Annonce

Annonce

Svar: Putning går pludselig galt


17. december 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sine

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter og de forandringer, som I pludselig oplever :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu. Og netop omkring 6 måneders alderen kommer en periode, som mange forældre synes er svær. Der er nok ikke nogen tvivl om, at alder og udvikling spiller ind hos jer.

Derudover fortæller du, at I ikke rigtig har nogen rytme i løbet af dagen og jeg tænker, at med den alder hun har nu, vil det faktisk være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en nogenlunde fast plan og rytme for dagen. Jo mere ens hendes dagsrytme er, jo mere faste spisetider, aktivitetstider og sovetider hun har, jo mere påvirkes hendes indre ur og fornemmelse for, hvornår hun netop skal spise, lege og sove. Og det bliver naturligt lettere for jer at finde det rette puttetidspunkt, hvor hun så er parat til at overgive sig til søvnen, så I ikke skal bruge en time eller mere på det :) Jo mere dagen skrider, jo sværere bliver det ofte at putte hende om aftenen...

I skal regne med, at hun har brug for ca. 14.5 times søvn i døgnet med den alder hun har. Da hun begynder at vise tendens til at kunne sove en lidt længere lur i løbet af dagen - nogle gange sover 1.5 time, så synes jeg, at I forsøge at arbejde på en rytme, hvor hun sover en lidt længere middagslur. Formiddagsluren må gerne vare ca 45 minutter, hvad hun nu viser behov for...

Det vil være rigtig godt, hvis I kan starte dagen til samme tid hver morgen. Jo mere ens dagen starter, jo mere vil resten af dagen følge efter. Det vil også være rigtig godt, hvis I kan forsøge at finde en rytme nu, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner af sin søvn og så får mælk, før hun skal sove næste gang.

Jeg vil også anbefale jer, at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur i en periode. Badet vil aktivere hende både motorisk og mentalt, så hendes vågenperiode bliver en god aktiv periode og samtidig hjælpe hende til at koble fra og finde roen, når hun så skal sove - så hun derefter måske kan tage en længere middagslur.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover her måske kun 45 minutter. Kan hun sove mere, må hun naturligvis gerne det, sover hun kun 30 minutter, så er det så sådan :)

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov :)

Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - kan variere efter hvornår hun står op af sin formiddagslur. Må her gerne sove 1.5 time eller mere... :)

Eftermiddag 15: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop. Og får også en flaske eller ammes om eftermiddagen.

Powernapper måske eller springer den over.

Aften 17-17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 19-19.30 - altså ...


Annonce

... lidt senere fordi hun måske sover lidt mere i løbet af dagen:)

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske, det der også kaldes et drømmemåltid og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig...

Jeg tænker altså, at en fast dagsplan vil hjælpe jer og jeres datter, så hun bliver lettere at putte og selv begynder at fornemme behovet for at skulle sove :) Og jeg har forsøgt at lave en plan, som passer nogenlunde med de tider, du angiver.

Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at hun kan have ondt i ørerne og derfor protesterer mod at blive lagt ned - trykket i ørerne stiger, når hun ligger ned... hvis det fortsætter kan det derfor være en god idé lige at få lægen til at tjekke hende igennem. Det gælder også, hvis I oplever, at hun har ondt i maven, får problemer med forstoppelse efter start med mere skemad osv. Det kan også være tandfrembrud, som gør at hun pludselig græder ulykkeligt.

Derudover spiller alder og udvikling som sagt ind, og der ligger et stort udviklingsspring i 6 måneders alderen. Hun udvikler sig lige nu rigtig meget både motorisk og mentalt og kan være svær helt af aflæse og dermed svær at hjælpe. Mange børn vil i denne alder være mere klyngende, har behov for tættere fysisk kontakt, viser tegn på at ville op eller protesterer voldsomt mod at blive lagt på legetæppet, eller græder hvis I går fra hende - og når I så tager hende op, går rundt med hende, viser hende legetøj, pludrer osv. så virker det heller ikke. Intet er rigtig helt godt. Det er en alder, hvor I godt kan blive frustrerede, fordi det føles som om, at I gir og gir, men kun får utilfredshed tilbage... Sådan er det naturligvis ikke, men det kan godt føles sådan :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at give hende lidt ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt lige nu. Lad hende gerne sidde på skødet, så hun kan mærke jer tæt på og fornemme verden fra sin trygge base. Også når I skal være sammen med familie og venner i julen - lad hende ikke gå fra arm til arm, hvis hun protesterer, men sid med hende og lad andre have kontakt med hende fra jeres skød, så hun er tryg ved det og oplever det positivt.

Når hun skal ligge lidt alene, så læg hende på et tæppe på gulvet, men i nærheden af jer. Så hun kan se jer og ikke føler sig alene. Og sæt hende også meget gerne i den høje stol, så hun hele tiden kan følge med i, hvad I laver og hvad der sker. Hun vil elske at få lov til at følge med i verden på denne måde:)

Udnyt også dette, når hun skal puttes - og brug meget gerne barnevognen om dagen. Start gerne med at sætte hende op, hæv ryglænet i barnevognen, så hun har støtte i ryggen og lad hende starte med at sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv. og læg hende først ned, når hun virker parat. Det vil sige - starte med at skifte hende, give hende mælk og så sætte hende i barnevogne og trille en tur og putte hende, når hun viser sig træt nok og parat nok :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt idé om, hvad der måske sker hos jer netop nu :) Jeg ved godt, at jeg allerede har anbefalet jer flere af mine bøger, men vil lige nævne, at I kan læse meget mere i min bog "Helens bog om dit barns udvikling"...

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce