Svar: Baby vågner mange gange

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev og alle dine tanker, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)

Du spørger, hvorfor din datter pludselig søger dig så meget, klynger sig og virker morsyg - det vil jeg meget gerne forsøge at forklare :)

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende, og barnet knytter sig naturligt til mor og far, fordi det er jer, som passer hende hver dag.

De første tegn på, at hun er igang med netop at knytte sig til dig (og far) ses ved, at hun følger dig med øjnene rundt i rummet. Hun smiler mere bevidst til dig og du kan mærke, at du er bedst til at trøste hende (i modsætning til bedsteforældre, venner osv.), når hun bliver bange eller ked af det. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende, at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende.

I de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, vil de ofte klynge sig lidt ekstra til mor og far. Det at hun er begyndt at kravle, rejse sig ved tingene og skal øve sig i at bevæge sig mere rundt i verden på egen hånd gør, at hun lige nu har brug for at føle sig ekstra knyttet til - og derfor søger ekstra fysisk kontakt og nærhed. Man er nødt til at føle sig knyttet til, for at kunne separere sig. Det er derfor helt naturligt, at hun har ekstra brug for at være på dit skød eller i din favn. Derfra tør hun studere omgivelserne og bliver gradvist mere tryg - samtidig med, at hun hele tiden holder øje med, hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt ekstra overvældende.

Samtidig er hun jo så startet i vuggestue og oplever derfor, at du forsvinder fra hende i løbet af dagen. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun kan ikke forstå en forklaring om, at du er på arbejde eller at du kommer tilbage igen. Hun mærker blot at du forsvinder. Når hun ikke kan se dig, så føler hun sig naturligt alene og forladt. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller i 3 dage - du forsvinder fra hende.

Derfor plejer jeg at sige, at du skal tænke det sådan, at hendes mor-depot skal fyldes ekstra op, når I er sammen derhjemme. Så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen, når hun er adskilt fra dig i løbet af dagen :)

Det er vigtigt at se hendes reaktion som morglæde og ikke morsyge. Det er ikke noget sygeligt, det er ikke noget forkert, at hun lige nu har ekstra brug for sin mor. Det er en helt naturlig reaktion og det er vigtigt, at du anerkender dette behov:) MEN det betyder dog ikke, at du skal øge antallet af amninger.

Med den alder hun har, så ved hun godt ...

---

---

... at mor og bryst er to forskellige ting og det er vigtigt, at du forsøger at give hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, trøster, beroliger og betrygger, uden at tilbyde hende bryst igen og igen...

Det betyder ikke, at hun skal have "en kold tyrker". Det vil i første omgang være rigtig godt, at du sætter noget andet i stedet - det kan være kærtegn, beroligende ord, fysisk nærhed. Det kan også være noget at spise og noget at drikke, så hun stadig får noget i maven. Det kan være en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende, der dufter af dig. Det kan være far - nogle gange vil det være den bedste løsning, at netop far tager over. Far kan give samme nærhed, tætte fysiske kontakt osv. Han kan det hele, give masser af omsorg, sove sammen med jeres datter i f.eks. 3 nætter - og lade hende mærke, at hun ikke er alene, men han kan ikke amme og han dufter ikke af mælk, så amning er udelukket... Hvis far lige nu er bedst til at putte, så lad far tage over og du kan selv sove i gæsteværelset :)

Du har naturligvis ret i, at man altid skal overveje, om man får givet nye vaner og hvad man sætter i stedet for brystet. Derfor er det rigtig fint, at I putter hende i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove - men hun kan godt have behov for at komme ind og putte med far (eller dig) i løbet af natten, for netop at få nærheden og den ekstra fysiske kontakt - på grund af hendes udvikling og start i vuggestue. Det er dog vigtigt ikke at tage hende ind til jer som en fast rutine hver nat, men i første omgang forsøge at få hende videre i søvnen i egen seng. Men nogle gange må man tage en ting af gangen - så det første er at lære hende at sove uden brystet og det næste er at lære hende at sove hele natten i egen seng...

---

---

Og ja - normalt vil det hjælpe på nætterne at hun falder i søvn uden brystet, så kan hun også bedre komme videre i søvnen om natten. Men det afhænger naturligt af, hvad der vækker hende... Hvis det er et reelt behov for mælk/mad, så skal hun øges i indtag i løbet af dagen, hvis det er nærheden og trygheden, så skal hun tilbydes dette uden også at få brystet... Hun kan naturligvis også vågne flere gange om natten, fordi hun har ondt f.eks. ondt for tænder eller ondt i ørerne og så skal det naturligvis behandles...

Det er helt normalt at børn har brug for mælk, når de skal sove om aftenen og de er 11 måneder gamle. De fleste børn har brug for 2 amninger eller 2 flasker i denne alder og de kan f.eks. ligge aften og sen aften. Herefter vil det være rigtig godt at arbejde på, at hun begynder at sove uden yderligere mælk om natten og starter dagen med en morgengrød... Det er et realistisk mål at sætte sig :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt forklaring om, hvad der spiller ind hos jer, og hvorfor du oplever det særlig svært i øjeblikket :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---