Annonce

Annonce

Svar: Vil bare ikke åbne munden


1. december 2016

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at din dreng viser interesse for at putte i munden og også viser interesse for jeres mad. Det skal du udnytte :)

Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kan starte hvert måltid med at give ham lidt mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, en agurkering - du kan skære en skive på 1.5 cm tykkelse og fjerne kernerne i midten, så det bliver til en ring. Og så sætte ringen på hans tommelfinger. Det gør det lettere for ham at holde på den :) Han må også gerne få bløde frugtbåde, det kan være en appelsinbåd eller et stykke melon, som du f.eks. hjælper ham med at holde. Om aftenen kan det være et stykke godt kogt blomkål eller broccoli, eller det kan være en kartoffelbåd fra ovnen - udgangspunkt i den mad, som I spiser :)

Når han sidder med mad i hånden og få lov til at gumle, smage, slikke, tykke og fornemme maden og konsistensen, så styrkes han for det første mundmotorisk. Men han danner også ekstra spyt og hans spisefornemmelse øges - han får altså en naturlig fornemmelse af, at det nu er spisetid og ved, hvad der skal ske. Og så følger du efter med lidt skemad. Det kan være lidt grød eller lidt grøntsagsmos eller lidt frugtmos :)

Planen for dagen du sender er rigtig fin og den skal du fortsætte med at følge, men som sagt starte hvert måltid med lidt mad i hånden og så følge efter med lidt skemad. Det er ikke store mængder skemad, han skal spise. Det vil være rigtig fint, hvis han bare spiser ½-¾ dl nogle gange. Så prøv ikke at fokusere for meget på mængden, men hold fast i at lidt også har ret og at det lige nu er det vigtigste, at I får skabt nogle gode rutiner omkring måltiderne, så det bliver genkendeligt og trygt for ham. Og i takt med at han så spiser et par skefulde til måske 5-6 skefulde og så når op på ½ dl. så begynder hans ...


Annonce

... indre ur også at indstille sig på at det er spisetid og han vil gradvist begynde at spise mere og mere :)

Han skal naturligvis være under opsyn, når du giver ham mad. Han bør ikke sidde alene med mad i hånden og du skal være klar til at fjerne det og erstatte med noget nyt, når han har fået det opblødt for meget og gnasket for meget i stykker :) Hvis han har tænder, skal du være ekstra opmærksom. Nogle gange kan det være en idé at bruge et frugtnet / frugtfeeder, som sikkerhed...

Hvis han er glad for grød på tube og kan lide smagen af dette, så er han jo egentlig glad for grød og glad for at spise. Derfor tænker jeg, at du kan tage udgangspunkt i denne grød og give ham det i en skål og med en ske.. så han kender smagen og får noget, som du ved, at han er glad for. Stille og roligt kan du så blande med din hjemmelavede grød og gradvist vænne ham til at spise mere og mere af din mad :) Der sker dog ikke noget ved at han får en variation mellem hjemmelavet og færdiglavet mad. Det er rigtig fint. Det vigtigste lige nu er, at han spiser :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til BLW så anbefaler sundhedsstyrelsen ikke dette fordi det kan være svært at sikre barnet til strækkeligt mad. Det kan være svært at sikre barnet de næringstoffer, som barnet har behov for og samtidig er der, som du selv skriver, riskoen for at barnet fejlsynker.

MEN - det kan være en overvejelse værd at lave en kombination som jeg netop har forslået dig - at du giver din dreng mad i hånden, at du udnytter hans nysgerrighed og giver ham mulighed for at smage forskellige fødevarer, fornemme forskellige konsistenser osv. og lader ham selv styre dette... og så supplerer med lidt på en ske, så du samtidig sikrer ham de ekstra næringsstoffer (og mæthed) i maven :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce