Brev:
Stop med natflaske - 16 mdr.

Hej Helen
Min datter er snart 16 mdr., men da hun blev født 30+0, er hun korrigeret "kun" 13,5 md. Hun er lidt bagud motorisk og har problemer med forstoppelse, men ellers fejler hun intet. Hun er pt. ved at lære at gå og går med gåvogn. Hun får stadig 1-2 (sjældent 3) flasker med MME i døgnet. Jeg er alene med hende, og vores dagsrytme ser sådan ud:
Ca. 5.30: Jeg står op og tilbyder hende en flaske (hvis hun ikke allerede er vågnet og har bedt om en)
6.45: Hun afleveres i dagpleje, hvor hun får morgenmad, fx. havregrød, frugt, krydderbolle m. smør/ost, etc. Vand til alle måltider af kop. Er begyndt selv at holde koppen.
Ca. 8: Hun lægges til formiddagslur. Denne er dog måske ved at glide ud.
Ca. 11-11.30: Frokost. Som regel rugbrødsmadder. Alternativt pasta, æggekage.
Ca. 12-14.30/15: Middagslur
Ca. 15.30: Eftermiddagsmad. Frugt, kiks, håndmad, etc.
Ca. 16: Jeg henter i DP
Ca. 16.30: Hun tilbydes kiks, frugt, agurk, figenstang, peberfrugt el. lign. Hun virker ofte sulten, selvom hun næsten lige har spist i DP!
Ca. 17.30: Aftensmad (som hun til gengæld ikke spiser særlig meget af. Det samme som jeg spiser, altså fx. kylling i sovs med brune ris og grøntsager, boller i ...
... karry, en pastaret el. lign. Typisk letmælk til.
Ca. 18.30-19: Klar til sengetid (hun er tit træt, fordi det er lange dage i DP)
Sover typisk senest 19.30.
Som regel vågner hun mellem kl. 22 og 23 og er sulten og får en flaske MME på 180-210 ml. Herefter sover hun for det meste igennem, til hun vågner og får morgenflaske.
Mit spørgsmål er nu: Hvornår og hvordan skal jeg trappe ud af de to natflasker? Hun er ikke den, der drikker mest, selvom det er blevet bedre. Og fordi hun også lider af forstoppelse, synes jeg det er vigtigt, at hun får den væske. Hun har tidligere fået både Movicol og Lactulose og har selv der haft behov for Microlax 1-2 gange om ugen, men vi er for nylig skiftet til Laxoberal, som indtil videre har bedre effekt med afføring hver dag.
Kan/bør jeg evt. erstatte MME med almindelig let- eller minimælk? Men hun skal jo også slippe flaskerne på et tidspunkt? Det er mange måneder siden, hun har fået dagflaske - ikke siden april, mener jeg!
Jeg beklager det lange skriv, men pga. hendes historie tænkte jeg, det var vigtigt at få så meget som muligt med :-)
Venlig hilsen
Kathrina
PS: Hendes størrelse er alderssvarende. Hun vejer ca. 11 kg og er ca. 80 lang.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









