Svar: Skriger og skriger om aftenen
Kære fortvivlede mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
For det første - nej, jeg tror bestemt ikke at din dreng "løber om hjørner med dig" og nej, jeg tror bestemt heller ikke, at der er noget galt med dig!
Det er helt naturligt, at du synes det er svært. Det er rigtig hårdt, du er ofte alene om aftenen og vil jo gerne have tid til begge børn. Det er svært at være der for den 4årige, når lillebror er så ulykkelig, og derfor opstår følelsen af utilstrækkelighed naturligvis let - det er svært at være der for dem begge på en gang... Du må forsøge at få det til at fungere og måske slække lidt på den måde, som du tror, det skal være på, måske skrue forventningerne lidt ned...:)
Når man er 11 måneder gammel og lige begyndt i vuggestue, så er det rigtig svært at kapere verden og alle de oplevelser, stimuli som man får. Samtidig er din dreng i en alder, hvor han øver sin selvstændighed, øver sig i at være mere og mere fysisk på afstand af dig - han kravler ud i verden, rejser sig ved tingene, sidder ikke længere helt så meget på skødet osv. Men han kan ikke separere sig uden at føle sig knyttet til og derfor vil han klynge sig ekstra til dig. Og du vil især mærke det, når han sove.
Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du går hen, hvis du går fra ham. Han kan heller ikke forholde sig til tid, så han ved ikke, om du er væk i 5 minutter eller i 5 timer - han oplever bare at du går. og at skulle overgive sig til søvnen er naturligt ekstra svært - for her skal han også slippe dig, acceptere at du er ude af syne, acceptere adskillelsen.
Derfor er det vigtigt, at du lige nu prioriterer at være der for ham om aftenen. At du sætter dig og læser bøger sammen med ham, meget gerne giver ham et bad, og efterfølgende bruger god tid på at frottere ham med håndklædet, massere ham med lidt creme osv. Det vil også hjælpe ham til fysisk ro, hjælpe ham med at slappe af i kroppen og dermed hjælpe ham med at overgive sig til søvnen. Det vil også være rigtig godt, at han tilbydes et godnatmåltid - gerne en godnatgrød som ligger godti maven f.eks. en havregrød eller mysligrød, sammen med en kop mme, så han fyldes ekstra op lige før puttetid.
Og så er der det med netop puttetiden. Du fortæller, at han ofte ikke sover før klokken er 21 og at du her ofte har brugt 1-2 timer på at putte ham. Jeg tror, du putter ham for tidligt og derudover så lærer han, at det at blive puttet består af et ritual, som varer 1-2 timer. Dette er du nødt til ...
... at ændre. Du er nødt til at skabe en ny erfaring for ham, som handler om, at det ikke tager mere end måske 15 minutter at falde i søvn, og så han begynder at føle sig parat til at sove, når han puttes. Derfor skal han lige nu ikke puttes før du erfaringsmæssigt ved, at han falder i søvn og det lyder til at være kl 20.30-21.
Det kan derfor godt være, at du skal putte din 4 årige før lillebror i øjeblikket, hvis det giver jer alle mere ro :)
En dagsplan til lillebror kan se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand eller mme af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, friske bær, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, 1/2 hårdkogt æg osv. Vand af kop.
Tilbydes en kop mme og en banan og puttes til middagslur måske ca kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er og hvad tid den ligger.
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtgrød med mme, vand af kop.
Aften 18-18.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, bulgur, sovs osv. Der skal være mad i stykker og mad som smager af noget - og også stadig mos. Kartofler kan f.eks. moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.
Ca. kl 20 Tilbydes en godnatgrød - f.eks. en havregrød, mme af kop. Får herefter børstet tænder.
Puttes 20.30-21, når han virker parat og du putter ham med godnathistorie, kærtegn, godnatsang osv. Og du er hos ham, beroliger og betrygge, så han forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart :)
Han skal ikke skrige sig i søvn. Det er vigtigt, at du ikke presser ham til at være i sengen, hvis han protesterer mod dette. Fokus lige nu skal være på, at han skal være tryg ved at sove og at det at overgive sig til søvnen er noget rart.
Det kan være, at du er nødt til i en periode at lægge dig med ham i din seng. Du kan ligge sammen med ham, læse bøger for ham der, synge godnatsang osv. og på den måde vænne ham til netop at falde i søvn med dette ritual. Når han er tryg ved dette, så kan du begynde at overføre ritualet til, når han så ligger i sin seng. Så han lige nu først gøres tryg ved at falde i søvn og derefter hjælpes til atter at være tryg ved at sove i egen seng. Små skridt af gangen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker videre - rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











