Brev:
Amning, søvn og gråd II

Kære Helen
Tusind tak for brugbart svar:) Det har dog også affødt lidt flere spørgsmål, som jeg håber du vil svare på.
Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg i praksis skal anvende amningen som en del af hans putteritual, og han vågner op fra en lur igen. Efter fødslen var vores søn meget signalstærk, men hans signaler omkring sult er blevet mindre tydelige med tiden, så vi har indimellem lidt svært ved at aflæse, hvornår han reelt er sulten. Så hvilke signaler skal vi være opmærksomme på?
Vi forsøger at få amningen til at være en fast del af hans putteritual, men idet han græder kortvarigt og voldsom, når han har fået færden af, at han skal sove, er det ofte meget kortvarige amninger inden lur. Han kan så sove 20-40 minutter, vågne op igen, og så har jeg haft gavn af at amme ham igen dér, og så sover han videre. Er der noget, vi kan gøre for at undgå dette?
Når han så fx har sovet en lur på to timer om formiddagen, skal han så tilbydes brystet igen når han vågner eller først når han skal puttes igen efter et par timer? eller skal jeg vente til han melder sig? Jeg vil gerne fange det i opløbet, da han nogle gange formår at blive oversulten og er en skøn, men temperamentsfuld dreng, der kan gå fra 0-100 på ingen tid:)
Når du skriver, at han skal have frit adgang til brystet, tænker jeg, hvorvidt jeg skal være bekymret for, om han således kan tage for meget på? Han er en dreng, der stortrives og tog 1 kg på på de første tre uger efter fødslen og havde ikke tabt noget at sin fødselsvægt på patienthotellet. Han vejede 6 kg og var 60 cm ved 8 ugers tjek ved vores SP, som siden han var tre uger har sagt, at der meget gerne skulle gå 3-4 timer imellem hver amning. Jeg trappede ned med blokamning efter han blev 8 uger og kører nu ét bryst til hvert måltid og nogle gange toppen af det andet og har, efter dit svar, allerede indført det med at lægge ham til samme bryst igen efter han er blevet skiftet. ...
...
Hvor lang tid bør en amning tage i hans nuværende alder? Når han spiser et hovedmåltid godt uden at slippe så meget, tager det omkring 10 minutter, og så skifter vi ham og forsøger at lægge ham til samme bryst igen i tvillingestillingen, som forøvrigt fungerer rigtigt godt. Nogle gange dier han kortvarigt videre og nogle gange er han mæt.
Ydermere vil jeg høre, om det er normalt, at ens baby kan være mere glad for det ene bryst end det andet? Han spiser normalvis rigtigt pænt ved venstre bryst, men kejter mere rundt og bliver urolig ved højre bryst. Her virker tvillingestillingen godt, selvom jeg synes, det kan være svært at han plads til hans ben(?). Kan det være fordi, han har følt sig presset til at tage det højre bryst frem for venstre eller er det rent tilfældigt?
Om natten har jeg som sagt brugt laid-back stillingen, eller hvor jeg ligger helt ned på ryggen med ham ovenpå mig, som han har været meget glad for. Nu vil han ingen af delene. Han bliver helt frustreret, hvis jeg forsøger, og når jeg bruger den traditionelle stilling eller tvillingestillingen om natten afføder det ofte, at han bliver ret vågen efter amningen frem for at blive mere træt. De første 6 uger ca oplevede jeg, at han blev træt og mæt efter en amning og kunne falde i søvn ved brystet, hvorimod han nu bliver mæt og glad, smiler og pludrer. Det er selvfølgelig charmerende og dejligt med en glad dreng, men indimellem er formålet jo, at han gerne skulle blive søvnig efter at være blevet ammet.
Jeg kan lige tilføje, at her i Portugal ikke er så varmt pt, men det er et sansebombadement uden lige, hvilket vi sagtens kan mærke på ham efter fx igår, hvor vi kørte i bil hele dagen, hvor han sov rigtigt godt i sin autostol, men det var lidt sværere at amme ham i bilen. Vi har dog valgt at bo i privat lejlighed, således vi kan tage tingene i vores tempo.
Håber du vil dele dine tanker med os:)
Kærlig Hilsen
Magnus og Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









