Brev:
Sovevaner fortsat

Kære Helen,
Tak for dit svar vedr min pige med refluks i foråret. Det var rart at få dit syn på sagen. Vi havde stor succes med at vende hende af med at blive vugget i vores favn og det minimerede antallet af opvågninger markant.
Dog skriver jeg desværre til dig nu igen fordi natten ikke er blevet lettere set i lyset af at hun nu er 10 mnd og blevet fri for sin refluks.
Sagen er den, at hun stadig vågner hver nat og at det kan tage os 1-2 1/2 time at putte hende igen. Hun har kun sovet igennem (dog grædt i søvne og bedt om hjælp til sut) 2 nætter i hendes 10 mnd lange liv.
Siden hun blev vænnet af med at blive vugget i søvn i foråret er der sket det, at hun stadig vågner op og er lysvågen. Det er som om at hendes krop har vænnet sig til at være oppe om natten i samme tidsinterval som om dagen. Når hun vågner, ligger hun og snakker og nu hvor hun kravler og stiller sig op ad alt, gør hun også det om natten. Først håbede vi på at det hjalp at lade hende sove væk fra mig - så hun blev flyttet ind på sin søsters værelse. Det hjalp ikke. Senere skar vi samtlige natamninger fra i håb om at det fik hende til at sove uden at vågne op og være lysvågen. Det hjalp ikke. Jeg har også sovet lige ved hendes seng (uden hun vidste det) så jeg kunne iagttage hendes opvågningsmønster for at spore om hun havde en langsom opvågning hvor jeg kunne nå at give hende sut, så hun ikke vågnede helt op. Det har hun ikke. Hun vågner op og snakker/står/kravler med det samme.
Jeg stoppede med at amme, i håb om at dette ville få hende til at sove bedre. Vi har senest forsøgt at gå tilbage til at give hende mælk om natten når hun vågner, men det hjælper kun nogle gange. Andre - og langt de fleste gange - virker flasken nærmest modsat: som om den kvikker hende endnu mere op. Om dagen når hun puttes til eftermiddagslur virker flaske søvndyssende - og det samme når hun puttes til natten.
Vi har også prøvet at lade hende snakke for sig selv om natten i håb om, at hun falder i søvn igen. Men når hun har snakket i ...
... ca 20 min så begynder hun at klynke lidt og når vi så forsøger at putte hende så starter hun med at græde. Hun vækker os alle og nu er vi efterhånden ret desperate.
Rytmen ser således ud:
kl6: vågner glad og snakker
kl7: grød, frugt, evt bolle, vand
kl8.30/9: (evt lidt knækbrød men for det meste har hun spist så meget morgenmad at hun ikke er sulten) formiddagslur
kl10.45/11.15: vågner fra lur (sover 2-2 1/2 time)
kl11.45: rugbrød, pålæg, grøntsager, vand
kl13.15: flaske (160ml) puttes til lur
kl14.45/15.15: vågner (sover 1 1/2 time)
kl16: eftermiddagsmaden er hun ikke så sulten efter men sød frugt ryger altid ned
kl18:middagsmad (spiser kun meget hvis vi får pasta) men er i princippet ikke kræsen. Vil bare helst selv spise med fingrene og det er lettest derfor at spise det velkendte pasta (virker tit for træt eller stimuleret af dagen til at spise ny mad og/eller spise selv - og nægter samtidigt at blive madet). Hun er dog ikke kræsen. Vi har ikke så let ved at spise før kl18 da vi gerne vil spise alle 4 sammen og det er der min mand kommer hjem.
kl19: bad
kl19.30:tilbydes godnatgrød - nægter for det mest
kl19.45/20: flaske (160 ml) puttes til natten
mellem kl.11-01.30: vågner lysvågen og snakker - falder først til ro 1-2 1/2 timer senere.
Jeg er i tvivl om hun kunne vågne af sult. Hun får ofte mest mad om morgenen og til frokost og klart mindst om eftermiddag og aften. Men hun drikker jo omvendt heller ikke synderligt meget mælk inden natten. Og når hun vågner om natten er hun ikke ked af det - snarere glad og frisk, så det er trods alt svært at læse opvågningen som et tegn på at hun er sulten.
Hvad skal vi gøre? Vi går ofte så tidligt i seng at vi ikke er vågne til at give hende et drømmemåltid kl.22.30. Men har overvejet om jeg skulle stille vækkeuret og give hende et sådan. Hvad tænker du?
Hun er så glad og nem om dagen. Og hun falder for det meste selv i søvn i sin klapvogn uden at blive trillet.
Tusind tak fordi vi kan sparre med dig.
Mange gode hilsener,
Marie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









