Svar: Mad baby 7 mdr
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for din fine beskrivelse af din lille datter og alle dine tanker.
Det lyder som om, at din datter har svært ved helt at fornemme mæthed og sult. Det er helt normalt for hendes alder, og det har mange børn brug for, at vi hjælper dem med :) Og måden du hjælper hende på, er blandt andet ved at skabe nogle faste rutiner og ritualer.
Det betyder, at det vil være rigtig godt, at du nu indføre en helt fast dagsplan. Jo mere fast dagsplanen er, det vil sige, jo mere faste spisetider, aktivitets- og sovetider, hun har, jo mere vil hendes indre ur indstille sig - og stille og roligt begynder hun naturligt at fornemme, hvornår hun er sulten, hvornår hun skal lege og være vågen, og hvornår hun så skal sove.
Det er rigtig godt, at hun er glad for at sutte på lidt mad og komme mad i munden. Det skal du holde fast i. Og det vil være rigtig godt, hvis du nu starter hvert måltid med at give hende lidt mad i hånden, som hun kan sidde og sutte på, opbløde med spyt, gnaske i osv. imens du så laver skemaden klar til hende. Når hun sidder og gumler på og smager på lidt mad, så stimuleres hun mundmotorisk, men hun bliver også bevidst om, at det er spisetid, og hun begynder at danne mere spyt osv. som gør hende klar til at spise skemaden, når du så serverer den.
Det vil være rigtig godt, at du nu giver hende 4 flasker i døgnet og jeg vil anbefale, at disse fire flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal tilbydes flaske om formiddagen og heller ikke om eftermiddagen. Heller ikke selvom hun ikke har spist så meget. Du skal nu forsøge at komme væk fra tanke om at "et eller andet skal hun jo have" eller "det er bedre at hun så får sin mælk". Hvis hun tilbydes 4 flasker i døgnet, så burde hun få sit behov dækket. jeg kan godt høre, at hun ikke drikker store mængder af sin flaske, men prøv at tilbyde hende ca. 150 ml hver gang, og lad hende selv regulere behovet derudfra.
Derudover skal hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem. Du skal ikke fokusere på mængden, men derimod på, at hun tilbydes lidt og tit. Hvis hun ikke har spist så meget til det ene måltid, så går det ikke særlig lang tid, før hun tilbydes noget igen. Ofte vil der kun gå 1.5 til max 2.5 timer imellem at hun tilbydes mad og drikke eller flaske, så hun kommer ikke til at sulte :)
Mit forslag til en dagsplan og en rytme, som jeg synes, du skal forsøge at følge, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Tilbydes lidt friske bløde frugtbåde i hånden og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Tilbydes lidt friske bløde frugtbåde i hånden og du følger efter med lidt frugtmos eller bærmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke tilbydes flaske først
Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - alt efter hvor lang formiddagsluren har været.
Eftermiddag 16: Tilbydes friske bløde frugtbåde i hånden eller lignende og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.
Skal ikke have flaske om eftermiddagen
Aften 18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte stykker broccoli, kogte stykker blomkål, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at gumle på, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig
Jeg ved godt, at når du ser denne plan så tænker du "det er alt for meget mad og ...
... alt for mange måltider, det får jeg aldrig min datter til at spise" - men det er som sagt vigtigt, at du ikke fokusere på mængden, men accepterer at hun måske kun spiser et par skefulde af gangen. Lige nu er det ikke mængden men rytme og genkendeligheden, at gøre hende parat til at spise og vænne hende til det, forstå hvad det drejer sig om, som er i fokus... Og få påvirket hendes indre ur til at fornemme behovet for mad, når det så er spisetid :) Hvis det slet ikke kan fungere for dig, så kan det godt lade sig gøre at slå nogle af måltiderne sammen og rykke lidt på tidspunkterne, men prøv en lille uges tid og se om det kan lade sig gøre :)
Mad i hånden kan være bløde frugtbåde som appelsinbåde, melon (som du evt. hjælper hende med at holde), en meget moden pære, lidt blomme uden skræl, moden kiwi. Det kan også være ristede rugbrødsbjælker, grovere skorper, tvebakker eller lignende. En agurkering, hvor du skærer en skive agurk på 1.5 cm tykkelse og fjerner kernerne i midten, så det bliver til en ring, sætter den på hendes tommelfinger - det kan gøre det lettere for hende at holde om den. Godt kogte grøntsager som broccoli eller blomkål, eller grøntsagsstænger bagt i ovnen. Det kan være forskellige rodfrugter eller en kartoffelbåd.
Du skal passe på med skræl og også hårde frugtbåde som f.eks. æblebåde. Skræl kan sætte sig fast i halsen og hårde frugtbåd kan knække af i store stykker. Og det er også farligt. Nogle bruger også en babyfeeder eller et frugtnet, som er en lille beholder, hvori du kan komme frugt, bær og kogte grøntsager, og så sutter hun igennem beholderen...
Nogle gange vil det også være rigtig fint, at du giver hende et lille bitte stykke moset frugt eller indmaden af en frikadelle, måske bare 5x5 mm og lader hende sidde og sutte på det og fornemme det i munden :)
Det vil være rigtig godt, hvis du kan variere mellem hjemmelavet mad og færdiglavet babymad. Det giver hende en større smagsvariation og oplevelse af forskellig konsistens og samtidig har færdiglavet babymad den fordel, at du kan nøjes med at lave ganske lidt af gangen, så du ikke skal smide ud. Det er lidt ærgerligt at skulle kassere en masse hjemmelavet mad. Så prøv at tage udgangspunkt i den mad, som I andre spiser, så du ikke laver for mange speciel retter og giv hende så også gerne færdiglavet babymad :)
Når hun skal spise, så vil det være rigtig godt, at du sætter hende i den høje stol og så sætter du dig overfor hende, så I har øjenkontakt og så hun kan spejle sig i dig. Hold skålen med mad i din ene hånd og skeen i den anden og fang så hendes opmærksomhed med din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende en lille pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil ude på vejen, brrr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om. Bare det at du siger "mam-mam" vil åbne din mund, og hun vil spejle sig i dig:)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave. Der står ny revideret udgave på forsiden. Den guider dig igennem måned for måned og der er masser af opskrifter, dagsplaner osv.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.