Svar: Vågner om natten - 13 mdr.

---

Kære Louise

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu - han bruger sig selv rigtig meget motorisk, han er begyndt at gå rundt og det betyder, at han nu naturligt oplever verden større og på en helt ny måde. Han er også rigtig godt igang med at øve separation/adskillelse fra jer og man kan lige nu tale om, at han går igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase.

Netop i 13-15 måneders alderen oplever man ofte, at børn klynger sig lidt mere - ikke kun når de skal sove, men i det hele taget. Han vil gerne lidt mere op, vil gerne sidde på skødet, bæres på din arm, når I er nogen steder - ofte sidder han der kun kortvarigt, så vil han ned igen - og så vil han atter op. Han har altså lige nu både brug for at mærke dig, have dig helt tæt på fysisk og vil samtidig også prøve at skubbe dig væk, prøv selv. Og det gør det naturligvis svært at være ham - og også svært for dig at hjælpe ham, for når du prøver at trøste og berolige, så bliver du afvist - og når du ikke gør - så søger han dig alligevel.... Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært helt at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre.

ER han i dagpleje, vuggestue om dagen, så vil dette naturligt også spille ind. Det at I er adskilt i dagtimerne, kan godt gøre, at han er ekstra klyngende og tryghedssøgende derhjemme - og nogle gange især om natten. Han er stadig så lille, at han ikke helt forstår, hvor du går hen, når du går. De fleste børn er 16 måneder før de begynder at få lidt hjernemæssig bevidsthed om, at vi ikke er forsvundet, selvom de ikke kan se os - og derfor har han stadig brug for at se dig, for at vide, at han ikke er forladt og alene i verden...

Og alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes i søvne, så derfor vil han drømme ekstra meget. Han kan græde, klynke, nogle gange snakke i søvne og nogle gange også le i søvne... Og du skal hele tiden prøve at vurdere, hvilke lyde du skal reagere på, og hvornår det er okay, at han selv kommer videre i søvnen.

Nogle gange vil det være fint, at du lige trækker tiden lidt og ser om ikke han på egen hånd kan komme videre i søvnen, skifte til et ...

---

---

... andet søvnstadie, hvorefter han så sover lidt mere roligt igen. Andre gange er du nødt til at være hos ham med det samme, berolige og betrygge og lade ham mærke, at du er der, for at han ikke skal vågne for meget op og blive for ked af det og søvnen derfor afbrudt for meget...

Nogle gange vil det være nødvendigt, at du går ind, tager ham op, vugger og beroliger ham og putter ham igen. Andre gange skal du helst ikke tage ham op, men i stedet hjælpe ham med stillingskift, få dynen på, som han har sparket af, hjælpe ham med at blive lagt ned, fordi han har fået sig rejst op osv.

Og så er der også gange, hvor du skal prøve ikke at røre for meget ved ham, men i stedet hjælpe ham videre med lidt beroligende ord "sshh-sshh" eller "såå-ssåå", så han lige registrerer, at du er der og at han derfor trygt kan sove videre, men ikke føler det nødvendigt at mærke dig, fordi det også kan forstyrre ham...

---

---

Der er desværre ikke nogen fast regel for, hvornår du skal gøre hvad - det er et individuelt skøn, som du må forsøge at lave hver nat... Og når det er sagt, så er der jo også den mulighed, at han i søvne bliver meget ulykkelig og måske gør skade på sig selv - slår sig selv, river sig selv, trækker sig selv i håret eller lignende - og det må han naturligvis ikke. Her vil du være nødt til at vække ham, og så må du bruge lidt tid på at få ham til at falde til ro og falde i søvn igen. Hvis han på nogen måde skader sig selv, så skal du være der og hive ham ud af denne situation. Ellers er tommelfingerreglen, at du skal forsøge at hjælpe ham videre med så lidt aktivitet fra din side som muligt - og hvor han naturligvis stadig føler sig tryg og forbinder det at skulle sove med noget dejligt, trygt og rart. Derfor skal du stadig reagere på hans lyde - og især reagerer hvis han græder ulykkeligt.

Jeg læste engang at små børn ofte drømmer om adskillelse, om at blive væk fra deres forældre - og hvis det er rigtigt, så er det jo særlig vigtigt, at vise dem, at vi er der, berolige og betrygge, så de ikke føler sig alene - uden at være så aktive omkring dem, at vi bliver en del af deres drøm på en negativ måde....

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---