Brev:
Dårlige søvnvaner og lang putning
Hej Helen.
Jeg har en dejlig datter på 21 mdr; livlig og taler rigtig godt, så hun kan nemt give udtryk for sine ønsker. Hun trives og udvikles, som hun skal.
Nattesøvn har været et tvivl spørgsmål for mig hele hendes liv, og jeg har hele tiden været usikker på, hvordan jeg kan hjælpe hende bedst med at sove trygt og godt. Jeg ammede til 10 mdr, hvor jeg ammede hende i mørket og lagde hende lige inden hun sov i sin seng, hvor hun så faldt i søvn med min hånd i sin. Hun havde i det første år mange opvågninger, og jeg sad flere gange længe ved hendes seng og holdt i hånd og aede.
Hun kom på sit eget værelse, da hun var ca 8-9 mdr (lidt modvilligt for mig, men hun og jeg vækkede hinanden uhensigtmæssigt på det tidspunkt, og hendes værelse er kun 1 meter fra soveværelset og dørene helt åbne). Det hjalp lidt, men på et tidspunkt blev det nemmest bare at tage hende med i soveværelse midt om natten, så jeg ikke skulle hænge ind over hendes seng alt for mange gange hver nat. Det fungerede rigtig fint og alle sov godt med denne metode i nogle måneder. Men vores vaner er bare skredet og skredet -især de sidste 2-3 mdr.
Udfordringerne består i, at
1) hun vil KUN puttes af mig, selvom hun er rigtig glad for sin far (hvilket har betydet, at jeg har puttet hende 90% af gangene hele hendes liv).
2) hun kommer ind i soveværelset tidligere og tidligere og appelerer nu stærkt til blive puttet der - protesterer (omend kortvarigt) over at komme i sin egen seng (er klar over at det er noget, vi selv har "lært" hende og er bange for, at jeg har forvirret hende ved at flytte sådan rundt på hende om natten).
3) hun vil holdes i hånd, indtil hun sover, men det virker som om, at det nærmere holder hende vågen (hun ligger og "fægter" med den og vil ligge på den osv), og putteseancen trækker ud og ud. Hun begynder at udvide bl.a. med at trille rundt, vil have dynen af/på osv. Virker næsten forvirret eller som et forsøg på at undgå søvnen.
Det skal siges, at vi skal have en lille ny om 5-6 ...
... mdr, så vi har nok på den baggrund ændret lidt på nogle ting: jeg bærer hende lidt mindre, beder hende gå selv, hendes sideseng i soveværelset er nu ved siden af far (som hun så bare kravler over og ligger op af mig igen....) og hendes far er begyndt at putte hende hver 2. aften (hun protesterer meget, men hvis han putter hende i soveværelset, så går det uden megen gråd -dog med lang tid).
Så lige nu: hun puttes kl 18.45 ca (sover først ca kl 19.45-20), vågner ca kl 6 og sover 2-3 timer i vuggenstuen ( fra ca kl 11.30) afhængig af, hvordan natten har været.
Når jeg putter, så er det i hendes egen seng, kort putteritual og så holde i hånd (læææænge) til hun sover helt. Vågner så kl 21-22 og vil kun sove videre i soveværelset sammen med os. Sover herefter som regel til næste morgen -liggende uroligt helt op af mig på min hovedpude det meste af natten (hverken mig eller far -som får fødderne- sover fantastisk sådan). Når far putter starter han typisk i soveværelset og holder i hånd, til hun sover.
Mine spørgsmål er: Er løsningen, at vi putter hende i soveværelset (da det hele handler om stort behov for at opleve nærhed, eller er jeg bare blevet en søvnassociation for hende...?)? Eller vil det være bedst at arbejde på at sove hele natten på sit eget værelse?
Har hun i virkeligheden oplevet utryghed ved at blive holdt i hånden, og når hun så vågner, så er mor væk (jeg/vi kommer ALTID, når hun så vågner og kalder/græder), og vil egentlig have bedst af at lære at falde i søvn selv? Og hvordan gør vi det, hvis det er?
Situationen er uholdbar, men det der plager mig mest er, om jeg i et forsøg på at skabe tryghed, i stedet er skyld i, at hun vågner og er forvirret/vågen, vant til at der skal ske alt muligt om natten, har uhensigtsmæssige søvnassociationer og i sidste ende en dårlig søvn/putte-oplevelse.
Undskyld det lange brev, men jeg håber, du har lidt feedback ift hvad vi har gjort indtil nu, og forslag til hvad vi kan gøre fremadrettet.
Venlig hilsen
En træt og bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder