Svar: Søvn i barnevogn
Hej med dig
Tak for dit brev :)
En del af den store udvikling, som jeres søn går igennem netop nu, handler om spirende egen vilje. Han er rigtig godt igang med at separere sig fra jer, viser mere og mere selvstændighed - og det betyder flere protester mod det, I gerne vil.
Børn i denne alder vil naturligt begynde at protestere mod at blive lagt ned. Han vil ikke ligge på puslebordet, han vil ikke lægges i sin seng, han vil ikke lægges ned i barnevognen. Han vil i stedet inddrages, have en følelse af, at han er med, og han vil have lov til at sidde op, opleve verden, blive fyldt op med indtryk - tiden skal ikke soves væk, men skal bruges på oplevelser, og derfor protesterer han voldsomt, når du vil lægge ham.
I denne alder vil man ofte også se protester i forhold til skeen. Han vil ikke længere mades, men vil spise selv - og bliver naturligt frustreret, når det ikke altid lykkes, ligesom han let kan blive for træt, før han egentlig har fået mad nok. At munden knibes sammen, hovedet drejes, og skeen skubbes væk er på samme måde et tegn på spirende selvstændighed.
Han kan også protestere over tøj - det kan være at få trøje, jakke eller hue på - eller det kan være strømperne, som han trækker af lige så hurtigt du kan give ham dem på. Han kan protestere over at skulle have børstet tænder - han forstår ikke, hvorfor du kommer med tandbørsten og hvad du laver - og kan ikke finde ud af at åbne munden, men bider i stedet sammen om tandbørsten...
Det er generelt en god idé, hvis du kan forsøge at inddrage ham så meget som muligt, så han ikke føler det som et overgreb, hver gang du vil noget, som han ikke vil. På puslebordet vil det være rigtig godt, hvis du kan ...
... lære ham at løfte numsen, så han selv løfter sig op, når du lægger bleen under ham. Det vil også være rigtig godt, hvis du f.eks. kan give ham cremetuben i hånden eller lignende. Og en gang imellem vil det være super, hvis han kan bruge buksebleer i stedet, så du kan trække bleen op og ned som et par underbukser.. Det vil gøre, at han nogle gange kan blive skiftet stående - og har han kun tisset, så behøver du ikke bruge en masse tid på at vaske ham. Hvis han en gang imelllem oplever, at han kan blive skiftet stående, så vil han måske bedre acceptere, når han nogle gange er nødt til at ligge ned, fordi han har afføring og har behov for at blive vasket grundigt...
Det samme gælder barnevognen. Det vil være rigtig godt, hvis du kan anerkende hans lyst til at opleve og følge med i verden. Lad ham sidde på, kikke på ting, som I kører forbi. Snak med ham om ting i ser og møder "se der er en hund, vov-vov, siger den", "hov, det var en stor bus, bussen siger brrr" eller lignende. Og læg ham så først ned, når han tydeligt viser sig parat. Så han oplever, at det er være i sin barnevogn kan være hyggeligt og rart og ikke længere oplever det som et pres om at skulle sove :)
I vuggestuen er de vant til at putte børn, så jeg vil gå ud fra, at de finder en løsning :) Men ellers kan de forsøge at gøre det, at de starter med at putte ham, lader ham sidde og kikke imens de andre børn bliver puttet, spejle sig i de andre og på den måde fornemme, hvad det er der skal ske. Og så gå tilbage til ham og hjælpe ham med at blive lagt ned, hjælpe ham med at overgive sig til søvnen, når han så er mere parat:)
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder








