tilbage til at vugge i favn/hoppe på bold, når hun skulle sove i sin seng. Ingenting er dog konstante her, for nu vi er kommet lidt ud på den anden side og kan igen putte hende i sengen, så hun selv falder i søvn (enkelte gange må vi lige tage hende op og berolige hende et minuts tid, men ofte klarer vi os med at nusse og holde hænderne på hende). Det er sket indenfor den seneste uge.
Indenfor de seneste 14 dage er hun også begyndt at sove længere stræk om natten. Flere gange har hun faktisk sovet 5 timer i træk, og det er så dejligt. Det var deromkring, at jeg begyndte at give hende godnatgrød. Hun spiser det gerne, og nogle gange kan jeg også få hende til at drikke en smule af min mælk på flaske (hun gider som tidligere nævnt ikke ammes om dagen eller ved sengetid om aftenen længere). Hvis jeg er heldig drikker hun før sengetid om aftenen 30-40 ml, og det er jo ikke meget, men det virker som om, at det hjælper på nattesøvnen, så jeg tænker, at det er ok at fortsætte på denne måde. Hun bliver stadig ammet sen aften og tidlig morgen, og det fungerer fint.
Hvor længe giver man egentlig godnatgrød?
Hun bliver nu i øvrigt puttet lidt senere om aftenen, fordi hun sover længere formiddagslur. Ofte sover hun ved 19.30-20.00-tiden om aftenen. Måske det også spiller ind på hendes mere sammenhængende søvn om natten?
Hun kravler rigtig meget rundt nu, stiller sig op ad stole/borde/mors og fars ben og taler næsten rigtig baby-sprog (da-da-da, ma-ma-ma osv sat sammen, så det lyder som sætninger). Hun tumler rundt på os, i sengen og på gulvet. Hun får virkelig brugt sin krop. Hun forstår godt, hvad 'nej' betyder, og hun er pt stadig meget mor-glad, men far er også begyndt at være mere interessant for hende. Det går rette vej, og det er rart, for hun skal starte i vuggestue 1. marts, hvor hun er 9,5 måneder, og det er far, som skal køre hende ind. Vi ville egentlig gerne have hende i dagpleje, men kunne ikke få plads til tiden, så nu prøver vi at være positive omkring vuggestuen i stedet. Det skal nok også blive godt, når først vi finder en løsning på hentning, så hun ikke hver dag skal hentes ved lukketid kl 17. Jeg har tænkt mig at købe din bog om at starte i institution, da den sikkert kan være en god støtte ...
... for mig og min mand som førstegangsforældre.
Hun spiser nu gerne rugbrødshapsere med pålæg, pastaskruer, ostehaps og lignende (bruger princet-greb og er ivrig efter at prøve med gaffel og ske selv). Hun kan ikke rigtig finde ud af at spise blødt brød. Det klæber meget sammen i munden på hende, så det spytter hun oftest bare ud. Hun kan heller ikke spise større stykker kogte gulerødder eller lignende. Hun har endnu ikke knækket koden for at tygge dem i mindre bidder, så de bliver også spyttet ud. Hun er generelt blevet god til at spytte tingene ud, hvis de er for besværlige og store at sluge, og det gør mig mere rolig og giver mig også mere lyst til at prøve at give hende nye madvarer eller gøre mosen grovere. Jeg blender stadig en del, for hvis det bliver for groft, lukker hun munden i.
Hvor længe skal man egentlig blende kød, fx når man laver pasta med kødsauce eller lasagne? Jeg plejer nu kun at lave et par hurtige blend, så der stadig er gode stykker at arbejde med for hende. Hun er helt vild med det- og med sovs og fiskefrikadeller.
Hun slår nogen gange maden, fx en appelsinbåd. Hvorfor gør hun det? Generelt slår hun ret meget med sine hænder- altså på ting, ikke på os. Hun elsker, når ting kan larme (slå ting mod hinanden eller mod gulv/bord).
Det virker som om, at vuggestuen har en helt anden rytme, end hun har. Fx spiser de frokost kl 11, hvor hun normalt spiser kl 12. De får så også frugt kl 14, hvor hun normalt er ved at blive puttet til sin middagslur (hun får mellemmåltid efter din plan ved 16.30-tiden og selvfølgelig også om formiddagen). Middagslur sover de i vuggestuen lige efter frokost. Der er hun normalt lysvågen, for hendes formiddagslur er længere end middagsluren og varer ofte halvanden time eller måske to, dvs med opvågning mellem 10.45-11.30. Hun vågner om morgenen mellem 06.15 og 07.00.
Tror du, at det vil kunne hjælpe til en tidligere rytme, hvis vi ved vuggestuestart begynder at vække hende på et bestemt tidspunkt hver morgen?
En sidste ting: Skal hun tilbydes en erstatning for mælken før middagslur, når nu hun ikke gider drikke den? Lidt frugt eller frugtmos måske? Jeg tænker, at der herhjemme kan gå mange timer mellem måltiderne, hvis ikke hun får noget, men i vuggestuen vil hun jo lige have spist frokost, når hun bliver puttet, så der behøves ingen erstatning.
På forhånd tak for svar. Jeg synes, det er rigtig dejligt med denne brevkasse, og jeg føler faktisk, at din tilgang til tingene passer meget bedre til mig end Carolines sundhedsplejerskes tilgang til tingene. Særligt omkring søvn og putning virker det som om, at du forstår mig bedre, selvom du aldrig har mødt mig eller Caroline. Den ros skal du have.
Hilsen
Carolines mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









