Brev:
Mareridt/Night terrors?
Kære Helen,
Nu har jeg fulgt med på sidelinjen i et års tid, siden min søn blev født, og jeg har nydt godt af at læse dine svar til andre forældre, og fundet utrolig meget hjælp dette.
Jeg begynder dog at have mange konkrete spørgsmål omkring min søn, som jeg ikke længere helt kan finde svar på. Så derfor skriver jeg nu selv til dig.
Min søn, Noah, er lige fyldt et år, den 20. august 2016. Jeg ved at han på nuværende tidspunkt er inde i et tigerspring, hvilket jo kan påvirke hans adfærd og søvn. Men jeg er alligevel lidt i tvivl om nogle ting, og om det hele kan tilskrives tigerspringet.
Noah sover generelt fint, men han sover endnu ikke ”igennem” om natten. Han kalder stadig på os et par gange i løbet at natten, for at få sin sut eller får at få noget vand. Det er okay for os, med de få opvågninger, sådan er det jo. Dog er han i de sidste 14 dage (tiltagende) begyndt at skrige, lige pludseligt, sidst på aftenen, først på natten (mellem kl. 23 og 00 ca.). Han kan sidde op i sengen eller stå op i sengen. Det hjælper ikke altid at tage ham op, han går i flitsbue og græder voldsomt. Det kan lade sig gøre at få ham til at falde lidt til ro, hvorefter han så begynder at græde voldsomt eller skrige igen.
Er det min kæreste (Noahs far) der er inde ved ham, så tager det utrolig lang tid at få ham til at falde til ro og han skriger/græder meget. Er det mig, går det ofte hurtigere. Han falder som regel til ro med det samme ham kommer over i mine arme, eller når jeg går lidt rundt med ham. Dog kan han godt græde lidt on and off, før han falder helt til ro og falder i søvn igen. Vi har oplevet, at det kan tage op til en time, før han falder helt til ro igen og sover, før vi kan gå fra ham.
Jeg har læst om mareridt vs. night terrors, om børns søvn rytme og om, at night terrors ofte finder sted først på natten, hvor mareridt ofte er sidst på natten. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er night terrors han har? Om det er mareridt? Eller om det er en følge af hans udviklingsspring, som han tydeligvis er inde i lige nu? Når jeg tænker tilbage, har hans søvn altid været påvirket under et tigerspring. Han sover mere uroligt, har oftere brug for sutten og i en periode var vi også nødt til at tage ham med ind til os, når han vågnede om natten, for at give ham tryghed og få ham til at sove videre. Det er dog anderledes denne gang, fordi han græder så voldsomt, selvom vi tager ham op, og fordi det tager så lang tid at få ham til at falde til ro igen.
Tilmed begynder han også at kalde tidligt om morgenen, ved 4.30-5.00 tiden. Vi kan tydeligt se, at han ikke er færdig med at sove. Han kan også godt falde i søvn, men sover meget let, og vågner hvis vi prøver at liste ud af rummet. Normalt sover han til 6.00-6.30. Vi lader ham vågne af sig selv.. Det ved jeg godt, at det er en del af hans tigerspring, men det påvirker ham bare meget resten af dagen, når han vågner så tidligt og vi ikke kan få ham til at sove videre.
Er det noget vi kan gøre ved nattesøvnen? Nogen måde vi kan hjælpe ham på? Eller er det blot perioden lige nu? Jeg er mest bekymret for hans ”opvågning” først på natten, hvor han skriger. Det har jeg ikke oplevet før på den måde.
Noah virker endvidere til, at han er begyndt lidt at miste interessen for mad. Han har siden han var 3 ...
... måneder gammel været meget madglad og det har været nemt at få ham til at spise. Han startede på mos da han var 4 måeder, og der har ingen problemer været i at give ham fast føde. Han er dog nu begyndt at lege mere med maden, end at spise den. Han er mere interesseret i at se, hvad der sker, når han vender tallerknen på hovedet med al maden på eller at stikke fingeren igennem rugbrødshapseren eller kartoflen. Det han helst vil have, er noget han selv kan sidde med i hånden og spise af – såsom agurkestænger, kartoffelbåde eller kødboller/små frikadeller. Han får noget at spise, bare ikke så meget som han plejer. Vi begynder også at få at vide i dagplejen, at han ikke spiser så meget. Er det alderen der har en indvirkning – altså, er det normalt?
Det skal siges, at han lige har fået 4 nye tænder, der er brudt frem, så jeg er ret sikker på, at det ikke er tænderne, der spiller ind lige nu. Jeg tror det jeg er tænker over er, at han jo skal have nok at spise i løbet af dagen, så han ikke bliver sulten om natten.
Dertil skal dog også siges, at jeg stadig er lidt mærket af, at jeg kæmpede med amningen da han var spæd – jeg ammede i 2,5 måned, hvorefter jeg gav op og han begyndte at få fuld flaske. Han havde gulsot som var indlagt for og blev lyst ned, og efterfølgende var vi indlagt på Neonatal afdelingen, fordi han havde tabt sig og for at få hjælp til at få amningen op at køre igen. Det lykkes aldrig rigtig og han begyndte først at tage ordentligt på, da han kom på flaske. Derefter tog det også fart. Så det sidder dybt i mig, at han skal have nok at spise og ikke være sulten. Og jeg har nogle gange svært ved at finde den naturlige balance.
For at give dig et billede af hans daglige rytme, prøver jeg at skitsere det her:
6.00-6-30: Vågner og kommer ind til mor og far i sengen og hygger.
7.00: Får morgenmad, havregrød af en lille dl. med frugtmos.
7.30: Bliver afleveret i dagpleje (har gået i dagpleje siden 1. juni 2016).
Ca. 8.30: Sover formiddagslur. Sover gerne 1 time til 1,5 time. Dagplejemoren plejer dog at vække ham efter en time. Han får en lille flaske på 65 ml. Denne får han udelukkende, fordi han får Movicol.
Ca. 10.00: Får formiddagsmad, boller, bananpandekager, frugt el. a.
Ca. 11.00-11.30: Frokost, rugbrød med pålæg.
Ca. 12.30: Middagslur. Sover også her omkring 1,5 time. Dagplejemoren arbejder dog på, at få ham til at sove længere – 2-2,5 time, hvilket lykkes nogle gange.
14.30-15.00: Eftermiddagsmad, bolle og frugt.
15.30 eller 16.00: Bliver hentet fra dagpleje. Får engang imellem en riskiks, ostehaps eller figenstang på vej hjem.
17.30: Aftensmad, nogle gange starter Noah lidt før, med nogle grøntsager, indtil vi får maden færdig.
19.00: Bliver puttet og får en go’nat flaske på 135 ml.
Mit tredje og sidste spørgsmål er, hvornår han skal trappes ud af go’natflasken? Og Mælk generelt. Han får kun de to flasker på en dag og ingenting om natten. Han får efter han er blevet 1 år og komælk til aftensmaden, men han vil helst have vand. Han er MEGET glad for sin natflakse, så vi ved ikke helt, hvordan vi skal bære os ad med at stoppe med den, når tiden kommer? Jeg har hørt noget om, at erstatte med grød inden sengetid?
Håber det jeg har skrevet giver mening. Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Mange varme hilser
Anette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder