Svar: Vildt skrigeri ved opvågninger

---

Kære Mor til M

Tak for dit brev og velkommen til :) det er rigtig godt du skriver, for det er vigtigt, at du lytter til den indre fornemmelse af, at jeres datter ikke trives. Det er derfor rigtig godt, at du også har drøftet det med jeres læge - der er ikke nogen som kender jeres datter bedre end dig, og derfor skal du naturligvis holde øje med hende fortsat og også kontakte lægen igen, hvis det ikke bliver bedre:)

Jeg tænker dog, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med jeres datter lige nu, som godt kan forklare hendes ændrede adfærd og ændrede søvn...

Netop i 18-20 måneders alderen (nogle lidt før, andre lidt senere) kommer børn ind i en udviklingsfase, hvor de begynder at opleve flere farer. Altså at verden ikke kun er sjov og ballade, men faktisk også kan være farlig. Hun oplever verden større nu. Når hun bevæger sig rundt, kommer hun langt omkring. Hun oplever at falde og slå sig. Hun skubber måske den høje stol hen til køkkenbordet, klatrer op, men kan ikke selv komme ned igen.

Hun oplever også, at andre giver hende modstand - det kan være andre børn, som skubber, tager legetøjet fra hende eller måske slår eller bider.. Og hun møder modstand fra jer og andre voksne. I siger mere "Nej!" i løbet af dagen, I holder hende fast og forhindrer hende i at løbe, når I går ved vejen. I stiller flere krav til hende og hun kan ikke bare gøre, som hun gerne vil...

Og alt dette skal naturligt bearbejdes, når hun skal sove. Hun skal for det første slippe dagen og alle oplevelserne - slippe alt det gode og også alt det, som måske har været lidt svært, og det er rigtig svært. Og derfor er det lige nu rigtig svært at falde i søvn. Og når hun så endelig falder i søvn, så sover hun rigtig uroligt, fordi hun drømmer ekstra meget netop i denne periode.

Og derfor oplever mange, at børn i denne alder vågner og skriger om natten - ligesom de faktisk også kan vågne med gråd om dagen - ofte dog ikke så utrøstelige om dagen, som de kan være om natten... Om natten kan de være voldsomt utrøstelige og tydeligt virke som om, at de har drømt en uhyggelig drøm eller man oplever deciderede anfald af natteskræk, som du også selv er inde på.

Det vil være rigtig godt, at I forsøger at hjælpe hende til en nogenlunde fast rytme. Så hun står op til samme tid hver morgen og sover middagslur til fast tid hver dag og puttes til fast tid hver aften. Og du skal naturligvis medtænke, hvor lang en middagslur hun tager. Hvis hun sover 2-3 timer til middag, hvilket hun meget gerne må, så vil hendes nattesøvn skulle vare 10-11 timer, så hun samlet får godt 13 timers søvn i døgnet. Det betyder, at hvis hun starter dagen kl 07, så vil hun naturligt ikke være putteklar før klokken måske er 21 - og hvis I så prøver at putte hende allerede kl 19, så vil I naturligvis bruge et par timer på at få hende til at sove.... Derfor skal I sikre jer, at hendes puttetidspunkt er rigtigt :)

Det kan også være en god idé med en fast aftenrytme, fordi genkendelighed giver tryghed og dermed ro og en aftenrytme kan se således ud:

Aften: I spiser sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov. Puttes i nattøj mv.

Tilbydes en godnatgrød i køkkenet. Letmælk af kop.

Får herefter børstet tænder og puttes så i seng som nu med godnathistorie, en snak om dagen, en godnatsang, putteklud, bamse eller lignende.

Det kan være en rigtig god idé ...

---

---

... at tale dagen igennem med hende, fordi I på den måde hjælper hende med at slippe lidt af oplevelserne, få dem bearbejdet og dermed få fjernet lidt af al den tankemylder hun har, så hun bedre kan overgive sig til søvnen.

At tale om dagen kan f.eks. være "da du stod op i morges, fik du havregrød, hmm det smager godt", "så kørte vi i vuggestue og der legede du med..., det var sjovt". "så var du på legepladsen og så faldt du, AV! det gjorde ondt", "men så trøstede den voksne dig og du fik plaster på" osv. Hvis I ved lidt om, hvad der er sket i løbet af dagen, så kan I tale med hende om det på denne måde og dermed få noget af det bearbejdet - både det som har været sjovt og det som måske har været lidt svært :)

Det er en god prioritering at sidde hos hende, hjælpe hende med at koble fra, finde fysisk ro, mærke trætheden og paratheden, putte med bamse osv. en godnatsang mv. og hvis hun kan sove og falde trygt i søvn, fordi I sidder der i 10-15 minutter, så vil dette være givet rigtig godt ud. Hun har brug for dette netop nu - og det er langt bedre end at gå og hun så bliver ked af det og forbinder det at sove med noget, som ikke er rart. Modsat, så skal I heller ikke sidde der i halve til hele timer - og nogle gange kan jeres tilstedeværelse også gøre, at hun ligger og holder sig vågen, kæmper mod søvnen. Og så kan det være bedre at gå...

Men for at hun ikke skal føle sig alene og stadig være tryg ved at være i sin seng, så vil jeg anbefale jer, at I bruger det jeg kalder for stryge-tøj-metoden :) Det handler om at lave noget praktisk som at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

Du skal stå lige ved døren, så hun kan ligge i sin seng og se dig. Det er vigtigt, at hun kan se dig fra sin seng, og at hun ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om du er der...

---

---

Når du står og laver noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller står og stryger, så signalerer du, at der ikke sker noget spændende. Der er ikke noget hun går glip af, det er kedeligt, det du laver :) Og du signalerer samtidig også, at du ikke sidder og venter på at hun skal sove, og at du ikke er der til at underholde :) Det er faktisk sovetid nu :)

Imens du står og stryger, så kan hun kalde på dig "moaar?!" og du kan svare "ja, skatter, jeg er lige her", ligesom du også nogle gange kan sige "læg dig ned skat, nat-nat", så hun hører, hvad det er, hun skal nu. Og netop det, at hun selv lægger sig vil ofte gøre, at hun bliver liggende. Hvis du igen og igen går hen og lægger hende ned, så virker det som en fjeder, - ligeså snart du flytter dig, så står hun op igen :) Du er der hele tiden, du beroliger og betrygger, og hun lærer at falde i søvn i sin seng, men med dig på afstand.

Stille og roligt kan du så udvide metoden og begynde at gå til og fra, så hun lærer, at hun godt kan være alene på sit værelse. Du siger f.eks.: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove, og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør hende mere rolig ved at være i sin seng. Hun ved, at når du går, så går du kortvarigt og kommer tilbage... Og stille og roligt kan du så være væk i længere og længere tid, hvor hun hele tiden er tryg ved at være i sin seng og tryg ved at være alene på værelset :)

Det vil være en god metode at bruge i forhold til den alder, som jeres datter har nu :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med jeres dejlige datter fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---