Svar: Skemad, hvordan og hvornår?
Kære Marie
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du har haft glæde af mit tidligere svar :)
Når vi som forældre giver vores børn mad, så gør vi det naturligt lidt forskelligt, og hele situationen bliver blot en anden, når det er far, end når det er mor... Det vigtigste er, at du forsøger at tage det så stille og roligt som muligt. Og når far er hjemme, lad ham endelig give mad - men lad også dig gøre det, imens I alle tre sidder ved bordet, så det bliver så naturligt som muligt, at det at spise, er noget I gør sammen, ligesom det er naturligt, at I begge hjælper jeres lille dreng.
Når jeres dreng skal spise ½-¾ dl skemad til frokost, så må I gerne begynde at give ham lidt skemad om aftenen. Det er bedre, at han får ¾ dl. to gange dagligt end 1.5 dl. eller mere på en gang. Det giver for det første plads i maven til mælken, som han stadig har behov for og samtidig giver det mulighed for variation, idet han kan få grød til frokost og grøntsagsmos til aften.
Når han bliver 6 måneder, vil det være fint at starte med det 3. skemåltid, og det vil ofte være morgengrøden. I denne alder vil det også være rigtig fint at starte op med lidt mellemmåltider - det vil ofte være frugt - frisk frugt og frugtmos. Til alle måltider skal han have vand af kop.
I begyndelsen kan det være fint at amme ham efter skemaden, fordi det kan gøre at han bedre kan nedbryde skemaden og hans mave dermed bedre kan kapere det. Men stille og roligt vil det være rigtig godt, at du arbejder på en rytme, hvor han får skemad, når han vågner af en lur - sammen med vand af kop - og så ammes før han skal sove næste lur. På den måde skabes der plads i maven til begge dele og han får ...
... stadig mælk som en fast del af sit putteritual, så han stadig sover godt :)
Det er fint med hjemmelavet mos - men vær opmærksom på, at han også har brug for variation. Hvis du altid giver ham det samme, så får han ikke variation nok. Derfor kan det være en god idé, at du tager udgangspunkt i den mad, som I forældre spiser. Så får han naturligt en variation af forskellige grøntsager og når han bliver 6 måneder skal han også have kød og fisk i mosen. Lige nu, hvor I starter op med skemaden, er det dog helt fint med mosen fra fryseren - så han ikke får alt for meget forskelligt på en gang :)
Du kan godt medbringe hjemmelavet grød eller mos. Men det skal medbringes i en køletaske og med et køleelement, så det bliver holdt koldt, og det kan holde sig meget kortvarigt på denne måde... Når I er på tur, vil det derfor være mere praktisk at købe de færdiglavede produkter. De er varmebehandlede og kan derfor holde sig uden at være på køl. De er samtidig med til at give ham en variation af forskellige fødevarer. De indeholder ikke sødemidler, kunstige farvestoffer, smagsforstærkere og konserveringsmidler. De kan dog godt have en vis sødme i smagen. Det skyldes, at varmebehandlingen trækker den naturlige sødme fra grøntsager og frugter frem og at man ofte vælger at bruge fødevarer, som har en naturlig sødme - det kan være f.eks. gulerødder eller forskellige rodfrugter. De færdiglavede produkter må gerne indgå som del af en varieret kost - altså i kombination med din færdiglavede mad :)
Du skal købe produkter, som passer til din drengs alder - der vil stå 4-6 måneder på indpakningen til den alder, som han har nu :)
Rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.











