Svar: Vil pludselig ikke spise
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Når børn bliver 3-4 måneder gamle, så sker der en masse med dem udviklingsmæssigt. Jeres datter bliver stille og roligt mere og mere opmærksom på verden, hun kan se længere, fornemmer tydeligt rummet hun er i. Hun skelner mere og mere tydeligt mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor, far eller en fremmed (bedsteforældre eller andre) og hun kan blive frygtelig ked af det, hvis bedstemor f.eks. vil holde hende...
Denne udvikling betyder blandt andet, at hun har rigtig meget lyst til at opleve og svært ved at koncentrere sig om at spise. Hun lader sig derfor let komme ind i en rytme, hvor hun forstyrres, når hun spiser - hun tager fat, sutter, slipper, tager fat og slipper igen, kikker på dig, smiler til dig, tager fat og sutter, slipper igen, begynder at pludre med dig, tager fat og sutter lidt, slipper og kikke efter far, der kommer ind i stuen - og det er pludselig langt mere spændende at kikke efter ham, end det er at spise... Og derfor vil børn i denne alder godt kunne komme ind i en rytme, hvor de mere eller mindre slatspiser lidt hele dagen....
I denne alder ændrer søvnen sig ofte også. Rent fysiologisk begynder søvnen at ændre sammensætning, den begynder at indeholde flere søvnstadier og mange børn har rigtig svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Det betyder, at de begynder at powernappe mere og pludselig ikke tager så lange lure. Deres store opmærksomhed på verden gør også, at de begynder at drømme mere og derfor også sove mere uroligt, og i det hele taget kommer man let ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt hele dagen.
Derfor vil det være rigtig godt, hvis du nu kan hjælpe din datter til en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og hvor hun som udgangspunkt skal have mælk, før hun bliver puttet. Hvis hun tager en rigtig lang lur på 3 timer, vil hun naturligt være sulten, når hun vågner, og så får hun naturligvis flaske her, men det vil være ...
... rigtig godt, hvis du kan give hende en lille puttetår, når hun så efter måske et par timers vågenhed skal puttes igen.
Og det er vigtigt, at hun ikke sover 10 timer om natten uden at få mælk. Det er svært for hende at få sit behov for mælk/væske tilstrækkeligt dækket, hvis hun sover hele natten igennem, og jeg synes, at hun er for lille til dette. Derfor bør du tilbyde hende flaske - også selvom hun sover: Når hun puttes om aftenen, før du selv går i seng sen aften og meget tidlig morgen.. Hvis hun kan sove 5 timer, må hun godt det - men jeg synes ikke, at hun bør sove et længere søvnstræk end dette, når hun ikke er ældre - og når det samtidig er så svært at få hende til at spise tilstrækkeligt om dagen :) Hvis hun springer et natmåltid over, skal hun jo drikke endnu mere i løbet af dagen....
Når det er sagt, så er det også en god idé at overveje, hvad det er hun protesterer imod, for du skriver, at når du giver hende vand i flasken, så tager hun imod uden problemer - vand vil hun gerne have? Det tyder jo på, at hun sagtens kan finde ud af at drikke flaskesutten og at hun er tørstig/sulten. Så når hun afviser flasken med mme, så kan det være fordi hun er træt af smagen af erstatningen eller ikke bryder sig om temperaturen.
Det vil derfor være en god idé, hvis du prøver at skifte til en anden type erstatning og ser om hun bedre kan lide smagen af denne. Ligesom du naturligvis skal være opmærksom på at mælken har en temperatur, hvor den hverken er for varm eller for kold:)
Nogle gange protesterer hun måske også mod flasken, fordi hun synes, at det kræver lidt for meget kontakt at spise - det kan f.eks. ske, hvis du sidder med hende i din favn, som hvis du ammede hende... Prøv derfor at tilbyde hende flasken imens hun ligger ved siden af dig eller imens ud sidder med hende på skødet, hvor hun vender væk fra dig - det jeg kalder for "siddende på skrå". Du kan se flaskestillingerne i min bog "Helens bog om Amning & Flaske".
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.









