Annonce

Annonce

Svar: Dagsplan - mad og lure


8. december 2016

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er en rigtig fin og alderssvarende dagsplan, og det er helt okay at lillesøster ikke er den store grøntsagsmosspiser, men helst vil have grød. Det er okay, det skal nok komme:)

Der er flere ting, som spiller ind hos jer netop nu. For det første er der hendes alder og udvikling. Og ja, der sker flere ting netop nu. Når børn fylder ½ år, så sker der rigtig meget med både børn og forældre. Jeres datter er måske ved at få tænder og det kan i sig selv give lidt pylren. Hun øver også sin stemme og kan skrige meget højt - ikke som utilfredshed men mere som stemmetræning. Hun udvikler sig motorisk, begynder at krybe lidt, triller omkring, drejer om sin egen akse og hun viser mere og mere selvstændighed og utilfredshed f.eks. når hun får sig drejet væk fra legetøjet eller hvis du ikke sidder lige ved siden af hende - hun viser tydeligere signaler omkring, hvad hun synes om og hvad hun ikke har lyst til...

Når det første halve år er gået, så er det for mange også en skæringsdato. Hun er nu så gammel, at hun kan sove på eget værelse og måske begynder I forældre at få lidt behov for hinanden på en anden måde nu. Det er tid til også at være par... For nogle kvinder, er det hårdt at have nusset og pusset den lille i 6 måneder og nu trænger de bare til at mærke deres mad og også mærke sig selv... brug for lidt frihed og tid for sig selv.. Og det er okay, det er også vigtigt at prioritere hinanden :)

Mange forældre fortæller, at det kan være rigtig svært at stille barnet tilpas i denne alder. Det er som om, at intet af dem man gør rigtig virker - og det føles let som om, at man gir og gir og ikke rigtig får noget igen. Uanset hvad du gør, så er hun bare utilfreds og svær at stille tilpas - sådan er det naturligvis ikke, du får også masser af smil og dejlige ting tilbage, men følelsen af utilstrækkelighed kan let opstå i denne alder...

Jeg ved ikke, om det er tilfældet hos jer, men det er lidt af det, som mange familier oplever netop nu... :)

Med hensyn til grød og mos og mælkeindtag, så vil det være rigtig godt, at hun stadig får sine flasker, og du skal naturligvis sikre dig, at hendes mælkeindtag ikke nedsættes for meget, fordi hun spiser for store mængder skemad. Det er bedre at give hende 1 dl. grød eller mos og hun så drikker sin flaske, end at give hende 1.5 dl skemad og hun så ikke drikker nok eller afviser flasken...

I følge din dagsplan drikker hun ofte en flaske på 120 m i løbet af dagen og drikker så 150-180 ml om aftenen - i alt når hun op på mellem 600-700 ml... I følge din plan, så får hun dog ikke flaske sen aften og det synes jeg faktisk, at du skal give hende. I stedet for at nedsætte hendes skemad eller øge hende i hver flaske, så vil jeg anbefale, at du forsøger med en flaske sen aften omkring midnat, for på den måde at få fyldt lidt ekstra i hende. Når hun bliver 7 måneder, vil det være naturligt, at nogle af flaskerne om dagen trappes ud så hun får 4 flasker i døgnet - og jeg anbefaler, at disse fire flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det ...


Annonce

... betyder, at hun til den tid vil skulle springe flasken over formiddag og eftermiddag...

Da hun er en fysisk stor pige, vil hun naturligt også have behov for en del mælk. Det handler ikke kun om mælkeindtaget, men også om at sikre hendes væskebehov. Hun kan godt få sit behov for kalk, jern osv. fint dækket, hvis hun drikker 600-700 ml mme, men hun bør have en del vand ud over dette - så du skal også sikre hende vand til alle måltider og imellem måltiderne, så hun får sit væskebehov dækket den vej igennem :)

Og når det er sagt, så skal du naturligvis også lægge mærke til, hvordan hun trives. Måske optager hun bare næringen rigtig godt og lige nu lyder det som om, at det fungerer godt for jer - og så skal du ikke ændre alt for meget. Det er som du skriver, vigtigt at du ikke presser hende. Så når du tilbyder en flaske med f.eks. 150 ml og hun så selv siger fra efter 120 ml, så må du gå ud fra, at hun har fået, hvad hun har behov for. Hun tager godt på og jeg går ud fra, at der også er gang i maven og at hun tisser godt - og det er jo det vigtigste tegn på, at hun får, hvad hun har brug for :)

Med hensyn til søvnen, så lyder det som om, at hun lige nu er i overgangspperiode mellem at behøve 2 eller 3 lure. De fleste dage, har hun det bedste med to lure og det er fint, men en gang imellem, vil det være rigtig godt, hvis hun får en ekstra lur... overgange er altid svære. Det er svært at gå fra 3 til 2 lure, det er svært at gå fra 2 til 1 lur, og det er svært helt at skulle springe middagsluren over :)

For at eftermiddagen ikke skal blive for lang for hende, så kan du godt forsøge om du kan putte hende en lille smule senere. Det kan du evt. gøre ved i en periode at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, så hun får forlænget sin vågenperiode lidt midt på dagen og sover middagsluren senere - og dermed står lidt senere op af den... og så ikke er så træt kl 18...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til mos, så vil det være rigtig godt, at du nu variere mellem de forskellige grøntsager, kåltyper, rodfrugter osv. så hun får en masse forskellige smage. Udgangspunktet må meget gerne være jeres mad :) Du kan også købe middagsretter på glas, som hun kan få som del af en varieret mad.

Nogle børn bryder sig ikke særlig meget om kartoffelmos, så du kan prøve at undvære kartofler i en periode - evt. give dem som kartoffelbåde bagt i ovnen, som hun selv kan sidde og gumle på...

Nogle har også glæde af at bruge grød som basis og så tilsætte forskellige typer grøntsagspure som topping og på den måde vænne hende gradvist til at spise grøntsager...

Grød er ofte også sødere i smagen end grøntsager, så du kan også forsøge at finde lidt sødere grøntsager til hende - det kan f.eks. være gulerødder, eller det kan være rodfrugter bagt i ovnen. Når rodfrugter bages, så træder sødmen mere frem og efterfølgende kan du lave en rodfrugtsmos.. Du kan også prøve med særlige sweat potatoes eller f.eks. prøve med lidt græskar...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce