Annonce

Annonce

Svar: Ang. vægt og mad - baby på 7 mdr.


8. december 2016

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Tak for dit brev og velkommen til - og jeg beklager den lange svartid i øjeblikket :)

Det lyder rigtig fint, at du har drøftet din drengs vægt med lægen, og at lægen vil lave en vægtkontrol ved 8 måneders alderen. Det er fint, at der på den måde bliver holdt lidt øje med ham :) Men jeg tænker umiddelbart, at du må forsøge at finde roen i at han trives rigtig godt - ja, han er en fysisk stor dreng, men det lyder ikke som at han overspiser - og slet ikke i forhold til indtag af modermælkserstatning. Det er ikke meget, at tilbyde ham 2 flasker a 180 ml, jeg vil umiddelbart foreslå, at du øger ham til 3 flasker, når han ikke er ældre... og måske så giver ham en lille smule mindre mængder skemad, men lidt flere måltider i løbet af dagen...

Hvordan er han til at tygge? Giver du ham mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, sutte og gnaske sig igennem? Det vil være rigtig godt, både fordi det styrker ham mundmotorisk, men også er med til at forlænge spisetiden, hvilket er med til at gøre ham mere mæt.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30: Tilbydes lidt havregrød og frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop

Formiddag 9: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, ristede rugbrødsbjælker eller lignende, vand af kop - og måske små bitte bidder af en blød bolle med lidt smør...

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller færdiglavet. Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på og vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes en lille smule flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden og vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres gerne med kogte blomkål- eller broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Mad med mere og mere bid og mere smag. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20...

Som du kan se, så foreslår jeg flere små måltider hele dagen igennem, mad i hånden til alle måltider og derudover tre flasker i døgnet. Jeg synes ikke, at han bør få mindre end 500 ml erstatning i døgnet, med den alder han har... Derudover så skal han have masser af vand i løbet af dagen, så hans væskebehov bliver tilstrækkeligt dækket derigennem. Da han er en fysisk stor dreng, er hans væskebehov naturligt stort, så det er vigtigt, at du giver ham vand nok :)

Du har helt ret i, at han ikke skal sultes - hans behov for mad og væske skal naturligvis stilles - og måske ville det være rigtig godt, hvis du via egen læge kunne blive ...


Annonce

... henvist til en diætist, som kan hjælpe dig med at sammensætte en dagsplan, der sikrer jeres dreng de næringstoffer, som han naturligt har behov for i kraft af sin alder, men som samtidig også sikrer, at han ikke få mere, end han har behov for, så der stadig er kontrol med hans vægt.. når det er sagt, så lyder det dog som om, at du giver ham en lille mængde og som sagt lyder det ikke som om, at han på nogen måde overspiser, tværtimod...

Når børn får fuld flaske, så skal man altid sikre sig, at barnet ikke overspiser. Altså enten drikker for store mængder i hver flaske eller drikker for mange flasker i døgnet. Det er let at drikke af en flaske, og derfor får barnet ofte lidt mere mælk, end det måske har behov for. Men det er ikke tilfældet hos jer, da du kun giver 2 flasker i døgnet og mængden ikke er på mere end 180 ml... De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 flasker, i 8-9 måneders alderen 3 flasker og først i 10-12 måneders alderen kan de nøjes med 2 flasker...

Det er tænkeligt, at tiden arbejder for jer. Mange børn tager rigtig meget på i starten, men når de så bliver 8-9 måneder gamle, begynder at bruge sig selv mere motorisk, kryber omkring, kravler rundt, begynder at rejse sig ved tingene, så bruger de mere energi og vægten stagnerer så ofte. I denne alder begynder de ofte også at spise selv, hvilket kræver stor koncentration og de begynder derfor ofte at indtage lidt mindre mængder mad - sammenlignet med når de mades... Det vil naturligt også spille ind på vægten. Det er derfor ikke unormalt, hvis et barn vejer 10 kg ved 5 måneders alderen, ender med at veje 12 kg ved 12 måneders alderen...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til folks kommentarer om, at han er en fysisk stor dreng, så må du svare "Ja, er han ikke dejlig!" - for det er han med garanti og ingen vil sige dig imod :) Hvis de gør det, så skal du ikke have noget med dem at gøre :) Du kan også altid bruge sundhedsplejersken eller lægen og sige "lægen følger ham, og siger han er fin" eller "sundhedsplejersken siger, at han er ligesom han skal være" :)

Og så skal du også huske på, at det at kommentere på hans vægt, er ofte ikke negativt ment. Når folk kommenterer på "tykke babyer", så er det fordi babyer til en vis grad skal være tykke. At en baby er "godt i stand" er normalt. Folk kan derfor godt kommentere på det i en god mening - og det skal ikke nødvendigvis opfattes, som hvis man kommenterer på større børn eller voksnes vægt... Så hold fast i, at du har en rigtig dejlig dreng, der lyder til at trives rigtig godt og som også lyder til at udvikle sig i rigtig god retning både motorisk og verbalt :)

Stort knus med på vejen og fortsat held og lykke :) Jeg glæder mig til at følge jeres familie videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce