Svar: Rytme rytme rytme
Kære rytme-frustrerede mor
Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og at jeres rejse til USA gik godt, skønt! :)
Med den alder jeres datter har nu, så vil det være rigtig fint med 4 amninger i døgnet. Jeg anbefaler, at disse amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at lillepigen faktisk ikke længere skal ammes om formiddagen - i stedet vil det være rigtig godt, hvis du kunne tilbyde hende et mellemmåltid...
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur direkte derefter. Sæt hende gerne op i barnevognen og tril en tur, hvor hun starter med at sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet og blive fyldt med indtryk - og læg hende først ned, når hun tydeligt viser sig parat.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 som nu...
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og måske små bidder af en blød bolle, vand af kop.
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, og almindelige børnevenlige retter. Mad i hånden og også moset mad og mad med mere og mere bid. Vand af kop.
Aften 20: Ammes og puttes til natten - tidspunktet kan variere lidt efter, hvor sent hun er stået op af sin middagslur...
Sen aften eller nat: Ammes som nu... de fleste børn nyder at blive ammet sen aften omkring midnat, det kalder man også et drømmemåltid og så sover de derefter til næste morgen tidlig, hvor de så ammes igen. Jeres datter lyder til at være rigtig god til at sove igennem og det må hun naturligvis gerne. Derfor er det fint, at du ammer kl 20 og igen kl 03, hvis det fungerer for jer.
Man kan så naturligvis diskutere, hvornår den 4. amning så skal ligge og det kan godt være f.eks. tidlig morgen eller formiddag. Men hos jer, lyder det som om, at mælken om morgenen kommer til at påvirke indtaget af morgengrød for meget, og derudover lyder det som om, at amningen om formiddagen ikke rigtig får lillepigen til at sove - og jeg tænker, at du derfor skal forsøge om ikke hun kan undvære en amning. Mange børn trives fint med 3 amninger, når de er 8 måneder og det kan godt tænkes, at jeres atter kan trives med dette nu... Det er et forsøg værd...
Derudover så lyder det som om, at hun sover længe - hun starter ofte først dagen kl 7.30-8 og det må hun naturligvis gerne, men det betyder også, at hun så ikke kan puttes til formiddagslur når klokken er 10 - det er nok for tidligt for hende og derfor skrider hele dagen for jer begge... Jeg synes derfor, at det kan være en overvejelse værd, om ikke du skal vække hende om morgenen, så hun kommer op omkring kl 07. Naturligvis kærligt og nænsomt og på en rar måde, men så hun er klar til at spise morgenmad kl ca 7.30. På den måde sikrer du, at hun er mere putteklar til en formiddagslur kl ca. 10...
Du kan naturligvis også vælge at lade hende sove til hun vågner af sig selv og så først putte hende kl ca 11 til første lur og på samme måde putte hende senere til middagslur. Hun må gerne have en sen søvnfase, altså sove sent igennem hele ...
... dagen, det kan hun sagtens trives med. Men det er ikke sikkert, at du trives med det? Og det afhænger også lidt af, hvorvidt hun skal i dagpleje eller vuggestue om et par måneder eller måske først, når hun er 1 år.. Det vil naturligvis være rigtig dejligt for alle, hvis hendes rytme nogenlunde kan passe ind i den hverdag, som hun forventes at skulle følge :) Så hvorvidt du skal lade hende have en sen søvnfase, en sen rytme, afhænger også lidt af, hvor længe hun kan have denne rytme, altså hvor længe du planlægger at have hende hjemme:)
Så - enten skal du starte dagen tidligere, så hun er mere træt og parat til en formiddagslur, eller også skal du lade hende blive puttet senere og så acceptere, at hun ikke sover kl 10 :)
Og det samme med middagsluren. Hun må gerne sove middagslur sent. Det gør naturligt bare, at hun så ofte også går lidt senere i seng, men der er ingen der siger at hun skal sove kl 20, måske trives både du og hun med at hun først sover kl 21 eller senere. Hvis du selv nyder at sove længe, så kan det være skønt, at ens barn har en sen søvnfase :)
Det vigtigste for din datter er, at hun får den søvn, som hun har behov for. Det vil i forhold til hendes alder nok være ca. 14.5 times søvn i døgnet. Fordelt sådan at hun sover 2 lure dagligt i alt ca. 3-4 timer og om natten sover hun så 10-11 timer. Det vil sige, at nattesøvn f.eks. kan ligge fra kl 20 til 07 eller den kan ligge f.eks. fra 21 til 07.30-08.00... Og dagssøvnen måske fordelt sådan, at hun sover 1.5 + 2 timer eller måske blot 45-60 timer om formiddagen og så 2.5 time til middag... Hun kan som udgangspunkt ikke sove for længe om eftermiddagen - med mindre, at hendes dagssøvn begynder at vare så længe, at hun vender op og ned på nat og dag, så hun pludselig sover 6 timer om dagen og så kun sover 8 timers nattesøvn...
De fleste børn trives med en nogenlunde fast rytme - det vil sige et fast stå op tidspunkt om morgenen, faste spisetider, faste aktivitetstider, faste sovetider. At hjælpe dem med en fast rytme, er med til at påvirke deres indre ur - og dermed deres fornemmelse for hvornår de feks. er sultne og mætte, eller hvornår de er trætte og har brug for at sove, eller hvornår det er tid til at lege. En fast rytme er derfor ofte godt. MEN, når det er sagt, så trives nogle børn og forældre også rigtig godt med en "go-with-the flow" holdning, hvor man følger barnet og barnets behov - og hvor barnet følger forældrene - og du skal gøre det, som du tænker vil være bedst for jer alle :)
Så ja - i princippet ser du det måske som et problem, at hun ikke sover kl 9.30-10, fordi du tror, at alle børn skal sove formiddagslur der - men det skal hun ikke nødvendigvis, det afhænger helt af, hvornår hun er stået op... og det kan i sig selv give en stor ro at vide, at hun gerne må have den rytme hun har, og det kan være helt okay, at du blot følger hende og det hun viser behov for. Og måske har du det lige modsat - at det irriterer dig og frustrerer dig, at der ikke rigtig er nogen rytme, og hvis det er tilfældet, så skal du naturligvis hjælpe hende til en rytme. Og her er det godt at starte om morgenen, fordi stå op tidspunktet sætter rammerne for resten af dagen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og finde ud af, hvad der vil passe bedst for både din datter og dig :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







