Annonce

Annonce

Svar: Frustreret over det mad - 7 mdr.


10. januar 2017

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære du

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du er frustreret og også, hvis du nogle gange bliver ked af det. Det at give sit barn mad er jo helt essentielt. Det er et basalt behov, som du naturligt rigtig gerne vil kunne stille - og når hun igen og igen afviser, så skal der ikke ret meget til, før du tager det personligt og bliver ked af det. Der opstår rigtig mange følelser... jeg forstår det godt.

Det er naturligvis vigtigt at finde ud af, hvorfor hun har så svært ved at spise. Har hun f.eks. problemer med sin mundmotorik og svært ved at bearbejde og synke maden? Har hun nogle sansemæssige problemer, som gør, at hun reagerer på madens konsistens, madens temperatur eller har det noget med madens duft at gøre eller måden maden ser ud på? Handler det om manglende fornemmelse for mæthed/sult? Handler det om at hun lader sig aflede undervejs i måltidet, at meget er langt mere spændende at kikke efter, end selve maden? Eller hvad handler det om... forklaringer kan der være rigtig mange af - og det er vigtigt, at du forsøger at afkode, hvad det handler om hos jer.

Hvis du har en idé om, hvad årsagen kan være, så vil det naturligt også være lettere for dig at løse problemet. Hvis hun f.eks. har svært ved at bearbejde maden mundmotorisk eller sensorisk, så kan hun have glæde af at blive set af en ergoterapeut, som kan lave nogle øvelser sammen med hende og vise dig, hvad du kan hjælpe hende med. Hvis hun har svært ved at fornemme mæthed/sult, så kan det være en god idé at hjælpe hende til så fast en dagsplan som muligt. Hvis hun lader sig forstyrre, så skal du måske arbejde på at hjælpe hende med at holde fokus på maden, når det er spisetid osv. osv.

Og når alt det er sagt, så lyder det jo også som om, at hun faktisk får, hvad hun behøver. Hun er 7 måneder gammel og hun vejer knap 12 kg og er 71 cm. lang. Det kan godt være, at hun ikke spiser så meget, men det lyder som om, at hun ...


Annonce

... optager næringen af det hun indtager rigtig fint :)

Så prøv også at holde fast i dette. Hun behøver ikke spise store portioner hver gang og det er helt okay, at du lige nu har valgt at slå mellemmåltider sammen med hovedmåltider, da måltider serveret for tit ikke lyder til at fungere særlig godt for hende.

Det lyder også rigtig fint, at du f.eks. har forsøgt med lidt laks, som hun faktisk godt kunne lide. Du må meget gerne tage udgangspunkt i jeres mad. Og du må gerne give hende små bitte bidder af mad direkte ind i munden med dine fingre. Prøv om du kan placere maden i siden af hendes mund, så hun med det samme kan tygge sammen på det, og på den måde hjælpes med at bearbejde det lidt :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Lav gerne lidt smørsovs, som du kan hælde over hendes mad. Det er med til at give lidt smag og samtidig "smører" det maden, så maden nogle gange glider lidt lettere ned. Det er også fint at forsøge med peberfrugtsovs, tomatsovs osv. Hvad du nu end kan finde på, for at prøve lidt nyt :)

Lad være med at have det dårligt over "pulvermad" og "glasmad". Det er rigtig fint, at du varierer mellem de færdiglavede og hjemmelavede produkter. Det vigtigste er, at hun spiser lidt, og det er rigtig godt, at du har fundet nogle enkelte retter, som hun faktisk gerne vil have. Hold fast i at give hende disse, så hun også føler sig tryg ved at spise og har en oplevelse af, at det faktisk er okay, det med mad - det er vigtigere end, hvad der lige glider indenbords :)

Hvis hun lige nu er imod en ske, så prøv at lave en "agurke-ske" til hende, og brug den i stedet. Giv hende også gerne lidt mad på en gaffel, hvis hun ikke har så meget imod den - du kan mose grøntsager rigtig godt med gaflen, så hun stadig kan kapere det, gerne sammen med lidt fedtstof. Og giv hende som sagt også gerne små bitte bidder ind i munden med dine fingre :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce