Svar: Vil have bryst hele natten
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Dagsplanen du sender ser umiddelbart rigtig fin ud. Rytmen lyder helt alderssvarende :)
Det er rigtig godt, at du har fået ham tjekket igennem og sikret dig, at han ikke har ondt i ørene eller andre steder, som kan forklare, at han vågner, græder og søger brystet så hyppigt som han gør om natten...
Så hvad er det så... jeg har tidligere nævnt for dig, at du skal sikre dig, at han ikke søger brystet om natten, for at få sat din mælkeproduktion op. Når det er sagt, så burde dette dog være sket, hvis det var behovet nu... Du nævner, at du også giver flaske om dagen en gang imellem - jeg kan ikke ud af din dagsplan se, hvornår du giver flaske. Men det er naturligvis et forsøg værd. Du kunne evt. prøve med en flaske sen aften, for at se om du med den kunne få fyldt ham lidt ekstra op til natten. Hvis han har drukket en stor flaske modermælkserstatning, så ved du i hvert fald, at han ikke er sulten, når han vågner.
Det kunne også være en overvejelse værd, om han måske skulle prøve at sove ved siden af far, fordi far ikke dufter af mælk. Far kan give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. men uden at jeres dreng tror, at han skal die... Far kan evt. give flaske sen aften, det giver dig mulighed for at gå tidligere i seng og få lidt sammenhængende nattesøvn, hvilket det lyder som om, at du har brug for :)
I kan også forsøge at koble tremmesengen til dobbeltsengen. Fjerne ...
... tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Jeres dreng må ikke kunne trille ud af sengen eller komme i klemme, der hvor sengene støder sammen. Når hans seng er koblet til din seng, så giver det dig mulighed for at berolige ham med dine hænder, kærtegne ham osv. Han kan mærke dig, mærke at du er der, men du ligger stadig så langt fra ham, at han ikke på samme måde dufter din mælk og fornemmer brystet - og derfor tror, at han skal die. Du kan på den måde forsøge at skabe lidt afstand til brystet.
Nogle gange vil det også være rigtig godt, at du sætter dig op (selvom det kan være svært om natten, hvor man selv er rigtig træt), hjælper ham med at spise godt og effektivt, og derefter putter ham tilbage i egen seng igen. Igen for at han ikke ligger med brystet frit tilgængeligt om natten og derfor tror, at han skal die hele tiden...
Du skal regne med, at han har brug for mælk ca hver 3-4 time, hvis du er meget heldig, så kan han sove 5 timer uden mælk, men det skal du nok ikke forvente :) Men at die med en halv times mellemrum, det er naturligt hårdt for dig og uholdbart for jer i længden, så derfor er det helt okay, hvis far kan træde til og på den måde skabe tid imellem amningerne... jeres lille dreng har lige så meget brug for sammenhængende søvn, som du selv har :)
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder











