Svar: Varm dreng 5 mdr og bliver stadig svøbt
Kære T og H
Tak for brevet og alle dine tanker :)
Det lyder som om, at jeres dreng har rigtig meget brug for at føle sig puttet, når han skal sove, og det er helt naturligt :) For at forebygge vuggedød, så anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke at man svøber eller putter barnet for tæt i tæpper eller dyner, når barnet sover. Netop fordi barnet skal kunne komme af med varmen. I har dog haft stor glæde af at svøbe ham, siden han var 2 måneder gammel, og du må gerne fortætte det, du fornemmer virker - det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at han ikke bliver for varm. Og det er jo også derfor, at du blandt andet skriver :)
Du skal tjekke ham i nakken, når du skal vurdere, om han får det for varmt. Hvis han er svedig i nakken, har han det for varmt og skal have mindre tøj på... og svøbet skal løsnes.
Det er også vigtigt, at du er opmærksom på rumtemperaturen, så der ikke er for meget varme på i soveværelset, ligesom det kan være rigtig godt at fylde rummet med kølig frisk luft, lige før han bliver lagt til at sove. Det anbefales, at sovetemperaturen er mellem 16-20 grader.
Er han meget varm - og det lyder sådan - kan det også være en overvejelse værd, hvilken type madras han ligger på, hvad tøj han har på osv. Så du igen sikrer, at han kan komme af med varmen :)
De fleste børn vil, når de når jeres drengs alder, naturligt begynde at protestere lidt over at blive svøbt for meget. De har brug for at kunne skifte stilling under søvn, brug for at kunne flytte på sig, trille om på side, strække deres arme osv. Og det kan godt tænkes, at jeres dreng derfor ...
... af sig selv i løbet af den næste måneds tid måske vil begynde at protestere lidt mod svøbet. Prøv derfor at lægge mærke til hans signaler, når du putter ham og undervejs i søvnen :) Det er måske forklaringen på, at han faktisk sover meget godt om dagen, hvor han kan bevæge sine arme lidt... :)
Når du svøber ham, vil det også være rigtig godt, hvis du kan forsøge gradvist at løsne svøbet mere og mere. Så han stille og roligt får muligheden for netop at bevæge sig, vænner sig til at han godt kan bruge sine arme under søvn osv., og at det er okay ikke at føle sig helt så holdt.
Nogle børn har brug for at følge sig holdt, når de skal falde i søvn. Det hjælper dem til at overgive sig til søvnen, og dermed finde fysisk ro. Og derfor er det godt, hvis du starter med at svøbe ham, men så løsner svøbet lidt, når han først sover - det sikrer også, at han ikke får det for varmt.
Og så kan det også være en god idé, at du bruger dine egne hænder til at give ham fysisk ro. I stedet for at svøbe ham, kan du prøve at holde hans hænder med dine hænder foran på brysttet. Det at du holder hans hænder/arme samlet, hjælper ham til at føle sig holdt og ligesom svøbet, kan det være med til at give fysisk ro. Og så slipper du ham og lader ham sove videre. Det kan være en god idé, at du holder dig lidt i nærheden og er parat til at lade ham mærke dine hænder på kroppen igen, hvis han viser tegn til at ville vågne lidt op. Så du netop med dine hænder, din "håndspålæggelse" og varme osv. erstatter svøbet :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.











