Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke sine bedsteforældre


18. august 2016

Alder:
8 år, 4 mdr.

Vil ikke sine bedsteforældre

Kære Helen.

Vores dreng på 8 år gider ikke længere sin mormor og morfar. Han er mine forældres eneste barnebarn, og de vil meget gerne have et tæt forhold til ham.

Vi bor tæt på hinanden, og de har altid været gode til at passe og hjælpe til med ham.
Mine forældre er ældre (70+), og er måske ikke så spændende at være hos, men jeg oplever de hygger sig, når han er der, dog uden der sker de store ting.

Vi har en fast aftale, om at de henter ham fra skole en fast dag hver uge, og så er han hos dem og spiser med.

Han spørger nu hver gang han skal til mormor, om han ikke kan være hos nogle af sine venner i stedet for?

Han har mange gode venner, som han prioriterer højt, så der er gerne legeaftaler flere gange om ugen.

Hvor længe kan jeg holde fast i mormor dagen en gang om ugen, når han nu ikke har lyst, og egentlig hellere vil noget andet, eller bare være derhjemme.

Jeg er rigtig ærgerlig over den manglende lyst, da jeg synes relationen er vigtig.
Mine forældre er meget insisterende på samvær, og vil gerne se ...


Annonce

... ham endnu mere, og ringer ofte og spørg om de skal hente en af de øvrige dage, eller om han snart vil overnatte.
Jeg siger gerne fra på min søns vegne, med diverse undskyldninger, men holder altså fast i vores ugentlige aftale.

Jeg er meget i tvivl om vi skal fortsætte på denne måde, eller om det egentligt er mere ødelæggende for deres forhold, at jeg insisterer på han skal afsted, selvom han ikke har lyst.

Hvor ærligt skal jeg melde ud til mine forældre omkring hans manglende lyst til samvær, da det selvfølgelig vil være sårende for dem.

Forsøger nok at dække lidt både den ene vej og den anden for at skåne alles følelser, men måske griber jeg det helt forkert an ?

Vores dreng har i alt 3 hold bedsteforældre. De 2 øvrige hold bor lidt længere væk, og dem ser vi ikke helt så ofte (ca 1 x månedligt), men altid med "glæde" hos dem eller os.

Jeg vil meget gerne bibeholde den tætte kontakt, men synes jo absolut det skal fungere til alles bedste.

Glæder mig til at høre dine altid gode indspark.

Mange hilsner
Tine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce