Brev:
Dårlig trivsel i vuggestue
Kære Helen
Jeg skriver til dig med to spørgsmål vedrørende min datter på 21 måneder.
Jeg fornemmer at min datter trives dårligt i vuggestuen, og jeg går med overvejelser om, om jeg skal tage hende ud, skifte til et mindre sted, eller gøre noget for at hjælpe hende til at få det bedre dernede.
Først lidt generelt om min datter: Allerede fra hun var helt spæd fik jeg mange kommentarer fra jordmødre, sundhedsplejerske, læge og bekendte om at hun var meget vågen og havde meget stærk øjenkontakt og var meget observerende. Hun var ofte urolig men sjældent meget grædende som helt lille. Allerede som helt lille ville hun helst være på armen af mig, og hun havde en periode allerede fra 3-4 måneders alderen hvor hun blev bange for andre, og blev ked af det hvis jeg lagde hende fra mig. Hun har været lidt tilbageholdende og genert ift. fremmede da hun var mindre, men det er hun ikke længere.
Jeg ammede hende utroligt meget da hun hverken tog sut eller flaske. Jeg ammede hende om aftenen indtil 15 måneder. Hun har altid sovet godt, men har altid klynket meget i søvne og haft mange mareridt. Jeg lagde mærke til allerede fra hun var temmelig lille at hun havde et stort temperament. Hun udviklede sin motorik lidt langsomt - jeg fik at vide at hun var hypermobil – hun kravlede ved 12 måneder og gik ved 15 måneder. Jeg har indtryk af, at hun har et godt og alderssvarende sprog – hun kan mange ord, er begyndt at sætte dem lidt sammen til sætninger, og kan også mange melodier og lidt sangtekster og sådan. Hun har ingen søskende. Vi er begge meget hjemme og har generelt en meget rolig hverdag og er glade for at være familie.
Hun begyndte i vuggestue da hun var 13 måneder. Indkøringen var hård, hun græd meget når jeg gik, og hun sad hos den primære pædagog det meste af dagen. Heldigvis virkede det til, at hun knyttede sig meget til pædagogen, og fik lov til at være tæt på hende hele tiden. Men efter tre-fire måneder begyndte der nye børn der skulle indkøres, og hun måttes skubbes til at blive lidt mere selvstændig og lege mere alene. Det virkede faktisk som om det gik okay med det trods nogle dage præget af gråd og jalousi. Det var sværest for hende i timerne med ’fri leg’ – mens at spisetid og struktureret leg som rytmik eller sanglege gik helt fint. Desuden har hun været syg med forskellige virusinfektioner utroligt mange gange siden hun begyndte i vuggestue hvilket har gjort hele perioden temmelig opbrudt.
Jeg er heldigvis studerende så har haft hende hjemme selv altid når hun har været syg og hun er der altid kun fra 9-15 ca.
Efter det var der en lang periode hvor det tilsyneladende gik bedre, da hun var ca. 17 - 20 måneder. Hun græd mindre ved aflevering (nogle gange slet ikke), virkede glad for at se de andre børn, og kunne lege mere selvstændigt uden pædagogerne. Men nu i løbet af den sidste måned er det begyndt at gå dårligere igen. Hun græder ved aflevering eller også bliver hun helt stille og trækker sig lidt ind ...
... i sig selv når hun skal afleveres, og hun har igen flere dage igen hvor hun skal sidde hos pædagogerne.
Desuden oplever jeg hende meget anerledes i vuggestuen end herhjemme. Hun sidder altid alene i sandkassen med en spand når jeg kommer og henter hende (max et par meter fra en af pædagogerne), og er ikke optaget af de andre børn eller af andre dele af legepladsen – hun virker slet ikke åben og udforskende. Men så snart hun ser mig tager hun min hånd og så skal vi rundt og se hele legepladsen og prøve de ting hun ellers ikke prøver og pege på de andre børn osv. Som om at hun først bliver tryg nok til at være udforskende når jeg er der med hende. Pædagogerne siger også, at hun leger helt selv og er meget stille og ikke er så social.
Det er et billede jeg slet ikke kan genkende fra herhjemme hvor der er fuldt fart på og hun er sprudlende og pjattet og glad og legende og gerne vil social kontakt hele tiden - med mig selv, hendes far, besøg af mormor, mostre osv. Jeg synes også hun virker optaget af andre børn når jeg er med hende på legeplads eller vi er på besøg hos andre med børn. Herhjemme har hun også været lidt anerledes den sidste måneds tid. Hun har haft mange raseriudbrud hvor hun bliver sur på mig når der er noget hun ikke må, og hun har været sværere at trøste end normalt.
Jeg er i tvivl om dette ’skridt tilbage’ i vuggestuen kan hænge sammen med en udviklingsperiode hos hende (utryghed eller ambivalens i selvstændighedsfasen?) og om der er nogen god måde jeg kan støtte hende i det på? Jeg bliver utrolig ked af det når jeg hører at min ellers glade pige er tilbagetrukket, stille og ’asocial’ i vuggestuen, og jeg kan sidde og bekymre mig for hende hele dagen mens hun er der. Jeg synes egentligt, at vuggestuen virker god og er glad for pædagogerne, men den er utrolig stor. Fx er de 5 stuer sammen når de er på legeplads. Jeg har derfor overvejet om hun vil trives bedre et mindre sted, som fx noget privat børnepasning/dagpleje? Men omvendt tog det hende også meget lang tid at falde til i vuggestuen så jeg er heller ikke glad for at skulle udsætte hende for et skift. Hvad mener du om det?
Det andet spørgsmål drejer sig om hendes søvn. Hun falder i søvn i sin egen seng hver nat, og kommer nogle gange ind i vores seng i løbet af natten hvis hun vågner og græder, hvad hun har gjort meget den sidste måned. Vi er aldrig ’nået til’ at lære hende at falde i søvn selv – da det med at stoppe med at amme og putte hende i egen seng var lidt af en mundfuld i sig selv. Hun har i mange perioder haft svært ved at falde i søvn om aftenen og det tager noget tid (1/2 time). Vi har faste putteritaler, der virker godt. Jeg kan lidt få på fornemmelsen, at det tager længere tid for hende at falde i søvn fordi vi sidder inde hos hende, så jeg vil gerne lære hende at falde i søvn selv, men jeg er i tvivl om det er det rigtige tidspunkt, ift. alt det ovenstående om utryghed og dårlig trivsel i vuggestuen?
Mange hilser
En bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.