Svar: Adfærd

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og det første jeg vil sige er, at det du fortæller lyder rigtig fint og helt alderssvarende - jeres dreng lyder til at udvikle sig i en fin og sund retning.

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, - I er jo de personer, som passer og plejer ham hver dag.

De første tegn på, at jeres dreng er ved at knytte sig til jer er, at han følger jer med øjnene, når I bevæger jer rundt. Han smiler naturligt mere til jer, end han gør til fremmede og det er jer (mor og far) som trøster ham bedst, når han bliver ked af det, bliver bange eller måske bare er træt.

Et vigtigt tegn på, at han er trygt tilknyttet dig, er at han bruger dig som en base, hvorfor han kan udforske verden. Når han sidder på jeres dit (eller fars skød), så tør han observere mere, kikker sig mere omkring, bliver stille og roligt mere og mere modig, begynder hen af vejen at charmere andre mennesker lidt mere - netop fordi han siddder hos jer, trygt og godt og ved, at I passer på ham.

Når I er ude, når I er et fremmed sted, så er det derfor rigtig godt, hvis han kan starte med at sidde hos jer, studere stedet, studere de fremmede (bedsteforældre og andre) på afstand. Han vil hele tiden holde øje med jer, holde øje med, hvordan I reagerer. Han vil spejle sig i jer og i de signaler, som I sender, og han vil naturligt hen af vejen søge tilflugt hos jer, hvis det hele bliver lidt for overvældende. Det vil I især opleve, når han begynder at kravle - han vil bevæge sig ud i verden på egen hånd, men vil have brug for at komme tilbage til jer, lige blive tanket lidt op med tryghed, mærke at I er der for ham og derefter være mere parat til at prøve lidt på egen hånd igen.

Når I møder kommentarer som "han virker stille" eller "ser trist ud" eller "det er fordi vi ikke ser ham nok" osv. så må I prøve at bevare roen og blot svare "han er ligesom han skal være, han har naturligt brug for lige at se tingene an med den alder han har". For det er sådan det er :)

Du spørger om det er normalt, at børn "søger ind i sig selv". Det kommer lidt an på, hvordan det er... Børn kan naturligt - ligesom vi voksne kan - godt falde lidt i staver og sidde i deres egne tanker, men han må naturligt ikke virke fraværende i længere tid og du må ikke ...

---

---

... have en fornemmelse af at han er "i trance" på en eller anden måde...

Børn er naturligt også forskellige og har forskellig personlighed. I 1980´erne kom den amerikanske psykolog og professo​r Howard Gardner med et nyt syn på intelliens og en ny beskrivelse af måden, børn lærer på. Han sagde blandt andet, at vi alle har forskellige intelligenser f.eks. "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumeligt visuelle intelligens", "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

Hans teorier er blandt andet blevet kritiseret for ikke at kunne dokumenteres og måles, men jeg synes, de giver et fint billede af, hvor forskellige børn er og hvor forskelligt de lærer. Du kan finde min artikel "Howard Gardners 7 intelligenser" i min artikelsamling. Artiklen er fra 3. september 2014...

---

---

Med hensyn til farglæden, så hænger dette ganske givet sammen med, at det som du skriver, er mor og søn der er mest hjemme og at han derfor naturligt bliver ekstra glad, for at se sin far :) Samtidig har far måske også en anden måde at være omkring jeres dreng på - uden at sætte nogen i bås, så vil vi kvinder ofte være lidt mere "omsorgsgivere". Det er dig der skifter ble, giver ham mad, bader ham, trøster ham, putter ham osv. Og far er mere "leg og aktivitet". De tumler, leger, bruger hinanden på en anden måde og det gør naturligt far sjov :) Det er helt okay, at der er denne forskel og det er helt naturligt og også rigtig dejligt, at du kan mærke at far og søn har en nær kontakt og nyder hinanden:)

Det betyder dog ikke, at du ikke også sagtens kan lege, tumle, være aktiv - og far sagtens kan give mad, give jeres dreng bad osv. I skal naturligvis dele om det. Og måske skal du også tillade dig selv at være lidt væk hjemmefra en gang imellem, så du både oplever at savne jeres lille dreng - men også oplever gensynets glæde :)

Og ja, så har du naturligvis også ret i, at du jo også skal give mere og mere slip. Du har været hele hans verden indtil nu, men hans alder og udvikling gør naturligt, at han begynder at vende sig mere og mere udad. Det betyder dog ikke, at han ikke stadig har brug for dig - for det har han, netop som jeg startede med at skrive, så er du hans trygge base og netop årsagen til, at han kan vende sig ud mod verden:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre - og at de også giver lidt ro med på vejen. Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---