Svar: Jule-rod og nattesøvn:)
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit tidligere svar :)
Det lyder som om, at I har haft rigtig svært ved at arbejde på gode søvnrutiner i julen, I har prioriteret nogle andre ting, og det er naturligvis helt i orden - men det lyder også som om, at I har brug for at få skabt nogle rutiner og nye vaner nu - og måske er parate til det nu :)
Jeg synes, at I skal starte med at tage en beslutning om, hvorvidt hun skal sove på sit værelse eller skal sove i soveværelset. I skal vurdere det ud fra følgende:
- Hun skal være tryg ved at sove, og det at falde i søvn skal forbindes med noget dejligt, trygt og rart.
- Hun har en alder, hvor hun naturligt bliver mere og mere bevidst og også får mere og mere egen vilje. Det I gør nu, vil naturligt derfor være måden I skal gøre det på lang tid fremover.
- Hun skal være storesøster om få måneder, og det I gør nu skal også fungere, når den lille ny kommer. Hvis I vælger at praktisere samsovning og lader hende sove i soveværelset (hvilket I sagtens kan prioritere), så skal hun også have lov til at være der, når den lille ny kommer. Hun vil føle sig afvist, hvis hun bliver flyttet til eget værelse, når babyen er der... Hvis I ikke vil have hende i soveværelset, når hun bliver storesøster, så skal hun lære at sove på eget værelse nu - i god tid før den lille kommer.
Hvis I vælger at flytte hendes seng ind i soveværelset og lader hende falde i søvn i samme rum som jer - så har I begge mulighed for at putte hende. Hun lyder til at ville acceptere at far putter, når det foregår der :) Det har også den fordel, at du/far ikke behøver stå op om natten og gå ind til hende med en beroligende hånd eller lignende, men kan blive i jeres seng og blot berolige ved at lægge en hånd over til hende eller ved blot at sige "sshh-sshh" eller lignende. Så hun kan høre, at I er der og derfor føler sig helt tryg.
Hvis I vælger, at hun skal sove på eget værelse, så lyder det som om, at mor skal være den er putter i en periode, fordi mor kan få hende til at falde i søvn der - og igen er trygheden ...
... og det at forbinde putningen med noget rart rigtig vigtigt. Far kan stadig gøre alt det, som leder op til putning. Far må meget gerne give hende bad, give hende nattøj på, give hende godnatgrød, børste hendes tænder osv., og så kan mor tage over derefter. Jo mere far gør inden putning, jo lettere vil det på sigt være for far også at putte, hvis mor ikke er der til det - men det vil altid være vigtigt, at hun siger godnat til jer begge :)
Derudover lyder det for mig som om, at I putter hende for tidligt. I fortæller, at I ofte putter hende kl 19.15 og jeg tror ikke, at hun er træt og parat nok på dette tidspunkt. Jeg tænker, at det bedste puttetidspunkt nok vil være omkring kl 19.45-20... Det afhænger naturligt at, hvor lang en middagslur hun tager og hvad tid hun står op fra den, ligesom hendes stå op tidspunkt også spiller ind... Men da hun lige nu ofte bruger en deltid på at falde i søvn, så lyder det som om at hendes puttetidspunkt er lagt for tidligt.
Mit forslag til en aftenrytme ser således ud:
Aften 18: Spiser aftensmad, almindelig børnevenlig familiemad med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Kommer i bad - og far hjælper hende med dette.
Tilbydes et godnatmåltid ca 19.30 - det kan være en godnatgrød, en banan eller måske en klapsammen rugbrød med en gnavefrikadelle (rest fra aftensmaden), vand eller lun letmælk af kop. Far sidder sammen med hende ved bordet.
Får børstet tænder ca 19.45 og puttes derefter i seng - igen af far. Mor kommer ind, sætter sig hos hende, læser godnathistorie eller taler dagen igennem med hende og hjælper hende med at falde i søvn.
Det vil være rigtig godt, at I vælger hvad I vil gøre og gør det ens hver aften. Hun har en alder nu, hvor netop rutiner og ritualer er vigtige. Alt det hun kender, opleves som noget rart og det giver tryghed og dermed ro. Og hun vil selv hjælpe med at holde fast i de opbyggede ritualer, hvis og når hun kender dem og er tryg og glad for dem :)
Jeg håber, at dette kan hjælpe jer lidt videre i "projekt søvn" :) Og ønsker jer et rigtig godt nytår :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











