Svar: Modermælkserstatning 1 og 2 - 6 mdr.
Hej med dig
Tak for dit fine korte spørgsmål :)
Det lyder som om, at din dreng trives med type 1, og du må gerne forsætte med denne erstatning. Du behøver ikke skifte til type 2, fordi han bliver 6 måneder.
Du kan dog også vælge at skifte til type 2 - den største forskel er ofte, at type 2 har et højere jernindhold, så hvis du vil sikre ham ekstra jern, kan det være en god idé at skifte.
Men da du giver fuld flaske, så får han naturligt en del modermælkserstatning, og derfor vil han normalt få sit jernbehov rigtig fint dækket - også selvom du bibeholder type 1.
Tidligere var anbefalingerne, at børn der blev ammet skulle have jerntilskud ved 6 måneder, men børn der fik mindst 400 ml modermælkserstatning behøvede ikke jerntilskud, fordi de var dækket igennem erstatningen.
Nu er anbefalingerne, at man ikke længere giver jerntilskud til børn født til tiden i perioden 6-12 måneder. Behovet for jern bør fra 6 måneders alderen dækkes af en jernholdig kost med blandt andet kød og fisk. Børn der er født for tidligt skal dog stadig have jerntilskud.
Jernholdig overgangskost sikres blandt andet ved:
- At tilbyde ham hjemmelavet grød varieret med ...
... jernberigede færdiglavede grødtyper. Det er godt at give grød af forskellige typer gryn og mel. Det anbefales at bruge modermælkserstatning i den hjemmelavede grød og også gerne tilbyde lidt frugt til grøden, da C-vitamin fremmer optagelsen af jern.
- At tilbyde ham grøntsagsmos med forskellige typer kød og fisk - og også meget geren bruge modermælkserstatning i grøden. Mos der indeholder kartofler og forskellige typer grøntsager indeholder også C-vitamin.
- At tilbyde ham brød med pålæg fra ca. 8 måneders alderen. Pålæg bør være en variatin mellem kød, fisk og grøntsagspålæg. Og igen gerne give ham lidt frugt, som fremmer jernoptalgelsen. Det kan være en god idé at bruge rester fra aftensmaden som pålæg f.eks. frikadeller, fiskefrikadeller, torsk eller lignende. Men også smørepålæg som f.eks. leverpostej kan være en god idé.
Så nej - du behøver ikke skifte til type 2, hvis han trives godt med type 1 og det fungerer godt for jer, og du skal ikke give jerntilskud. Men det vil være rigtig godt, at du bruger erstatning i hans grød og mos, giver ham kød og fisk i grøntsagsmosen og supplerer med frugt, der fremmer jernoptagelsen.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







