Svar: Amning efter 12 mdr.?
Hej med dig
Tak for dit fine spørgsmål :)
WHO anbefaler, at alle børn ammes fuldt, til de er 6 måneder. Herefter tilbydes barnet 2-4 måltider dagligt samt et til to mellemmåltider, og det ammes efter behov til det er 23 måneder. Efter 2års alderen kan barnet ammes så længe både mor og barn har det godt med det.
I Danmark anbefaler vi, at børn så vidt muligt ammes fuldt, til de er ca. 6 måneder og delvist til 12 måneder. Herefter kan barnet ammes så længe, at både mor og barn har det godt med det.
Når det især anbefales at amme længe, så er det fordi, undersøgelser viser, at det nedsætter risikoen for brystkræft hos moderen. En lang række studier viser, at for hver 12 måneders amning, så falder risikoen for brystkræft med 4.3 procent. Der er også et mindre antal studier, som tyder på, at amning kan nedsætte risikoen for at få kræft i æggestokkene.
Der er gevinster ved at tilbyde barnets modermælk. Barnet får forskellige antistoffer, som kan beskytte mod forskellige sygdomme. Modermælken kan, alt efter hvad moderen spiser have et højt indhold af f.eks. kalk og vigtige fedtsyrer, som barnet kan have stor glæde af, uanset hvilken alder, barnet har. At du ammer udelukker dog ikke, at dit barn ikke kan blive syg - det kan dit barn sagtens...
Når det er sagt, så kan modermælk også indeholde en del miljøgifte. Mængden afhænger af indholdet i den enkelte mors fedtvæv og i hendes belastning af miljøgifte gennem hele livet.
Man kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at der ...
... kan være beskedne negative effekter ved meget langvarig amning. Sundhedsstyrelsen følger hele tiden udviklingen og på nuværende tidspunkt er der ikke grund til at begrænse amningen. Derfor er rådet, at du bør amme til dit barn er mindst 12 måneder og herefter må du gøre det, som både du og dit barn trives bedst med...
Når du stopper med at amme, så gøres det bedst ved at trappe gradvist ud af amning. Det vil sige, at du skal amme færre gange i døgnet. I stedet for f.eks. at amme 3 gange i døgnet, så begynder du at amme 2 gange, derefter lægger du til en gang i døgnet og til sidst springer du så helt amningen over. Måske er der lige behov for at lægge til en ekstra gang, men derefter er det så naturligt slut.
Jo mindre du ammer, jo mindre mælk vil du producere, og stille og roligt vil interessen for brystet så naturligt ofte også dale. Der er dog ikke nogen garanti, og det er naturligvis altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om det. Gradvis nedtrapning samtidig med et øget indtag af mere rigtig mad, samt vand af kop, er dog en forudsætning, fordi barnet naturligt skal have mad og væske :)
På samme måde er det en god idé at bruge en putteklud, kærtegn, beroligende ord eller lignende. At din dreng skal undvære brystet betyder ikke, at han ikke stadig kan få masser af nærhed og tæt kontakt:)
Læs gerne mere i min bog "Helens bog om Amning og Flaske" :)
Håber du kan bruge dette videre, og at det er svar nok på dine spørgsmål - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











