Annonce

Annonce

Svar: Hvilken mad må han få - og IKKE få?


19. oktober 2016

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Med den alder din dreng har, så vil det være rigtig godt, at du stadig blender hans mad, så hans grøntsagsmos er cremet og lind for ham at spise. Du bør dog nu begynde at komme lidt hakket kød eller fisk i mosen, og det vil naturligt være med til at give mosen lidt mere struktur og lidt mere bid. I begyndelsen ganske lidt, så han blot fornemmer, at der er lidt nyt at arbejde med, men stille og roligt kan kød og fisk udgøre en større del af det han spiser og dermed indeholde mindre stykker.

Og når han så bliver 7 måneder, så må du prøve at vurdere, hvorvidt han er klar til at spise mad med mere bid, så du i denne alder kan mose grøntsager med en gaffel. Ofte vil han dog stadig have brug for at maden er lidt "sovset" og let at synke. Maden bør ikke være for tør, hvis du forstår, hvad jeg mener :)

Allerede nu vil det også være rigtig godt, at du giver ham mad i hånden, som han kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, øve sig mundmotorisk på at spise. Du skal naturligvis have ham under opsyn, når han sidder med noget selv, så du sikrer dig, at han ikke får bidt et stykke af, der kan sætte sig fast i halsen. Når et stykke brød eller lignende er blevet for opblødt af spyt, så kan du udskifte det og tilbyde ham et nyt :)

Fra 6 måneders alderen må han få næsten alt og udgangspunktet bør være jeres mad. Han må få alle slags grøntsager, og det vil være rigtig godt, hvis du kan variere hans indtag så meget som muligt. Han kan få kartoffel, blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv.

Rodfrugter smager af noget, og mange børn kan rigtig godt lide dette, så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos, hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og lidt mme.

Det du skal være opmærksom på angående grøntsager er specielt selleri, spinat, fennikel og rødbede. Han må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag, men det er vigtigt, at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen, da disse grøntsager har et højt indhold at nitrat. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må han gerne få det, men der bør så gå 14 dage imellem, at han så atter tilbydes nitratrige grøntsager.

Kød og fisk bør koges eller laves i ovnen i starten. Det skal være let at mose ud, enten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og som sagt lade hans mad tage udgangspunkt i jeres mad.

Du må også meget gerne give ham indmad som lever og hjerter. Det skal også koges og kan bruges blandet i grøntsagsmosen. Det kan også blandes i fars til kødboller og dermed indgå som del af den mad, han naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.

Fisk kan også koges i en gryde eller laves i ovnen og det ...


Annonce

... moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.

Han må gerne få en lille smule ost, som del af en varieret kost. Det bliver mest aktuelt, når han begynder at spise brødhapsere, så kan han få ost i variation med andet pålæg. Men han må ikke drikke komælk.

Han må ikke få rå gulerødder at gumle på. Der kan knække stykker af, som kan sætte sig fast i halsen. Det samme gælder f.eks. hårde æblebåde, ligesom han ikke bør tilbydes mad med skræl. Han må dog gerne få gulerodsmos og æblemos :)

Han må ikke få honning, da bakterier fra honningen kan medføre sygdommen spædbarnsbotulisme, der er en alvorlig forgiftning.

Han må ikke få popcorn, da de kan sætte sig fast i halsen. Det samme gælder rosiner, når han ikke er ældre end han er... når han bliver 9-10 måneder vil han sandsynligvis elske at få lidt rosiner en gang imellem, men børn under 3 år må ikke spise mere end 50 gram rosiner om ugen, da de kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A.

Han må kun få en begrænset mængde af de nitratrige grøntsager - jf. ovenstående:)

Han må ikke få brød med hele kerner. Ristede rugbrødsbjælker skal laves af et mørkt rugbrød uden kerner. Når han begynder med rugbrødshapsere i 8 måneders alderen, bør du på samme måde vælge et brød, som ikke indeholder hele kerner.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Han må ikke få hele nødder, da de også kan sætte sig fast i halsen.

Han må ikke få tunfisk, da de kan indeholde f.eks. kviksølv. Børn under 3 år må ikke spise tun, hverken tunbøffer eller dåsetun.

Han må ikke få for meget kanel. Kanel indeholder kumarin, der kan give leverskader og børn under 2 år er i stor risiko for at få for meget kanel, hvis du f.eks. drysser kanel på hans grød eller til jul vil give ham risengrød med kanelsukker. Et 1 årigt barn der får en kvart teskefuld kanel på havregrøden ca 4 gange om ugen vil få en lille overskridelse af det tolerable daglige indtag. Brug derfor gerne frisk frugt og frugtmos som topping på en grød i stedet for kanel og kanelsukker :)

Han bør ikke få salt i sin mad. Der vil naturligt ofte være salt i de fødevarer, du køber, f.eks. når du køber brød, så på den måde får han en vis mængde salt. Du bør dog ikke tilsætte salt til mad, som han skal spise. Hvis I tager udgangspunkt i familiemaden og du gerne vil salte ekstra, så brug bordsalt til jer voksne, så du undgår salt til ham.

Med hensyn til frysning af mos, så anbefales det, at du fryser grøntsagsmos ned uden mme og fedtstof, optør mosen direkte i gryden og først tilsætte mme og fedtstof lige før servering :)

Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad" - vær opmærksom på at få nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden. I den kan du slå alle fødevare op og læse om, hvad din dreng må få, hvornår og hvordan. Du finder også opskrifter og dagsplaner og guides igennem måned for måned, så du hele tiden får øget hans indtag, så det passer til hans alder :)

Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce