Brev:

Følelsesmæssig sensitiv?

Kære Helen.

Mange tak for dit svar på mit sidste brev. Jeg kan i høj grad bruge dine tanker – ikke mindst din anerkendelse af mig som mor.

Jeg tror du har ret i, at min datter på nogen måde ligner mig. Ligesom jeg er følsom overfor hendes reaktioner, er hun det på mine. Og det gør det ekstra svært for mig. Jeg synes jeg kan være omsorgsfuld og kærlig, men så kan hun alligevel råbe af mig og blive meget frustreret, fordi – tror jeg – jeg siger en lille ting forkert/stiller det forkerte spørgsmål, måske så hun ikke føler sig forstået.

Har du nogle råd til mig, hvad jeg konkret kan gøre, når hun begynder at råbe og jeg ikke ved, hvad der er galt? Jeg synes ikke det har god effekt at spørge hende. Kan selvfølgelig være jeg spørger på den forkerte måde, men hun bliver ofte mere rasende, når jeg spørger. Jeg siger ofte, at jeg ikke vil have hun råber af mig (siger jeg ikke kan lide det, bliver ked af det og vil have vi taler pænt til hinanden). Jeg synes det er meget ubehageligt at blive råbt af, og når jeg så ikke rigtig kan se grunden til det, så føles det endnu værre. Her føler jeg et dilemma mellem at rumme hendes følelser/ at hun ikke skal føle sig forkert, fordi hun bliver vred/frustreret og på den anden side at sætte grænser.

Når jeg siger fra, er hun enorm hurtig til at råbe: ”hvorfor trøster du mig ikke?”. Jeg kunne aldrig drømme om at nægte hendes trøst, men hun er der bare med det samme jeg har sagt fra overfor hende og måske også fjernet mig lidt fysisk. Hvad ...

... tænker du om det?

Måske er grundlaget for hendes råberi en følelsesmæssig sensitivitet, som jeg også har, mens hendes reaktion i min verden er meget voldsom, hvor hun ligner min mand. Når han reagerer sådan, er det også enormt svært for mig. Jeg hader virkelig når nogen råber af mig og skælder mig ud (mine forældre er som mig meget rolige). Selvfølgelig er det noget andet, når det er et barn, men hvis hun virkelig giver den gas og råber, at jeg ikke er en ordentlig mor, ikke forstår hende og at hun savner sin far (hvis han ikke er hjemme), så gør det ondt – fordi det viser mig, at min reaktion på hende har gjort hende endnu mere frustreret – at jeg ikke har formået at hjælpe hende. Det er en anden liga end hvis hun siger, at hun aldrig mere vil være min datter. Den tager jeg slet ikke så tungt.

Ud over at jeg gerne vil høre dig nærmere om, hvad du tænker om ovenstående med det konkrete spørgsmål jeg stiller, så vil jeg også gerne høre, om du tror hun er særligt sensitiv? Jeg tror kun det er ift. andre mennesker og i særdeleshed mig. Hun lader nemlig ikke til at blive negativt påvirket af, når der foregår meget og der er fart over feltet. Vil jo rigtig gerne reducere disse udsving. Hun kan være moody, hvor man føler man skal passe på, hvad man gør eller siger. Det er mest, når vi er hjemme fremfor når vi er ude på tur.

Hun er socialt velfungerende og vellidt

Så det var mere af samme skuffe som sidst, men det er også det sværeste og vigtigste for mig.

Mange hilsner herfra

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: