Svar: Min dreng melder ikke sult og spiser meget selektivt
Kære madglade mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng :)
Når jeg hører, hvordan han spiser, så lyder det for mig som om, at han enten ikke er helt alderssvarende mundmotorisk eller at han har det man kan kalde for en sensorisk forstyrrelse...
Du beskriver en dreng, som egentlig gerne vil spise. Det kan godt være, at han ikke spiser de store portioner, men han er faktisk glad for mad. Det skal dog være skemad eller blød mad. Det vil sige, at han helst spiser mos eller grød, eller spiser yoghurt, godt kogte pastaskruer, små stykker af en moden banan eller lignende. Lige så snart du giver ham brødhapsere, en rosin eller lignende, som ikke bliver blødt i munden med det samme, så er det svært for ham...
Jeg tænker, at det kan være en god idé, at du får ham tjekket af en øre-næse-hals-læge. Det kræver ikke henvisning, du kan selv bestille en tid. Det vil være relevant at lægen lige tjekket om han har hævede mandler eller andet, som kan genere ham og gøre det svært for ham at synke og dermed spise...
Derudover tænker jeg, at han også kan have glæde af at blive set af en ergoterapeut med speciale i børn og spiseproblemer. Der findes ergoterapeuter, som f.eks. kan lave en mundmotorisk undersøgelse og finde ud af, om han skal have mad, der passer til en anden alder, ligesom vedkommende også kan give dig nogle øvelser osv. som du kan lave for at få hans mundmotorik stimuleret. Og så kan visse ergoterapeuter også lave det der kaldes en sensorisk profil...
Nogle børn har problemer med deres følesans i munden. Det kan føles meget ubehageligt for barnet at have mad i munden, hvis maden har en bestemt konsistens eller temperatur. Derfor vil disse børn afvise de pågældende fødevarer og ofte kun spise mad, som de kender og er trygge ved. Barnet reagerer både på smag og også på konsistens, så både følesansen og smagssansen er involveret.
Disse børn vil - især i takt med at de bliver ældre - begynde at spise mere og mere ensidigt. Der hvor man forventer, at barnet vil være godt igang med familiemaden, går det stadig langsomt... disse børn kan også have tendens til en øget brækrefleks eller hosterefleks - det er ubehageligt for dem, når maden kommer for lang tilbage i svælget. Mange af dem har svært ved at tygge og synke - de kan sidde med maden i munden i rigtig lang tid, og mange gange kommer maden ud af munden igen, eller den må ...
... skylles ned med vand. De kan også vægre sig mod at spise, selvom man fornemmer, at de er sultne, ligesom de ofte ikke melder sig til måltiderne. Det at spise er for mange af dem forbundet med noget, der ikke er særlig rart, og netop derfor vil mange af disse børn begynde at foretrække få og bestemte fødevarer, fordi de kender netop smagen og konsistensen, og det er trygt for dem... ligesom mange af dem ikke bliver siddende ved bordet særlig lang tid af gangen. Det skal helst overstås hurtigt...
Det lyder som om, at du laver rigtig dejlig mad. Du er selv glad for mad og glad for at spise og dagplanen du sender lyder umiddelbart rigtig fin - og det er helt okay, at der glider mere skemad ned end mad i stykker. Det lyder således ikke som om, at du gør noget forkert - men snarere som om, at din dreng måske har brug for hjælp til at blive fortrolig med mange forskellige fødevarer...
Jeg kan desværre ikke vurdere, om det vil komme helt af sig selv, netop fordi du laver så fin, god og varieret mad som du gør - eller om han vil have behov for noget sansestimulation. Hos nogle børn så vil spiseudfordringen ikke være behandlingskrævende, så vil det, at du netop giver ham mad, som han kan håndtere mundmotorisk suppleret med lidt mad i stykker og som kræver lidt mere tyggemodstand og bid, være tilstrækkeligt til at han lærer det - han skal bare have lidt mere tid. Og det kan sagtens være tilfældet hos jer! Men for andre, vil det være rigtig godt, at man ikke venter for længe med at sætte ind og hjælpe, netop fordi barnet kan begynde at spise mere og mere selektivt også meget, at det går ud over barnets trivsel... Men det kan du tale med en ergoterapeut om.
Med hensyn til dagpleje, så kan hun godt lave grød og mos til ham. Hun skal naturligvis tilpasse hans mad til det han kan kapere... det må du prøve at tale med hende om:)
Det kan godt være, at han i et par uger, skal have lov til at bibeholde flasken før middagsluren, fordi han er vant til at få den, og det vil gøre det lettere for dagplejer at putte ham og trygt for ham... Men jeg synes faktisk, at du bør trappe ud af denne, så han "kun" får 2 flasker i døgnet. I en overgang kan han tilbydes lidt mme af en kop før middagsluren, men stille og roligt kan han fint drikke vand i løbet af dagen.
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat - og også rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.