Brev:
Søvn og gråd
Kære Helen.
Jeg har en søn på 14 måneder som har ret meget nattebøvl. I virkeligheden har han sovet uroligt siden han var et halvt år, og vi har prøvet forskellige ting, måske ikke så struktureret som det måske burde. Det endte i hvertfald med, at han bare fik lov at amme hver gang han græd.
Grunden til at jeg først skriver nu er, at nu er vi begge tilbage på arbejde og drengen er i dagpleje, og nu er det VIRKELIG hårdt at få afbrudt sin nattesøvn nat efter nat. Knud er om dagen en glad, tryg og sund dreng, glad for sin dagplejemor, og følger så vidt vi kan se sin udvikling til punkt og prikke, men om natten bliver han en anden. Aftnerne er nogenlunde som følger: vi spiser ved 18 tiden, kl 18.30-19 bliver han badet, bagefter får han natgrød og så bliver han puttet ca 19.30-20. Er jeg hjemme, får han en ammetår, er det hans far der putter, får han sommetider en flaske. Vi synger godnatsang og han lægger sig nogenlunde villigt til at sove.
De fleste aftner skal han lige vugges let med en hånd på hoften, han kan godt klynke lidt inden han overgiver sig. Så går der gerne et par timer hvor han sover dybt. Men så omkring 22-23 begynder han at græde. Er vi lynhurtige kan vi nå at putte en sut i munden på ham og vugge ham tilbage i søvn. Men oftest går der ikke mere end et par minutter, så er han der igen. Og igen. Og igen. Efter et stykke tid ender det som regel med at han får en ammetår mere. For det meste er han på dette tidspunkt helt opkørt. Græder hysterisk og spænder sin krop, vrider og vender sig. Hænderne kører rundt i ansigtet og slår sutten ud.
Han har indtil for et par uger siden sovet i en seng lige ved siden af vores seng. Altså sådan en slags bedside i stor størrelse. Nu har vi prøvet at flytte ham ned i husets eneste værelse, fordi rigtig mange mennesker har sagt, at grunden til at han sover uroligt er fordi vi vækker hinanden når vil ligger så tæt. Indtil ...
... videre har det ikke haft nogen effekt. Han sover lige uroligt og vågner mellem to og otte gange i løbet af en nat. Dvs at en af os nu ligge på sofaen i stuen og har "vagt" (det er som regel mig, da min kæreste bliver et monster hvis ikke han får søvn) mens den anden sover i soveværelset.
Det er uholdbart med alt det renderi. Vi synes vi gør meget ud af putteritualer, og har i mindst tre måneder forsøgt at få ham til at tage en sovebamse/klud eller lign., men han er ikke interesseret. Det er heller ikke så meget det at få ham til at sove ved sengetid der er problemet, men mere resten af natten. Han vågner almindeligvis mellem kl 5 og 7.
Jeg er klar over at jeg ammer "for meget" når han sådan får lov at blive trøstet med ammetår, men når jeg har prøvet at lade være og bare holde om ham, så er han så rasende at jeg efter en times tid som regel lader ham få. En gang imellem når han at falde i søvn af udmattelse.
Jeg har læst din bog om søvn (og alle mulige andre artikler bøger om søvn), men synes ikke jeg kan komme på "det" der rammer ned i noget jeg kan bruge. I går var der fx ro fra 19.45 til 22.45 og så startede sirenen. Jeg gik ned og ammede, lagde ham tilbage i sin seng og så lagde jeg mig på gæstesengen ved siden af ham. Ved tre-tiden vågnede han igen, og så kom han over til mig. Blev ammet og sov resten af natten i mine arme. Vågnede igen kl 5, og begyndte at pludre, jeg fik lullet ham i søvn igen og vi sov til kl. 7. Så er der ok ro på, men min søvn er ikke ret god. Han er tilgengæld frisk når han først er helt vågen. (Han græder/klynker lige inden han vågner helt op)
Han sover ca 2-2 1/2 time til middag i barnevogn hos dagplejeren. Hans ører er blevet tjekket og de er fine.
Det var en hel masse information, jeg håber du kan komme med nogle tips og tricks til bedre søvn. Hvad kan det være han er så ulykkelig over om natten?
Mange hilsner fra
en træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder