Svar: Problemer med dagslure

---

Kære Julie

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter :) Dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og at det gav dig lidt ro til at træffe det bedste valg for jer :)

Jeg kan godt forstå, du synes det med søvnen er svært, og jeg ved godt, at det er frustrerende, når lillepigen sover så korte lure - du har jo læst, at det er vigtigt med gode lange lure om dagen...

Men... jeres pige er motorisk meget aktiv og det spiller naturligt ind på hendes søvn eller mangel på samme.

Jeres datter er kun 6 måneder gammel, bliver 7 måneder lige om lidt - og hun kryber, sidder rankt, rejser sig nu ved møblerne... Hun er motorisk meget fremmelig, og det er super skønt og rigtig dejligt - men det betyder ofte, at det med søvnen bliver ekstra svært. Det kan være rigtig svært at overgive sig til søvnen, hun vil have svært ved at finde fysisk ro. Hun har en motorisk rastløshed i kroppen, som gør at det er rigtig svært for hende at ligge stille og lade roen komme over sig, når hun skal sove.

Det, at hun motorisk er så aktiv som hun er, betyder, at hun begynder at opleve verden større og får flere stimuli - og det igen gør, at hun drømmer mere. Alt hvad hun oplever skal bearbejdes, og det bliver det i drømme. Så når hun så endelig sover, vil hun derfor ofte sove uroligt. Hun vågner let op, det vil være svært for hende at sove længere lure, søvnen bliver let og ofte afbrudt, hun vil også ofte søge ekstra kontakt og nærhed, fordi hendes drømmeaktivitet er stor...

En del af jeres udfordringer hænger derfor sammen med, at hun er så motorisk godt i gang som hun er - og ja - derfor må du til en vis grad acceptere, at hun ikke sover særlig lang tid af gangen. Når det er sagt, så er det dog rigtig godt, at du forsøger at holde fast i en dagsplan, hvor hun får nogle rutiner, vaner, ritualer, som ikke kun fungerer for jer nu, men som også vil hjælpe jer fremover. Og det er rigtig dejligt, at du faktisk fornemmer, at rytmen begynder at tage mere og mere form.

Og ja - hun må meget gerne få 3 lure dagligt. Da hun sover så korte lure, er det godt for hende at få det ekstra afbræk i løbet af dagen, og det kan sagtens tænkes, at hun vil have behov for 3 lure til hun bliver måske 9 måneder gammel. Og det er helt fint. Prøv at finde roen i at sige "hun sover kortere lure, men får lov til at sove 3 gange dagligt i stedet" :)

At hun er ekstra klyngende, tryghedssøgende, at du ikke rigtig kan være ude af syne før hun bliver ked af det osv. hænger ikke kun sammen med korte lure, men også sammen med, at hun motorisk er så godt igang. Den fase hun er ved at bevæge sig ind i kaldes separationsfasen, og hun kommer tidligere ind i denne fase, netop fordi hun er motorisk fremmelig...

Det er helt naturligt, at din datter de første måneder har fulgt dig med øjnene, smilt mere til dig end til fremmede, at du har været den bedste til at ...

---

---

... trøste hende osv. Det hører med til en naturlig tilknytning, at hun netop bruger dig som en fast base, hvorfra hun tør udforske verden lidt mere. Når hun sidder på dit skød, så er hun lidt mere modig, tør at andre kikker på hende osv. Og når I er et fremmed sted, så vil hun naturligt begynde at studere stedet fra din favn, men stille og roligt finder hun så modet til at undersøge omgivelserne - hele tiden holde øje med, hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende...

Og netop nu, hvor hun så begynder at krybe, kravle, rejser sig ved tingene osv. og på den måde er igang med at udforske verden mere og mere på egen hånd, så vil hun klynge sig ekstra til dig. Hun kan ikke separere sig, uden at føle sig ekstra knyttet til. Så hendes pyldren handler altså også om dette.... De fleste mærker det først i 8-9 måneders alderen, men du mærker det altså allerede nu - og hos jer vil separationsfasen måske vare i alderen 7-10 måneder alt efter hvor hurtigt hun udvikler sig...

Så lige nu har hun rigtig meget brug for dig. Brug for at mærke dig. Du skal være der, lige give hende et kram, tanke hende lidt op, for at hun kan bevæge sig ud i verden igen. Når du går på toilettet eller går på badeværelset og lader hende være alene i stuen, så bliver hun ked af det. Hun har brug for at se dig, for ikke at føle sig forladt og alene. Og ja - det er rigtig hårdt og jeg kan godt forstå, at du synes, at du føler dig brugt. For det er svært at finde rolige perioder i løbet af dagen - når hun ikke sover særlig lang tid af gangen, og når hun er rigtig meget på og har svært ved at være på afstand af dig... Men det bliver bedre, tiden arbejder for jer :)

---

---

Og både separationsangst og angst for fremmede er tegn på, at hun har en tryg tilknytning til dig. Det er naturligt, at hun græder, når du går fra hende - og at hun viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og sender dig et kæmpe smil, når hun ser dig igen... Glæd dig over det, selvom det også er hårdt :)

Det kan sagtens ændre sig, - ikke sådan at hun pludselig bliver en pige med et kæmpestort sovehjerte - men i takt med at hun bliver ældre, begynder at gå rundt, starter i dagpleje/vuggestue osv. så vil hendes rytme og dermed også søvnrytme ofte ændre sig.

Så prøv at holde fast i, at det går stille og roligt i den rigtige retning. At hun stortrives på alle måder og udvikler sig rigtig godt. Selvom hun sover mindre end gennemsnittet, så er der ikke noget i hendes udvikling, der tyder på, at hun mangler søvn :) Og lad så også far tage over en gang imellem, når han kan det - eller lad bedsteforældre, en god veninde eller lignende tage over et par timer en gang imellem, så du også får lidt frihed til dig selv, bare til lidt shopping, en ekstra lur eller måske et langt bad eller tid til at læse i en god bog...

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---