Annonce

Annonce

Svar: 30 min lurer


16. august 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sine

Tak for dit brev, tillykke med den lille pige - velkommen til og jeg beklager svartiden i øjeblikket :)

Jeg kan se, at du har læst flere af mine svar til andre - du fortæller, at du er opmærksom på, at hun har svært ved at skifte søvnstadie - og det tror jeg, at du har helt ret i. Det hjælper hende dog rigtig meget, hvis hun puttes i sin barnevogn og du kan trille hende igennem hendes søvnsstadieskift og derfor tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du hjemme også kan forsøge at være der, stå parat, når du ved at hun efter ca. 30 minutter viser tendens til at ville vågne op. Stå ved hende, læg dine hænder på hende, lul hende stille ind i søvnen igen.

Bruger hun sut? Nogle gange kan det hjælpe at give hende sutten, når hun er ved at vågne op. Det at sutte virker beroligende og kan gøre, at hun så slumrer ind i søvnen igen...

Nogle børn har i denne alder også en meget aktiv mororefleks. Det vil sige hendes faldrefleks, så lige der, hvor hun skifter fra et søvnstadie til et andet, så spjættet hun med kroppen. Du kender det måske også fra dig selv, at du har oplevelsen af at falde, lige der, hvor du er ved at falde i søvn - det samme kan spædbørn have. Og hvor du sover videre, så vågner hun af sit spjæt, bliver forskrækket og græder. Også her kan det hjælpe, at du netop står ved hende, har dine hænder på hende osv. Men det kan også være en god idé at svøbe hende.

Svøbet vil hjælpe hende til at føle sig omsluttet. Det minder lidt om at ligge i maven eller at ligge i din favn, og det er derfor genkendeligt og trygt. Svøbet kan være et rigtigt babysvøb, som kan købes til formålet. Det kan også være en sovepose, som en voksipose eller lignende. De fås i mange forskellige kvaliteter og til mange forskellige priser. At blive puttet i en sovepose har den fordel, at du kan putte hende i posen, amme hende og derefter putte hende fra din favn - og hun kan puttes hvor som helst, fordi posen altid er den samme. Så hendes fornemmelse for at skulle sove og blive hjulpet ind i søvnen vil være nogenlunde ens uanset om I er hjemme, i sommerhus, i mødregruppe, besøger bedsteforældre eller lignende.

Mælk er vigtigt for, at hun sover godt. Mælk bør indgå som en fast del af hendes putteritual - hvis hun ammes f.eks. en time før hun puttes, så vil hun naturligt ikke kunne sove så længe, før hun så har behov for mælk igen og derfor vågner. Samtidig vil det at sutte virke beroligende og hjælpe hende til at overgive sig til søvnen. Det at blive ammet før en lur, vil altså både hjælpe hende med at falde i søvn, og også hjælpe hende med at være sovende.

Det kan også være en fordel, at du lægger dig ned og ammer hende i dobbeltsengen. På den måde kan hun mærke dig og fornemme, at du er der - og når hun så efter 30 minutter begynder at vågne op, så kan du være parat med brystet, tilbyde hende en ekstra tår, hvorefter hun så ofte vil kunne sove videre og tage et lidt længere søvnstræk. ...


Annonce

... Du må gerne bruge brystet på denne måde, netop for at hjælpe hende til bedre søvn, når hun ikke er ældre - og så du også selv kan få lidt hvile. Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ud af din seng og komme til skade.

Nogle børn har også glæde af at blive båret tæt - det kan være i en slynge eller en vikle, så du kan have hende hos dig og samtidig få lavet lidt praktisk. Andre har glæde af at hænge en hængevugge eller lignende op i stuen, hvor barnet kan ligge og blive vugget lidt - men er indendøre, så I ikke behøver trille lange ture med barnevognen hver dag.

Med den alder jeres datter har nu er det helt naturligt at hun sover flere lure i løbet af dagen. Netop i 2 måneders alderen sover børn meget forskelligt, og du er nødt til at forsøge at tilpasse hverdagen mere eller mindre til hendes behov. Nogle børn sover 2 lange lure i løbet af dagen, andre børn sover 3 måske 4 kortere lure - det kan variere meget i denne alder. Generelt vil hun have behov for 15-16 timers søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan at hun sover 5-6 timer samlet i løbet af dagen og ca 10 timer om natten. Det kan være en god idé at arbejde på at mindst en af dagens lure varer 1.5-2 timer eller mere, hvis det kan lykkes :)

Nogle gange kan det være en god idé at amme to gange mellem hver lur, det vil sige tilbyde brystet når hun vågner, lege lidt med hende, pludre lidt, skifte hende og så tilbyde modsatte bryst, hvorefter hun så puttes. Det kan nogle gange være med til at gøre, at hun så ikke vågner op og søger brystet igen efter ca. 30 minutter.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal også være opmærksom på at få hende bøvset godt af, når hun har spist og før hun puttes. Nogle gange er det nemlig en bøvs som klemmer og som så vækker hende efter ca. en halv time..

Det er også sådan, at hun endnu ikke har evnen til at lukke lyde ude, og det betyder, at hun hører alt, hvad der foregår omkring jer. Hvis du hører radio, har tv tændt, eller der kører biler på vejen, fuglene fløjter i haven osv. så hører hun det hele. Nogle gange er det derfor svært for hende at sove, eller hun vækkes af nogle skarpe lyde - og derfor kan det være en god idé, at du i løbet af dagen prøver at stille hende lidt afsides. At du f.eks. putter hende i haven, eller lægger hende til at sove i vuggen i soveværelset, så du på den måde hjælper hende til at sove i lidt roligere omgivelser...

Nogle børn har også glæde af bestemte lyde - det kan være hjertelyd, som de kender fra tiden i maven eller det man kalder for "hvide lyde". Du kan købe en bamse, som kan afspille hjertelyd eller du kan downloade en app til formålet og se om det kan gøre en forskel hos jer... For nogle børn virker det - når de er ved at vågne op, så hører de den genkendelige og trygge lyd og glider derfor stille og roligt tilbage i søvnen...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce