Annonce

Annonce

Svar: Totalt sovekaos


30. oktober 2016

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære H.

Tak for dit brev :)

Der er flere ting som spiller ind hos jer, og som du beskriver situationen, så tænker jeg, at du er nødt til at ændre en ting af gangen. Med små bitte skridt, kan det godt lade sig gøre at hjælpe jeres dreng til mere sammenhængende søvn. Det kræver dog stor tålmodighed, at du tror på projektet og har overskuddet til at gå igang...

Det første du bør gøre, er at lære din dreng, at han ikke længere behøver brystet, hver gang han skal sove. Det handler både om, at han skal lære at sove uden denne afhængighed, og det handler også om, at han drikker for meget mælk, og derfor ikke spiser nok mættende mad...

Det er relevant med 4 amninger i døgnet, nu hvor han er 7 måneder gammel. Og du ammer betydeligt mere. Du ammer ham, hver gang han skal sove og også hele natten. Dette er du nødt til at ændre på og samtidig med, at du fjerner amninger fra ham, så skal han tilbydes mere rigtig mad. Han skal have flere måltider, mere skemad og den dagsplan, som du kan arbejde hen imod ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke længere ammes først.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop og skal som udgangspunkt ikke ammes her - det er dog bedre, at du en overgang prioriterer amningen her, end at du ammer om natten.

Powernapper evt.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere familiemad, suppleres med kogte grøntsager, en kartoffelbåd fra ovnen, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til natte ca kl 20 som nu

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes i egen seng, hvor han så vidt muligt så sover uden brystet til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.

Jeres dreng har det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem. Det betyder, at det ritual I har, når han skal sove, det han forbinder med at falde i søvn (hans søvnassociation) er blevet uhensigtsmæssig for både ham og jer.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres dreng at falde i søvn selv. Han lærer at sove i sin seng, forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi det gør ham afhængig af jer forældre. Når jeres dreng er afhængig af brystet eller af at være i favn og blive vugget i jeres favn, når han falder i søvn, så sker der nemlig det, at han sover kortvarigt, vågner op og søger dette igen og igen - og derfor skal du amme ham, tage ham op i armene og vugge ham for at få ham til at sove videre.

Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat. Vi vender os, sparker dynen af, trækker dynen op om os, vender os igen osv. Og sådan er det også for jeres dreng. Og når han har disse små opvågninger, så fornemmer han om alt er, som da han faldt i søvn. Om han sover der, hvor han blev lagt til at sove, om favnen er der, om bevægelserne, lydende osv. er de samme, som da han sov - og hvis alt er som da han faldt i søvn, så sover han trygt videre, men hvis det ikke er som da han faldt i søvn, ja så vågner han op og kan ikke sove, før du skaber de samme rammer igen...

I forhold til jeres drengs alder og de vaner og rutiner, som I har fået skabt, så vil det være alt for hårdt for ham (og jer), hvis I pludselig fra den ene dag til den anden, putter ham i seng, nægter ham brystet og ikke længere lader ham blive vugget i favn.. I fjerner jo på den måde alt det trygge, og alt det han har lært hører med ...


Annonce

... til at skulle sove. Derfor foreslå jeg, at I prøver at fjerne en ting af gangen..

1) Amningen før formiddagslur erstattes af et mellemmåltid. Og generelt forsøger du at øge hans indtag af mad og vand om dagen, så du på den måde sikrer dig, at han ikke søger brystet, fordi han er sulten eller tørstig.

2) Når han har spist sit formiddagsmåltid, så sætter du ham i barnevognen. Giv ham gerne en rugbrødsbjælke eller lignende i hånden og tril han så en tur. Lad ham sidde op, mærke vinden i ansigtet, sidde og gumle på lidt frugt, brød osv. Og læg ham ikke ned, før han tydeligt er parat til at sove - så du på den måde lærer ham at falde i søvn uden at skulle være i din favn - men dog stadig, hvor han er i bevægelse.

3) Du fortæller, at du om aftenen sover sammen med ham i din seng. Han ammes og falder i søvn ved siden af dig. Det kan være okay lige nu at prioritere dette. Det er igen en måde at lære ham at falde i søvn, uden at han skal vugges i dine arme. Han får stadig masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men lærer at sove imens han ligger ned og ligger ved siden af dig.

4) Arbejd her på at trække brystet til dig, før han sover helt, så han får brystet, ligger ned og ammer, falder til ro - men lige før han sover helt, så prøver du at lirke brystet ud af munden på ham. Du skal gerne nå dertil, hvor han ammes, slipper, smiler til dig og triller om på siden og sover.

5) Forsøg at trappe ud af amningerne om natten på samme måde. Berolige med nærhed, tæt kontakt, hænder, vugge ham imens han ligger ved siden af dig, men uden at han kommer op i dine arme. Lirke brystet ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

6) Koble meget gerne tremmesengen til din seng, ved at tage den ene side af tremmerne af og sætte sengen sammen med din, hvis det kan lade sig gøre og kan være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver dig mulighed for at putte ham i egen seng, men hvor du stadig er lige ved siden af ham, kan berolige med dine hænder, nærhed osv. så han stadig kan mærke dig - men den fysiske afstand mellem jer bliver stille og roligt større.

7) Når du ammer ham om aftenen, så skal du sikre, at han ikke kan trille ned af din seng, men ellers må du gerne lade ham ligge - og sen aften, når du selv går i seng, så ammer du ham igen, gerne fra begge bryster, og herefter flytter du ham så over i hans seng, som er koblet til din seng. Så han starter sin nat i din seng, men flyttes, når du selv går i seng - igen så han lærer, at han ikke skal vugges i søvn i dine arme og godt kan falde i søvn liggende.

8) Stile og roligt begynder du så at putte ham direkte i tremmesengen, når du har ammet ham om aftenen. Stadig gerne ligge ned og amme ham i din seng eller sidde med ham i din favn (ikke gå rundt med ham) og så putte ham i tremmesengen, berolige med dine hænder, nærhed, tætte kontakt osv. Og når han kan det, så kan siden af tremmesengen kommer på igen, og han kan måske blive flyttet til eget værelse...

9) Når du putter ham i barnevognen, så begynder du på samme måde gradvist at afkorte behovet for vugning mere og mere - men lige nu er det vigtigste, at han lærer at sove uden brystet i munden og uden at du skal bære rundt på ham i din favn og gå med ham i dine arme.

10) Hvis intet af dette fungerer, og det ikke lykkes for dig at få vænnet ham fra brystet, så kan det være nødvendigt, at far tager over. Far dufter ikke af mælk og kan af gode grunde ikke amme - men far kan alt andet. Det betyder, at far med fordel kan sove sammen med jeres dreng i soveværelset, og du sover i et andet værelse. Far kan give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt og lade ham mærke, at I stadig er der for ham, men jeres dreng får ikke længere mælk hele natten. Far kan naturligvis også prøve med en flaske sen aften - men ellers kan du amme sen aften, som du plejer (jf dagsplanen) og herefter tager far så over....

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad problemstillingen er hos jer, og hvordan du kan komme videre :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce