Annonce

Annonce

Svar: Vågner om natten - 13 mdr.


11. juni 2016

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Louise

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu - han bruger sig selv rigtig meget motorisk, han er begyndt at gå rundt og det betyder, at han nu naturligt oplever verden større og på en helt ny måde. Han er også rigtig godt igang med at øve separation/adskillelse fra jer og man kan lige nu tale om, at han går igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase.

Netop i 13-15 måneders alderen oplever man ofte, at børn klynger sig lidt mere - ikke kun når de skal sove, men i det hele taget. Han vil gerne lidt mere op, vil gerne sidde på skødet, bæres på din arm, når I er nogen steder - ofte sidder han der kun kortvarigt, så vil han ned igen - og så vil han atter op. Han har altså lige nu både brug for at mærke dig, have dig helt tæt på fysisk og vil samtidig også prøve at skubbe dig væk, prøv selv. Og det gør det naturligvis svært at være ham - og også svært for dig at hjælpe ham, for når du prøver at trøste og berolige, så bliver du afvist - og når du ikke gør - så søger han dig alligevel.... Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært helt at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre.

ER han i dagpleje, vuggestue om dagen, så vil dette naturligt også spille ind. Det at I er adskilt i dagtimerne, kan godt gøre, at han er ekstra klyngende og tryghedssøgende derhjemme - og nogle gange især om natten. Han er stadig så lille, at han ikke helt forstår, hvor du går hen, når du går. De fleste børn er 16 måneder før de begynder at få lidt hjernemæssig bevidsthed om, at vi ikke er forsvundet, selvom de ikke kan se os - og derfor har han stadig brug for at se dig, for at vide, at han ikke er forladt og alene i verden...

Og alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes i søvne, så derfor vil han drømme ekstra meget. Han kan græde, klynke, nogle gange snakke i søvne og nogle gange også le i søvne... Og du skal hele tiden prøve at vurdere, hvilke lyde du skal reagere på, og hvornår det er okay, at han selv kommer videre i søvnen.

Nogle gange vil det være fint, at du lige trækker tiden lidt og ser om ikke han på egen hånd kan komme videre i søvnen, skifte til et ...


Annonce

... andet søvnstadie, hvorefter han så sover lidt mere roligt igen. Andre gange er du nødt til at være hos ham med det samme, berolige og betrygge og lade ham mærke, at du er der, for at han ikke skal vågne for meget op og blive for ked af det og søvnen derfor afbrudt for meget...

Nogle gange vil det være nødvendigt, at du går ind, tager ham op, vugger og beroliger ham og putter ham igen. Andre gange skal du helst ikke tage ham op, men i stedet hjælpe ham med stillingskift, få dynen på, som han har sparket af, hjælpe ham med at blive lagt ned, fordi han har fået sig rejst op osv.

Og så er der også gange, hvor du skal prøve ikke at røre for meget ved ham, men i stedet hjælpe ham videre med lidt beroligende ord "sshh-sshh" eller "såå-ssåå", så han lige registrerer, at du er der og at han derfor trygt kan sove videre, men ikke føler det nødvendigt at mærke dig, fordi det også kan forstyrre ham...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der er desværre ikke nogen fast regel for, hvornår du skal gøre hvad - det er et individuelt skøn, som du må forsøge at lave hver nat... Og når det er sagt, så er der jo også den mulighed, at han i søvne bliver meget ulykkelig og måske gør skade på sig selv - slår sig selv, river sig selv, trækker sig selv i håret eller lignende - og det må han naturligvis ikke. Her vil du være nødt til at vække ham, og så må du bruge lidt tid på at få ham til at falde til ro og falde i søvn igen. Hvis han på nogen måde skader sig selv, så skal du være der og hive ham ud af denne situation. Ellers er tommelfingerreglen, at du skal forsøge at hjælpe ham videre med så lidt aktivitet fra din side som muligt - og hvor han naturligvis stadig føler sig tryg og forbinder det at skulle sove med noget dejligt, trygt og rart. Derfor skal du stadig reagere på hans lyde - og især reagerer hvis han græder ulykkeligt.

Jeg læste engang at små børn ofte drømmer om adskillelse, om at blive væk fra deres forældre - og hvis det er rigtigt, så er det jo særlig vigtigt, at vise dem, at vi er der, berolige og betrygge, så de ikke føler sig alene - uden at være så aktive omkring dem, at vi bliver en del af deres drøm på en negativ måde....

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce