Annonce

Annonce

Svar: Aktivt barn mangler søvn


27. oktober 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Julie

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille og meget aktive datter :) Jeg vil meget gerne dele et par tanker med dig :)

Jeres datter står tidligt op. Hun starter allerede dagen kl 06 og derfor er det naturligt, at hun har brug for at sove 3 lure i løbet af dagen - og det synes jeg faktisk, at I skal lade hende få. Det er rigtig godt, at hun får det trejde afbræk i løbet af dagen i stedet for at hun skal sove en længere nattesøvn. Hun sover lige nu ca. 10 timer om natten og det er super for alderen. Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 14.5 times søvn i døgnet. Det betyder, at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre - og jeres datter sover ofte ca. 10 timer om natten og ca 4 timer samlet i løbet af dagen, nogle dage måske lidt mere og dermed er det, som det skal være :)

Dertil kommer, at nattesøvn ikke giver helt samme effekt som dagssøvn - man kan sige at dagssøvn kan reparere en dårlig nattesøvn, men nattesøvn kan ikke på samme måde reparere en dårlig dagssøvn. Derfor er det godt at tilbyde barnet mulighed for et par gode lure i løbet af dagen - og altså gerne en lur ekstra :)

Søvn om dagen er en biologisk nødvendighed. Hun kan - og især når hun er så aktiv som hun er - naturligt ikke være vågen særlig lang tid af gangen. Det er som du skriver "hun bruger så vanvittig meget energi, at luften hurtigt går ud af ballonen". Hun har brug for at få lidt pauser. Når jeres datter sover om dagen, så får hun en naturlig afbrydelse af dagens aktiviteter - det reducerer gråd, pylren osv., og det giver hende netop overskud til at møde dagen, opleve, udvikle sig. Hendes krop restituerer, når hun sover. Hun bliver både mentalt og fysisk parat til at udvikle sig mere, bruge sig selv både motorisk og mentalt. Alt hvad hun oplever lagrer sig i hjernen, hun bliver klogere, når hun sover :) Hendes immunforsvar styrkes, hun udskiller væksthormon osv. Så bibehold gerne de tre lure, de er gode for hende lige nu :)

Det er også sådan, at når børn udvikler sig så hurtigt motorisk, som jeres datter gør, så giver det ofte lidt ekstra udfordringer omkring søvn. Det er rigtig dejligt, at hun allerede rejser sig, forsøger at tage lidt skridt og går ved møblerne - det må hun naturligvis gerne - men det betyder, at hun begynder at opfatte verden større. Hun opfatter rummet hun er i på en anden måde, og netop fordi hun ikke er ældre end hun er, så kan alle de stimuli og oplevelser hun får nogle gange godt blive lidt for meget for hende.

Mange ...


Annonce

... børn rejser sig først ved møblerne i 10 måneders alderen, og det gør naturligt en forskel, om man er 6 måneder eller 10 måneder, når man begynder på det:) Derfor vil hun lige nu godt kunne have sværere ved at overgive sig til søvnen, ligesom hun kan have svært ved at sove sammenhængende. Hun kan også godt opleves lidt mere klyngende og tryghedssøgende - og det kan godt være forklaringen på, at du oplever, at hun helst vil sidde på dit skød, mærke dig og fornemme dig tæt på - og du skal naturligvis give hende al den nærhed, du kan. Det er vigtigt, at du ikke presser hende til at være på afstand af dig - ligesom du heller ikke bør være den der rejser hende op eller dig der tager initiativ til at hun skal gå med dig i hånden. Lad hende selv rejse sig og følg hendes behov, samtidig med at du også hjælper hende med at blive skærmet, koble fra og lukke lidt af for den store verden, som hun allerede er igang med at opleve. Det vil være rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende med at finde en balance mellem at anerkende den store og dejlige udvikling, som hun går igennem og samtidig også huske på, at hun mentalt er en meget lille pige, som derfor stadig kan have brug for hjælp til at koble fra og finde ro :)

Med hensyn til at være motorisk aktiv og pludre, så har du helt ret i, at hun godt kan bruge så meget energi på det motoriske lige nu, så det at pludre træder i baggrunden. Du må dog stadig meget gerne hjælpe hende til at pludre, og med den alder hun har, vil der ofte komme flere pludrelyde til. Hun vil øge sig i mange forskellige lyde - f.eks. læbelyde, hvor du kan hjælpe hende ved f.eks. at sige "pprr-pprr" eller lignende. Du kan prøve at sige høje, skingre lyde og også prøve med dybere svælglyde. Lad hende lytte, efterligne og svar så igen, så hun motiveres til at indgå i dialog med dig og netop bliver fokuseret på at bruge lyd og kommunikere med lyd :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du gør det sikkert allerede, men sæt også ord på i hverdagen, når du gør ting sammen med hende. Sæt ord på maden, når hun spiser "mmm mmm smager godt". Sæt ord på, når du giver hende tøj på "over hovedet", "først den ene arm" osv. Når I går tur, når I ser ting, møder andre - sæt ord på det I oplever, så du i hverdagen småpludrer med hende som noget helt naturligt :)

Når alt dette er sagt, så lyder det dog som om at I har en pige, der udvikler sig rigtig godt og i en god og sund retning - så fortsæt endelig alt det gode I gør :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce