Annonce

Annonce

Svar: Forslag til dagsplan


19. januar 2017

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og hendes nuværende dagsplan :)

Når jeg ofte foreslår godnatgrød fra 8 måneders alderen og frem, så er det fordi, at mange børn i denne alder begynder at lukke munden for skeen, de vil gerne spise selv og begynder også med små brødhapsere og mad med mere bid - og det kræver ekstra meget at tygge og bearbejde den lidt fastere føde, ligesom det er svært helt at styre motorikken og føre maden til munden igen og igen. Derfor vil mange børn stoppe med at spise, før de egentlig er blevet helt mætte - og så kan det være rigtig godt at supplere med en godnatgrød før sengetid. Det er med til at sikre, at barnet ikke går sulten i seng, og at barnet derfor ikke vågner og søger mad eller mælk om natten.

Hvis jeres datter indtil videre spiser rigtig godt, og det lyder sådan, så er der ikke nogen grund til at I indfører en godnatgrød lige nu. Det kan dog godt være, at hun får behov for det, når hun bliver lidt ældre. Alternativet til en godnatgrød kan også være en banan, gerne sammen med lidt mme af en kop...

I 8-9 måneders alderen anbefaler jeg ofte 3 flasker og jeg anbefaler normalt, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Når flaskerne ligger der, så giver de plads til mere rigtig mad og sikrer samtidig et vist væskebehov. Jeg tænker, at mælkeindtaget bør ligge på 500-600 ml, da en stor del af væskebehovet stadig bliver dækket af disse flasker. Det lyder som om, at jeres datter ikke drikker særlig meget erstatning, og det er helt okay - jeg synes dog ikke, at jeres datter bør indtage mindre end 400 ml med den alder hun har. Det er også med til at sikre hendes jernbehov. Hvis hun derfor er nødt til at få fire flasker for at nå op på denne mængde, så er det okay lige nu.

Normalt anbefaler jeg flaske sen aften fremfor tidlig morgen, fordi det er med til at give ekstra mæthed og dermed mere sammenhængende søvn om natten... Hvis man giver flaske om morgenen, så er der også en risiko for at flasken tager pladsen op for morgengrøden, så hun ikke spiser grød nok, når dagen starter - eller at flaske og grød fylder så meget, at ...


Annonce

... der ikke er plads til et formiddagsmåltid. Derfor vil jeg normalt anbefale, at I giver hende flaske sen aften, før I selv går i seng - fremfor om morgenen. Hun kan drikke den mere eller mindre i søvne :)

Når det så er sagt, så skal I ikke ændre på noget, der umiddelbart fungerer, og hvis det fungerer godt for jer med flaske og grød om morgenen, og hun trives med at sove igennem hele natten, så er det også helt fint :) Man kan ikke putte børn i kasser, børn er forskellige, og I er derfor også nødt til at kikke på, hvad der fungerer for jer og jeres datter.

Men mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, vil se således ud:

Morgen 8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop. Hvis det er helt umuligt at få formiddagsmåltidet presset ind, så kan du også kombinere de to måltider, så hun får grød og frugt serveret samtidig.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 14-14.30, som nu


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Aften 18: udgangspunktet er mere og mere familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres evt. med lidt creme efter behov osv.

Tilbydes evt. godnatgrød eller en banan ca kl 19.30 og får herefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover videre....

Som sagt er det et forslag, og hvis jeres nuværende plan fungerer, så behøver I ikke ændre noget, så længe hun vokser, trives og spiser godt, og det lyder sådan, så kan I fortsat gøre det, som I allerede gør :)

I bør fortsat bruge mme i hendes grød og mos. Dette anbefales til hun er 12 måneder gammel. Det er med til at energiberige hendes mad og også sikre hendes jernbehov.

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce