Brev:
Problemer med barnevognen

Kære Helen,
Efter at have læst en del af dine svar på spørgsmål om sovevaner og læst din bog om søvn, så er det blevet min tur til at skrive.
Min søn på 3,5 måned har meget svært ved at overgive sig til søvnen, og har altid haft det sådan.
Han blev født to uger over termin med en fødselsvægt på 4 kg, og har aldrig været den store sover. De første 6 uger græd han meget (tenderende til kolik), og gråden var stort set altid forbundet med at han var træt og skulle sove. Han kunne snildt holde sig vågen op til 6 timer i starten (trods vi vuggede, sang etc.). Udover det var han meget sulten og kunne spise næsten konstant. Det vidste sig da også, at han havde fart på og vejede 7 kg da han var 2 mdr. gammel. Han er stadig stor fyr med en vægt på omkring de 8,5 kg – dermed er jeg ikke i tvivl om at han får nok at spise ☺ Han har hele tiden været en glad dreng, bare ikke hvis der er ”risiko” for at han falder i søvn ☺
Han har fra start ikke brudt sig om sin barnevogn, og har altid kunne vågne op med gråd og skrig (nærmest raseri) fra det ene øjeblik til det andet. Og fra start kunne vi ikke lægge ham vågen deri og så trille ham i søvn – det endte blot i gråd. Så jeg fik ham til at sove i mine arme (ved at vugge ham) inden jeg lagde ham i liften som jeg så satte i barnevognen.
Fra han var 6 uger accepterede han slyngevuggen, som kunne aflaste mine trætte arme lidt.
Da han var 2 måneder købte vi en voksipose, i håbet om at den kunne give vores dreng tryghed i barnevognen som han tilsyneladende savnede. Vi er nu endelig (efter 3,5 måned) nået dertil hvor han kan puttes i posen vågen, lægges i barnevognen og trilles i søvn uden gråd eller anden protest. MEN efter præcis 35 minutter vågner han, typisk med gråd, og vil bare op. Jeg går altid med barnevognen i håb om, at det på et eller andet tidspunkt vil lykkes at han sover videre efter sit søvnfaseskift. Jeg har forsøgt at gå med en tung hånd på hans brystkasse i mens jeg triller vognen (svært i sig selv), men det virker ikke. Han har en ...
... nusse/soveklud som han ellers er meget glad for, men den får ham heller ikke til at sove videre i vognen. Han er tydeligvis mere træt og gnider sig meget i øjnene og græder jo også.
Han vil gerne tage lure i sin slyngevugge, og kan her nemt hjælpes videre (med en sut og lidt vuggen) efter de 35 min, og sover derefter helt op til 3 timer.
Mit dilemma er, at jeg rigtig gerne vil have at han skal kunne sove i sin barnevogn. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal lære ham at komme videre. 35 minutters lurerne i barnevognen har snart stået på en måned. Jeg havde lidt håbet det ville lykkedes med gentagelser, men det ser ikke helt sådan ud.
Så mit spørgsmål går på, hvordan jeg lærer ham at komme videre i søvnen i barnevognen?
Jeg forsøger at give ham 3 lure om dagen, men hvis jeg insisterer på at det skal være i barnevognen bliver det til mange flere, da jeg ikke kan få ham til at sove videre, og han kan ikke holde til kun at sove 3 * 35 min i løbet af dagen. Og hvis han først bliver overtræt kan jeg glemme alt om at putte ham i barnevognen, så ender det bare i en lang skrigetur. Jeg er meget opmærksom på, at holde ham aktiv i hans vågentid, så han er træt når han skal sove.
Er det bedst at give ham rytmen først (ved at bruge slyngevuggen til den lange middagslur) og så håbe at barnevognen på sigt kommer til at virke? Der er ikke længe til han ikke kan være i slyngevuggen mere, grundet hans størrelse, så er lidt bekymret for hvad vi så skal gøre.
Jeg ammer han fuldt, og han ammes både når han står op fra lur og som en del af putteritualet inden han skal sove igen. Jeg tror ikke han sjatspiser, da han jo godt kan tage den lange lur i slyngevuggen.
Ydermere har vi også store problemer med aften putningen som stort set altid ender med at han bliver svøbt og skal vugges i vores arme (dette involverer gråd/raseri og flagrende arme og ben) og siddes med en 1 time før vi kan lægge ham. Om natten sover han fint i sin tremmeseng. Han spiser dog ret meget, gerne hver 2-3 time hele natten.
Mange hilsner fra
M
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







