Svar: En småtspisende 2-årig
Kære H
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din dreng altid har haft problemer med at spise og også haft problemer med at holde sin vægt... Hvad siger jeres læge?
Har jeres dreng været til 2års undersøgelse hos lægen? Hvis ikke, vil det være rigtig godt, at han kommer det, og at du her taler med lægen om dine bekymringer. Lægen kan også henvise dig/jer til diætist med forstand på børns kost eller henvise jer til børneafdelingen, hvis det skønnes nødvendigt.
Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, at I får jeres dreng tjekket igennem - det kan være en vurdering af, hvorvidt han f.eks. er alderssvarende i forhold til mad, tygge mad, bearbejde det osv. Nogle børn har svært ved at tygge maden og svært ved at placere den rigtigt i munden - og så spiser de naturligt ikke så meget. Andre børn har en aktiv brækrefleks og kaster let op, hvis maden kommer for langt over i svælget. Der er også børns, som har svært ved at synke og børn som spiser "efter farver", ligesom der er børn som har det svært med madens forskellige temperaturer - kold, lunken eller varm mad... Det kan være en rigtig god idé at tale med lægen omkring dette og hvem der vil kunne hjælpe jer.
Der findes også privatpraktiserende ergoterapeuter, der har specialiseret sig i børns spiseproblemer. De kan lave mundmotoriske undersøgelser og kan også finde ud af, om jeres dreng f.eks. har sansemotoriske problemer. Når vi spiser, bruger vi alle vores sanser - vi smager, dufter, føler, ser, lytter til maden og nogle børn har et overreagerende sansesystem. Det betyder, at de har svært ved at håndtere forskellige madvarer. Nogle har svært ved at røre ved mad, andre har svært ved at smage det, føle det i munden - de føler direkte ubehag ved bestemte fødevaretyper. Derfor spiser disse børn ofte meget lidt og meget ensidigt og de er bestemt ikke glade for at blive tilbudt nye fødevarer, mad som de ikke har smagt eller set før.
Der findes en bog, som hedder Spisning og sensitivitet. Bagerst i denne bog er et selvstændigt afsnit skrevet af ergoterapeut Ulla Lebahn, der netop handler om børn med sansemotoriske spiseproblemer. Måske kan du have glæde af at læse dette afsnit. Du kan låne bogen på biblioteket.
Det er ...
... rigtig godt, at du er opmærksom og det er også godt, at du forsøge med ekstra fedt, for på den måde at give ham lidt sul på kroppen :) Men en diætist med speciale i børns ernæring vil kunne sammensætte en dagsplan til jer, som sikrer jeres dreng alle de vitaminer, mineraler, næringstoffer osv. som han har behov for - og hvor I netop kan tage udgangspunkt i nogle af de fødevarer, som han faktisk godt kan lide. I takt med at han bliver tryg ved at spise, fordi han netop tilbydes noget han gerne vil have, kan I så udvide hans mad-repertoire lidt mere :)
Det er rigtig godt, at I ikke presser ham. Men jeg tænker også, at det vil være godt, at I ikke er helt laissez faire når det kommer til spisning. Jeg tænker, at det er rigtig godt, hvis I kan have lidt faste rutiner omkring middagsbordet og at han f.eks. skal kravle op på sin stol og sidde ved bordet, når han tilbydes mad - og ikke løbe rundt med mad i hånden... Det at skabe faste rutiner omkring måltiderne er med til at give genkendelighed og genkendelighed er tryghed - og netop tryghed er vigtigt i forhold til at skulle spise :)
Det vil også være rigtig godt, hvis I kan begynde at inddrage ham lidt i madlavningen og forberedelserne til at skulle spise. Han kan f.eks. sagtens være med til at dække bord, ligesom han kan være med til at komme udskåret frugt og grønt i små skåle osv. Jo mere han er med i alt det som leder op til spisning, jo mere vil han naturligt synes det er interessant at spise... og er han med undervejs, vil han måske begynde at smage lidt undervejs og det vil være super godt :)
Jeg har lavet to børnebøger, billedbøger, som jeg vil anbefale dig - "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". Det er dialogbøger, hvor du læser op og I samtidig kan snakke om forskellige fødevarer og andre ting - og ved at læse disse bøger højt for din dreng, kan I naturligt tale om mad, det at spise, købe mad, lave mad osv. Måske en sidste øjebliks julegave.. :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og hold også fast i, at han ellers trives. Han har masser af energi, og han sover fint både til middagsluren og om natten :)
Rigtig glædelig jul til jer alle fire og knus fra mig til dig :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.