Annonce

Annonce

Svar: Stop med natflaske - 16 mdr.


22. november 2016

Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kathrina

Tak for dit brev og velkommen til :) Og hvor er det dejligt at høre, at din datter udvikler sig så fint og lyder til at stortrives på alle måder!

Jeg vil anbefale, at du starter med at indføre en godnatgrød, som en fast del af din datters putteritual. Det vil være rigtig godt, hvis hun i en periode kan tilbydes et bad om aftenen og grøden kan så ligge efter badet. Det vil sige, at I kan have en aftenrytme, der ser således ud:

Aften 17.30: Aftensmad som nu, spiser det samme som dig og tilbydes vand eller lidt letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød ca 18.30-19.00. Det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Vand eller letmælk af kop. Får børstet tænder.

Og puttes til natten som nu ca kl 19-19.30...

Sen aften 23: Evt. flaske... og sover uden yderligere til næste morgen tidlig.

Det er super godt, at din datter ikke falder i søvn med flaske og er i stand til at putte sig uden. Det skal du naturligvis bibeholde.

Min tanke er, at godnatgrøden stille og roligt skal give jeres datter så meget mæthed, at hun begynder at kunne nøjes med mindre mælk sen aften. I takt med, at hun spiser grød, kan du således skære ned i mængden af mælk sen aften. Så i stedet for, at hun drikker 200 ml, så får hun 180, 160, 140, 120 osv. Så du vænner hende gradvist til, at hun ikke behøver så meget. Du skal naturligvis stadig sikre hende vand nok hele dagen igennem, så du sikrer, at hun ikke behøver søge ekstra væske om natten :)

Tidlig morgen kan du faktisk godt begynde at undvære flasken med det samme. Prøv om du kan få hende til at sove lidt videre uden, ...


Annonce

... og hvis det er helt umuligt, så stå op med hende og start så dagen med grød - ikke kl 05.30, men måske omkring kl 06.30, når I er hjemme, og så får hun morgengrød kl 07, når hun er i dagpleje...

Hvis hun slet ikke kan undvære flaske tidlig morgen, så må du gøre det samme her - trappe ud i mængden gradvist, så hun får mindre og mindre og til sidst helt lærer at undvære mælken - eller måske blot kan få lidt vand af en kop og derefter sove videre.

Hun bør trappes ud af sine flasker nu. Det er en god alder at gøre det i - også i forhold til hende korrigerede alder :)

Du bør ikke komme letmælk eller vand i flasken - det er ikke meningen at modermælkserstatningen skal erstattes, det er meningen at hun ikke længere skal have flaske, men skal drikke sit behov af en kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hun skal have letmælk af kop og ikke minimælk - og derudover bør hun drikke vand :)

Det kan sagtens være, at hendes mave bedres i takt med at hun slipper erstatningen. Derudover kan du også hjælpe hendes mave i gang med lidt frugtmos, frugtgrød, let krydret mad og lignende, som ofte naturligt vil sætte lidt gang i tarmbevægelserne. Så jo mere familiemad I spiser, jo bedre vil det ofte også være på hendes mave :) Medtænk også brug af sovs - det er både med til at give smag, kan "smøre lidt i tarmene" og sikrer også lidt kalk :)

Hun må også gerne få lidt tykmælk eller lignende. Hvis hun får 350 ml mælk (letmælk eller surmælksprodukter med 3.5% fedtindhold) dagligt, så er hendes behov for mælk, kalk osv. dækket rigtig fint ind. Derudover kan hun få ost osv. Minimælk skummetmælk osv. gives først fra 2 års alderen.

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce